Den Korte Avis | Gennem 15-20 år er der postet milliarder i renovering af indvandrertætte bebyggelser – nu er der afsat ti milliarder kroner til en ny indsats

Den Korte Avis | Gennem 15-20 år er der postet milliarder i renovering af indvandrertætte bebyggelser – nu er der afsat ti milliarder kroner til en ny indsats


Gennem de sidste 15 – 20 år er der postet milliarder i renovering i primært den del af den sociale boligmasse, der huser ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

 

Og det fortsætter i blind tyrkertro på, at det vil gavne integrationen.

 

Nye milliarder er på vej, oplyser social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i et svar til Danmarksdemokraternes udlændingeordfører, Peter Skaarup.

 

”Der er desuden afsat mere end ti milliarder kroner til renovering, ny infrastruktur, huslejenedsættelser og boligsociale indsatser, der skal løfte beboerne socialt og sikre integration,” lyder det i svaret til Skaarup.

 

Baggrunden for Peter Skaarups spørgsmål er en rapport, som en organisation under Europarådet i oktober udgav om Danmark

 

Europæisk racistråber-organisation på nakken af Danmark

Her i avisen skrev vi i oktober om rapporten, en såkaldt landerapport, som racistråber-organisationen Den Europæiske Kommission mod Racisme og intolerances (ECRI) havde udarbejdet om Danmark.

 

Af rapporten fremgik det, at ECRI mener, at Danmark bør ansætte muslimer som skolelærere og politibetjente, samt at den danske boligpolitik er racistisk.

 

Således fastslog ECRI i sin rapport, ”at formålet med den danske lovgivning fortsat er at reducere andelen af ikke-vestlige i parallelsamfund.”

 

Ifølge rapporten skulle formålet således være at favorisere EU-borgere og “indfødte danskere” på bekostning af ikke-vestlige beboere.

 

Sagt med andre ord, så beskyldes Danmark for at føre en racistisk boligpolitik.

 

Peter Skaarup ville i den forbindelse vide, hvordan regeringen forholder sig til kritikken fra ECRI.

 

Boligministeren: Vi fastholder vores politik

I sit svar til Peter Skårup siger boligministeren ikke direkte, at regeringen har bedt ECRI rende og hoppe.

 

Men det ligger imellem linierne.

 

”Det er understreget over for ECRI, at det i forbindelse med lovkravet om omdannelse af de mest udsatte boligområder ikke er specificeret, at lejere skal opsiges fra deres bolig,” skriver social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen i svaret til Skårup og fortsætter:

 

”Opsigelse af lejemål må alene finde sted, hvis omdannelsen indebærer nedrivning eller salg af boliger, og der er her et ufravigeligt krav om genhusning.”

 

Integration handler ikke om pæne husfacader og grønne træer

At regeringen og Folketingets flertal så fortsat klamrer sig til en drøm om, at milliarder til boligrenovering i parallelsamfund vil gavne integrationen, er dybest set blot et tegn på afmagt.

 

På trods af hidtidige milliardinvesteringer og et hav af imødekommende krumspring er det et faktum, at især unge muslimer i stigende grad tager afstand fra det danske samfund med alle dets frihedsrettigheder og en lovgivning, der ikke i større eller mindre grad er underlagt Koranen.

 

Integration handler ikke om pæne husfacader og grønne træer, men om indhold, og så længe danskerne fastholder deres samfundsmodel, vil integration af muslimer være en by i Rusland.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/UUI/spm/17/index.htm

 

https://denkorteavis.dk/2024/europaraadet-danmark-boer-ansaette-flere-muslimer-som-politibetjente-og-laerere-og-droppe-indsatsen-

 

Om erfaringer med muslimer som skolelærere – Læs her:

https://denkorteavis.dk/2024/desperate-laerere-er-ved-at-tabe-den-islamiske-krig-i-klassevaerelset/

 





Source link