Den Korte Avis | Frederik Vad brød tabu i integrationsdebatten og underviser bakkede ham op – så brød helvede løs

Den Korte Avis | Frederik Vad brød tabu i integrationsdebatten og underviser bakkede ham op – så brød helvede løs


Hvilke undskyldninger har personer, f.eks. politikere og andet godtfolk, der dukker hovedet, bøjer nakken, er konfliktsky, og som er så bange for at skille sig ud, at deres meninger er overensstemmende med den sidst ærede taler?

 

Shitstormen mod Frederik Vads ”tredje erkendelse”

Vi har i den sidste tid oplevet shitstorme mod Frederik Vad (S).

 

Frederok Vad talte om en 3. erkendelse i integrations- og værdipolitikken, som er “en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra.”

 

En muslimsk kommunalpolitiker i Ballerup Kommune, Musa Kekec, af tyrkisk oprindelse følte sig hårdt ramt af Frederik Vads påståede mistænkeliggørelse af ”en hel befolkningsgruppe” – et yndet udtryk, hvis de evigt krænkede føler sig krænket.

 

Så Kecek tog initiativet til en protestskrivelse. Det lykkedes ham at samle atten underskrifter. For heldigvis for Kecek er der altid en gruppe apologeter, hos hvem kuglepennen sidder løs, når de bliver krænket på en krænkets vegne. Med en sådan støtte undgår den krænkede at føle sig som Palle alene i verden.

 

Dét, der var så krænkende for Kecek (og hans medunderskrivere), var, at når der ikke, som tilfældet er i Sverige, havde været nogen undersøgelse af, hvorvidt muslimske offentlig ansatte infiltrerede, dvs. først og fremmest tilgodeså andre muslimer, så burde det slet ikke nævnes.

 

I hvert fald ikke, må man vel forstå, før der virkelig foreligger en undersøgelse.

 

Shitstorme og shitstormerne

Som en udløber af Frederik Vads udtalelse ramte en endnu værre shitstorm forskeren og antropologen Ph.d. Sofie Danneskiold-Samsøe, da hun som underviser på Københavns Professionshøjskole bakkede Frederik Vad op. Også hun oplevede, at ”nogle af vores studerende giver udtryk for værdier om ære, skam, køn og religion i og udenfor undervisningen”, siger hun.

 

De ord faldt en studerende for brystet, og hun oprettede en Facebook-gruppe med det formål at ”tage aktion imod” Danneskiold-Samsøe. Nu man var i gang med at være krænket, var det måske ikke en dårlig idé at udfærdige en protestskrivelse. Som sagt, så gjort, og 188 personer stillede sig til rådighed for de klynkende.

 

”Med dette indlæg ønsker vi at slå fast, at vi står solidarisk med de studerende, som bliver udsat for denne mistænkeliggørelse”, skriver ansatte på Københavns Professionshøjskole i denne kommentar. De i alt 188 personer, som er en skønsom blanding af lektorer, adjunkter, studerende og andet godtfolk, underskrev protestskrivelsen.

 

Men bemærk, at der ikke er en eneste forsker på listen (scroll ned), blot nogle få forskerstuderende. Disse synes dog ikke at have anelse om, hvad der initierer et forskningsprojekt. Forhåbentlig lærer de det, mens de går på skolen.

 

Det burde sige sig selv, at en forsker ikke kan forske i et for forskeren fuldstændigt ukendt tema. Det er som oftest baseret på begivenheder, forskeren er blevet bekendt med.

 

Shitstormerne kan deles op i flere grupper. De krænkede, der føler sig ramt på  hele sin egen befolkningsgruppe og de (apologeterne), der – nærmest pr. automatik – bliver frygteligt krænkede på vegne af de krænkede over den hævdede mistænkeliggørelse. Der er endnu en gruppe, der dog ofte kun modstræbende skriver under: De frygtsomme. Det er dem, der enten ikke ved, hvad de skriver under på eller helst vil være fri, men da det jo nødigt skulle hedde sig, såh …

 

Et sådant eksempel er lektor Henrik Sievert Ørvad. Han blev interviewet i ”Pilestræde” (Berlingskes nyhedspodcast) og til Berlingske. Her måtte han trække i land, da intervieweren sagde: ”Men du har skrevet under på det her. Det er noget, der beklikker hendes faglighed”. Til det svarede han: ”Så må jeg jo trække det tilbage og sige: Det beklager jeg, at jeg har skrevet under på noget, som jeg ikke kan stå ved, som jeg ikke kan forklare.”

 

Mon Ørvad ville være den eneste, der ”trak i land” hvis alle 188 underskrivere blev gået på klingen?

 

En frygtløs og habil forsker

På sin Linkedin.com skrev Danneskiold-Samsøe, at studerende ”har oprettet en facebookgruppe med det erklærede mål at ”tage aktion” imod mig.

 

Facebook forfatterens retskrivning er bibeholdt:

 

”Den er her gruppe er oprettet med henblik på at tage aktion imod Sofie Danneskiold-Samsøe som undervisninger. Vi er en del studerende der er blevet dybt såret og berørt over denne mistænkeliggørelse af studerende med anden etnisk minoritet. Faktum er, at hun har taget os som gidsel i en politisk debat og taget brudt vores tillid ved at sætte vores faglige diskussioner som et belæg for dårlig integration og infiltrering.”

 

Forfatteren af Facebook-protesten kunne i øvrigt have stor glæde af et kursus i dansk retskrivning.

