Uden en klink på lommen til selvfinansiering fabler Grønlandske politikere om selvstændighed.
I sin nytårstale beskæftigede landsstyreformand Múte B. Egede sig meget med drømmen, som foreløbig er blevet konkretiseret med et udkast til en grønlandsk grundlov.
”Det er på tide, at vi selv tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til, hvem vi skal samarbejde tæt med, og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser,” lød det blandt fra landsstyreformanden, som fortsatte:
”For vort samarbejde med andre lande og vore handelsforbindelser kan ikke alene blive ved med at ske via Danmark.”
Meget tyder imidlertid på, at Egede og andre politikere gør regning uden vært.
Økonomisk set er det således uanset tilknytning til Danmark eller ej ikke ligefrem lyserøde skyer, der tegner sig i den grønlandske horisont.
Danmark finansierer næsten halvdelen af offentlige udgifter
Næsten halvdelen af øens offentlige udgifter på 13,8 milliarder kroner betales med seks milliarder kroner af Danmark, og fremtiden truer.
Således konstaterer Erhvervslivets Tænketank i en analyse af den grønlandske økonomi, at:
”Grønland har en betydelig udfordring med uholdbare offentlige finanser inden for få år, jf. Nationalbanken. De offentlige udgifter til pension, sundhedsvæsen og ældrepleje vil stige i fremtiden, og det udgiftspres er ikke finansieret med de gældende regler. De offentlige indtægter kan ikke følge med udgiftspresset, og finanspolitikken er derfor klart uholdbar på længere sigt.”
Milliardudgifter på grund af manglende vedligeholdelse
Dertil kommer ifølge tænketanken, at der igennem en årrække er opsamlet et efterslæb på vedligeholdelse af boliger, havne, anlæg, energiforsyning med videre.
”Efterslæbet på vedligeholdelse er i samme store milliardklasse som de nye investeringer i infrastrukturen, som for eksempel nye lufthavne,” konstaterer tænketanken.
Det er en særlig problemstilling for de mange offentligt ejede boliger og anlæg, hvor behovet for vedligeholdelse kan blive overset i den løbende prioritering.
Langt over halvdelen ansat i selvstyrevirksomheder og det offentlige
Ifølge Nationalbanken ejer selvstyret samlet set 14 aktieselskaber, hvoraf flere af dem er nogle af Grønlands største virksomheder.
Det drejer sig bl.a. om fiskerikoncernen Royal Greenland, der er Grønlands klart største selskab målt på omsætning.
Dertil kommer dagligvarekoncernen KNI (Grønlands andenstørste selskab), flyselskabet Air Greenland (Grønlands femtestørste selskab), rederiet Royal Artic Line (Grønlands sjettestørste selskab) og teleselskabet TELE Greenland.
Disse selskaber står for en stor del af den samlede produktion og værdiskabelse i landet.
Der samlet set ansat ca. 5.000 i de selvstyreejede selskaber, og dertil kommer ca. 800 ansatte i de selvstyrekontrollerede aktiviteter inden for lufthavne og energiforsyning.
Derudover er der ca. 11.700 ansatte i den offentlige service og forvaltning.
”Dermed var i alt 18.600 beskæftiget enten i de selvstyreejede selskaber eller i den offentlige sektor. Det svarer til 63 pct. af den samlede grønlandske beskæftigelse på ca. 28.000 personer,” fremgår det af tænketankens analyse.
Drømmen om minedrift er foreløbig endt i en katastrofe
Der har bredt sig den opfattelse, at udvinding af sjældne mineraler i den grønlandske undergrund vil være med til at udgøre det økonomiske fundament for grønlandsk selvstændighed.
Den opfattelse deler blandt andre Aaja Chemnitz, der sidder i Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA).
Hun understreger, at selvstændighed er vigtigt for IA, samt at det er vigtigt, at sikre en bedre økonomi for at kunne løsrive sig.
”Det er også derfor, vi har fokus på råstofområdet og hilser alle investorer velkomne, heriblandt amerikanere,” siger hun til Berlingske.
Men foreløbig er det grønlandske råstofeventyr endt i en katastrofe med et australsk mineselskab, der kræver et tocifret milliardbeløb i erstatning.
Kræver 75 milliarder kroner i erstatning
I 2007 indgik det grønlandske hjemmestyre en aftale med det australske mineselskab, Energi Transition Minerals om tilladelse til at foretage prøveboringer i Kvanefjeld i det sydøstlige Grønland.
Der er her tale om et klippemassiv, der indeholder verdens største forekomster af en lang række såkaldt kritiske mineraler samt store uranforekomster.
