Brendan Depa gik fuldstændig amok. Han kaldte hende de værste skældsord og spyttede på hende.
Han fulgte efter hende og løb til sidst i fuld fart ind i læreren.
Den 270 kilo tunge elev kom med fuld fart og væltede den spinkle lærer omkuld. Han sparkede og trampede på hende, indtil han blev overmandet og stoppet.
Det hele blev optaget på video, der kan ses længere nede i artiklen.
Joan Naydich blev ilde tilredt og var bevidstløs. Hun fik hjernerystelse, høretab og fem brækkede ribben.
Gymnasieelevens hæmningsløse overfald mod sin lærer udløste en voldsom debat om straffen for den form for vold.
Brendan Depa var 17 på gerningstidspunktet og blev kategoriseret som ung. Men det blev ændret til ‘voksen’.
Derfor kunne han dømmes i op til 30 års fængsel.
Da han lider at autisme var der mulighed for strafnedsættelse, men det modsatte Joan Naydich sig. Hun mente, at hans straf skulle tjene til skræk og advarsel for andre.
Naydich, der er mor til to, fortæller hvordan Bredan har ødelagt hendes liv:
‘Brendan Devas handlinger den dag har fået mig til at miste et job, som jeg havde haft i næsten 19 år, miste min økonomiske sikkerhed, miste min sygeforsikring,’ sagde hun i retten. (DailyMail)
Hun har svært ved at komme sig efter overfaldet, og har været nødsaget til at samle penge ind til behandling.
Naydich mener Brendan burde have lovens strengeste straf på 30 års fængsel.
Brendan Depas plejemor derimod var bange for at en fængselsstraf ville ødelægge den unge mand.
Hun sagde i retten, at der var en række ting, som kunne udløse raserianfald hos Brendan. Det var det at få nej, støj, at blive kritiseret, at være sulten og elektronik. Hun fortalte også, at hun havde sagt det til skolen.
Depas advokater beskriver ham som en tikkende bombe, og de har nu anlagt en retssag mod skoledistriktet for uagtsomhed.
Dommeren valgte at dømme Brendan Depa til fængsel. Men det blev i fem år – altså langt fra de 30 år, der var muligt.
Dommeren oplyste, at Brendan Depa ikke havde sagt et ord om, at han angrede volden mod læreren.
Et par dage efter dommen fremlagde Brendan Depas vejleder en skriftlig undskyldning fra den unge mand. Her stod der blandt andet:
“Jeg fortryder dybt, at jeg lod mine følelser få det bedste ud af mig og lod tingene ske, som de gjorde,” skriver han.
“I et valg mellem at lade denne hændelse ødelægge, definere eller styrke mig, har jeg valgt at lade den styrke mig,” skriver Brendan ifølge vejlederen.