Den Korte Avis | Gidsler holdt fanget i lejlighed tilhørende journalist fra den arabiske TV-station, al-Jazeera

Den Korte Avis | Gidsler holdt fanget i lejlighed tilhørende journalist fra den arabiske TV-station, al-Jazeera


Repræsentanter for venstrefløjen og diverse andre Israel-hadere spildte ingen tid med at fordømme de israelske styrkers befrielse af fire gidsler, som Hamas havde bortført den 7. oktober sidste år.

 

Ifølge Hamas efterlod befrielsesaktionen 200 døde gazanere, mens de israelske forsvarsstyrker siger, at det var mindre end 100. Uanset, hvor mange det måtte være, jamrer jødehaderne over denne ubalance – så mange mod fire.

 

En kvindelig klovn fra BBC spurgte en talsmand for det israelske militær, om man ikke burde have advaret civilbefolkningen om det forestående kommando-raid. Talsmanden svarede, at i så fald ville gidslerne være blevet myrdet, før befrierne kunne nå frem.

 

Tre af gidslerne blev holdt fangen i en lejlighed tilhørende en journalist for det arabiske medie al-Jazeera, der fornuftigvis er smidt ud af Israel. Lykkeligvis blev den såkaldte journalist elimineret.

 

Med aktionen har Israel atter demonstreret, at landet ikke vil tøve med at gøre, hvad der skal til, for at beskytte sine borgere. Jøderne har nemlig smertelige erfaringer med konsekvenserne af ikke at kunne eller ville forsvare sig.

 

Befrielsesaktionen understreger, at hvis man vil undgå at lide tab, skal man lade være med at tage gidsler.


Foto fra artikel i CNN om gidslerne (red.)





Source link