De grønlandske politikere sender i dag klokken 14 en stærkt besked til USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der blot 2 1/2 timer senere lander i Grønland:
Vi vil gerne samarbejde med USA og give USA stor indflydelse på Grønlands sikkerhed. Men vi vil ikke være en del af USA.
For både Danmark, Grønland og USA er det afgørende, at der skabes sikkerhed og stabilitet i vores del af Artkis.
Det kræver, at USA er parate til at stå vagt om den danske indflydelse i området, og at USA får de nødvendige midler til at garantere kontrollen med området.
Den ny regering, der bliver præsenteret i dag kl 14 består af fire ud af fem af de grønlandske partier. De fire partier er blevet enige om at danne en bred samlingsregering under ledelse af Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit, der fik stor fremgang ved valget.
Regeringen samler venstrefløjen med AI og Siumut og de borgerlige partier Demokraatit og Atassut. Tilsammen har de fire partier fået 75 procent af stemmerne. Det er kun løsrivelsespartiet Naleraq, der ikke er med i regeringen.
2 1/2 timer efter præsentationen af den ny regering ankommer en amerikansk delegation med vicepræsident J.D. Vance i spidsen til Grønland.
Vicepræsident J. D. Vance på besøg
Vance og følge skal kun besøge den amerikanske base Pituffik i det nordvestlige Grønland.
De skal ikke til hovedstaden Nuuk, og de skal ikke mødes med grønlandske politikere.
De havde amerikanerne eller ønsket. Men de fik nej af alle dem, de spurgte.
Det gav ingen mening at holde møder, når der ikke var dannet en regering, lød beskeden.
Såvel politikere som befolkning er også oprørte over præsident Trumps, fordi han gentagne gange har sagt, at han vil eje Grønland, og at Grønland skal være en del af USA.
For at understrege dette krav inviterede højtstående amerikanere sig selv til Grønland. Først kom Trumps søn. Derefter meddelte Vances hustru Usha Vance, at hun ville overvære det årlige hundeslædevæddeløb, der bliver afviklet i dag.
Men hun fik den kolde skulder af de fleste grønlændere. Selv Nuuks Kunstmuseum meddelte, at de ikke kunne arrangere et besøg. Hun måtte som alle andre selv købe billet til museet.
Den danske regering er også stærkt kritisk.
Den danske regering er blevet skarp i tonen
Statsminister Mette Frederiksen kaldte tirsdag Trumps udtalelser og besøget et “Uacceptabelt pres” på Grønland og Danmark.
Alligevel gentog præsident Trump onsdag aften, at det af hensyn til den nationale og internationale sikkerhed er nødvendigt, at USA får kontrol med Grønland.
Derefter reagerede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Løkke senere onsdag aften.
Danmark kan tale med “sin gode allierede” USA om mange ting, sagde han – men ejerskab af Grønland er ikke én af dem.
“Vi er ikke på nogen måder åbne for en amerikansk overtagelse”, sagde Løkke.
Torsdag morgen tilsluttede Venstres formand, forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, sig kritikken. Han sagde, at Trumps udtalelse er “langt ude”.
Det hele endte med, at amerikanernes overværelse af hundeslædevæddeløbet blev aflyst torsdag morgen.
Det amerikanske besøg i Grønland blev fastholdt, men det har fået en anden karakter.
For det første har vicepræsident J.D. Vance meddelte, at han sammen med sin hustru Usha Vance vil deltage i besøget.
Desuden vil der udelukkende blive tale om et besøg på den amerikanske base Pituffik (den tidligere Thule-base). Den nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz og energiministeren Chris Wright er også med i delegationen.
Ingen ved, hvad der derefter skal ske.
En dramatisk tale kan være i vente
Men vicepræsidenten J.D. Vance vil sandsynligvis holde en udenrigspolitisk tale, der vil blive konkret og dramatisk. Det forudser USA-kommentator Torsten Jansen fredag morgen til TV2.
Der er en risiko for, at amerikanerne fortsat ikke lytter til grønlænderne og danskerne, og at konflikten vil vokse.
Der burde være grundlag for en løsning i alles interesse.
Der er stor forståelse for USA holdning til sikkerheden i Grønland.
Den danske regering har flere gange givet USA ret i, at der i dag ikke er den nødvendige overvågning af Grønland.
Men det er en svært og krævende opgave, som Danmark næppe kan magte på egen hånd.
Russerne er i fuld gang med at udbygge deres store base Nagurskoye i Arktis. I krisetid vil russiske kampfly med kort eller slet ingen varsel kunne operere fra basen mod grønlandsk luftrum og territorium”. Det skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i deres trusselsvurdering fra 2020. (Politiken, 28.3)
Luftrummet over og havene omkring Grønland er dårligt eller slet ikke overvåget. Det gør den amerikanske base sårbar overfor angreb.
Danmark er i gang med at udbygge overvågningen med droner. Men det er næppe nok. Der er brug for store radarsystemer og satellitovervågning.
Det er der en voksende bevidsthed om i Danmark og i Grønland.
Holdningen blandt danske og grønlandske politikere er efterhånden den, at man gerne vil forhandle med USA om groft sagt alle de baser, radarsystemer og kontrol, de ønsker
Lige bortset fra én ting: USA kan ikke få lov til at overtage Grønland.
Det er denne grundholdning den ny grønlandske regering står sammen om:
Vi vil ikke være en del af USA. Men vi er meget indstillet på at samarbejde med USA om Grønlands sikkerhed og kontrollen med Grønland.
Men det er tvivlsomt om, der er nok for Trump.
Det vil sandsynligvis være hurtigere og nemmere simpelthen at overtage Grønland og gøre det til en del af USA.
Det vil samtidig have den bonus, at USA territorie pludselig bliver voldsomt meget større. En meget håndfast måde at “Make America Great Again”.
Grønland og Danmark står pludselig midt i et meget stort verdenspolitisk spil – uden at vide hvad der kommer til at ske.
Når man er oppe imod en stor og stærk spiller som Trumps USA, så kan man være nødsaget til at stille fingeren i jorden og tælle til ti.