Den aftale opsagde den grønlandske regering af miljøhensyn i 2023 med det resultat, at det australske mineselskab nu har anlagt en voldgiftssag mod Hjemmestyret og Danmark med et krav på 75 milliarder kroner i erstatning.
Den slags sager virker ikke just befordrende for mineselskabers lyst til at investere i Grønland.
Minedrift: Svarede til en fjerdedel af tilskuddet fra Danmark
Sagen med Kvanefjeld viser i øvrigt, at minedrift ikke er den guldgrube, som mange grønlandske politikere går og drømmer om.
I følge den aftale, der blev indgået med det australske mineselskab, havde selskabet tilladelse til at bryde 30.000 tons mineraler om året i 37 år, og hvor Grønland samlet ville modtage 56 milliarder kroner i skatter og afgifter.
Det svarer til 1,5 milliarder kroner om året eller blot en fjerdedel af de årlige danske tilskud på seks milliarder kroner.
Ifølge Nationalbanken er der på Grønland aktuelt to miner i drift, der udvinder rubiner og anorthosit. Samlet set beskæftiger de to miner under 100 personer.
Disse to miner bidrog ifølge Grønlands Statistik med en eksportindtægt på 11 millioner kroner i 2023, så det langt fra milliarderne, der ruller.
Den turisme, som grønlandske politikere også drømmer om som et vigtigt bidrag til den fremtidige grønlandske økonomi, er i øjeblikket af så ringe betydning, at turisme slet ikke indgår i Grønlands Statistik over eksportindtjening fordelt på brancher.
Til gengæld er fiskeriet alfa og omega for Grønland
I modsætning til alle andre brancher indtager fiskeriet en alt dominerende livsvigtig rolle for den grønlandske indtjening.
Ud af en samlet eksport på seks milliarder kroner i 2023, bidrog fiskeriet ifølge Grønlands Statistik således med hele 5,8 milliarder kroner.
Medens eksporten som nævnt lå på seks milliarder kroner i 2023, løb importen op på 6,2 milliarder kroner, og Grønland havde således et handelsunderskud på 200 millioner kroner i 2023.
Grønlands økonomi hviler næsten hundrede procent på Danmark
Med 5,2 milliarder kroner er Danmark suverænt den største aftager af den samlede grønlandske eksport på seks milliarder kroner.
Sagt på en anden måde, så udgør eksporten til Danmark for 5,2 milliarder kroner og tilskud fra Danmark på seks milliarder kroner hele 93,3 procent af Grønlands økonomiske livsgrundlag på 12 milliarder kroner.
Økonomierne hænger meget tæt sammen
I sin analyse konkluderer Erhvervslivets Tænketank da også, at:
”Det er dog ikke ligetil at rive Grønland ud af Danmark, for vores økonomier hænger meget tæt sammen. Grønland får ca. 6 mia. kr. årligt fra Danmark. De 4 mia. som rent bloktilskud – og 2 mia i andre bidrag til fx domstole, politi, sundhed, forskning mv.
Nogen skal fortsat betale disse udgifter, for ellers bryder det grønlandske samfund, som vi kender det, sammen. Det bliver ikke bedre fremover. De offentlige finanser vil stige, bl.a. på grund af flere ældre og det omtalte investeringsefterslæb.
Endelig har Grønland kun hjemtaget et fåtal af de administrationsområder, som selvstyreloven giver mulighed for – det er bl.a. råstoffer og fiskeri, som også er de vigtigste. Der udestår 29 områder, som vil være dyre og besværlige at hjemtage for Selvstyret.”
En råkapitalistisk guldgraverøkonomi, hvor Fanden tager de sidste
Ud over de problemer, Erhvervslivets Tænketank påpeger, så er der altså også lige et erstatningskrav på 76 milliarder kroner, der ligger og rumler ude i horisonten.
Så alt i alt vil det nok være klogt af grønlandske politikere lige at klappe hesten en ekstra gang, medmindre de er blevet så inspireret af Trumps grådige krav på øen, at de er parate til at kaste sig om halsen på ham.
Med det resultat, at de risikerer at lande øen i en råkapitalistisk guldgraverøkonomi, hvor Fanden tager de sidste.
Kilder til denne artikel:
https://www.e-tank.dk/vejen-til-et-konomisk-bredygtigt-grnland
https://stat.gl/publ/da/GF/2024/pdf/Gr%C3%B8nland%20i%20tal%202024.pdf (Grønlands Statistik. Se s. 30)