 

Men Sofie Danneskiold-Samsøe har også støtter. En Gustav E skriver:

 

”Det er simpelthen så langt ude, at 144 medarbejdere har brug for at erklære afstandtagen til Danneskiold-Samsøes ganske kvalificerede betragtninger. Det er en kommunikationspraksis, man mestendels finder i totalitære samfund.

 

Danneskiold-Samsøe er en af vore fremmeste forskere i vold og social kontrol i etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde i relation til samme.

 

I mit virke som socialrådgiver gennem snart 10 år, har jeg set talrige eksempler på især familiebehandlere og kontaktpersoner af mellemøstlig herkomst, der ignorerer og ligefrem legitimerer både social kontrol og vold begået mod børn og ægtefæller. Der er selvfølgelig mange undtagelser, men den “tredje erkendelse” er ikke blot fri fremmedfjendsk fantasi, det er en helt reel problemstilling i det daglige sociale og pædagogiske arbejde rundt om i landet.”

 

Jeg kan erklære mig helt enig i Gustav E’s vurdering.

 

Jeg har selv harceleret over politikernes skåltaler, når de to gange om året uddeler statsborgerskab til tusindvis af udlændinge. Protester over denne generøsitet mødes med forargede udbrud, såsom: ”Nu har de gjort alt for at opfylde vores (altså politikernes) krav om at kunne læse, skrive, tale dansk, har job, har taget en uddannelse, forsørger sig selv og er medlem af en forening”.

 

Det skulle altså gøre dem fuldblodsdanske. Om udlændingene overhovedet er interesseret i at blive en del af vores fællesskab, vidner ganske mange grumme begivenheder om ikke er tilfældet.

 

Mine egne erfaringer

Jeg har gennem 15 år i mit erhverv arbejdet med migranter og deres efterkommere. Herudover har jeg holdt foredrag og deltaget i talrige konferencer rundt om i Europa.

 

Jeg kan tillige fra mit samtidige arbejde på krisecenter gennem 8 år nikke genkendende til hvert ord, der fremgår af den undersøgelse, som Sofie Danneskiold-Samsøe sammen med antropologerne, ph.d. Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen udkom med i 2011.*

 

Det samme gælder de tre antropologers undersøgelse om social kontrol, der udkom i 2019.**

 

Her bør også nævnes Ali Aminali, forfatter og tidligere socialrådgiver. I sin debatbog Alis Danmarkshistorie, skriver han i kapitel 6 ”Svøbt i bobleplast” bl.a. om arbejdet som socialrådgiver: ”For mig er det ikke nok at man har et job og betaler skat, hvis man så samtidig er medlem af Hitzb-ut-Tahrir eller lever i parallelsamfund, hvor helt andre normer og værdier end de danske præger ens hverdag og måden, man opdrager sine børn på” (side 122) ***.

 

Infiltration

Det var Frederik Vads brug af ordet infiltration, der fik helvede til at bryde løs. Det er åbenbart et så frygteligt ord, fordi det smager af lige netop det, svenskerne klager over. Og sådan er det bestemt ikke hos os.

 

Men hvis man vil vide, om infiltration er et særegent svensk problem, eller om det også finder sted her, kan man læse i DKA ”De hadefulde islamiske ”varme hænders” sejrsgang i Danmark”.

 

Der er tale om en børnehaveklasseleder i Odense, en socialrådgiverstuderende med bopæl i Høje-Taastrup, en viceleder for Hjemmeplejen i Århus, en sosu-assistent (uden bynævnelse), en IT-vejleder i Roskilde Kommune, en sygeplejerske i Hjørring, en lægevikar i Region Syddanmark. Fælles for de her nævnte er, at de hader jøder og støtter terrorgruppen Hamas.

 

Det er disse mennesker, der skal tage sig af vores udsatte, vores børn, vores gamle, vores handicappede. Forhåbentlig er der ingen jøder iblandt, selv om vi kristne heller ikke kan være sikre på at gå fri, hvis vi ikke underkaster os de muslimske dogmer. Se Jyllandsposten.

 

En ikke udtømt liste af Hamas-tilhængere, der pr. definition er jødehadere

 

Ovennævnte liste er ikke udtømt. Der er så mange, at det ikke vil være muligt at få alle med.

 

Et byrådsmedlem i Ishøj blev smidt ud af borgmesteren ud efter IS-kommentarer, men denne tog senere islamisten til nåde.

 

Kulturrådmanden i Aarhus Kommune har har med sin udtalelse om Hamas’ angreb på israelere den 7. oktober valgt side mod jøder. Flere af hans kolleger ønsker, at han skal smides ud af sit parti. Men da han er medlem af det Radikale Venstre, som ikke har en eksklusionsparagraf, kan det ikke lade sig gøre.

 

En socialdemokratisk rådmand i Aalborg med muslimsk baggrund har flere gange involveret sig i sager, hvor muslimer er kommet på kant med kommunen.

 

Han har bl.a. blandet sig i en muslimsk families børnesag. Rådmanden insisterede ulovligt på, at en sagsbehandler skulle fjernes, selv om forvaltningen var imod. ”Det er meget alvorligt”, siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing. Sagen bliver i øjeblikket undersøgt af Ankestyrelsen.

 

Endvidere har tidligere medlemmer af både Folkeoplysningsudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget fortalt, hvordan han også var imod at fjerne lokaletilskuddet til Den Østlige Forening. Han fik tilskud til at tilbyde bordtennisundervisning for unge piger, men tilbød dem i stedet koranundervisning.

 

Det hele er selvfølgelig en misforståelse, mener rådmanden.

 

Hans meritter kan læses i Weekendavisen (bag betalingsmur).

 

Forskning om infiltration

Som det fremgår af ovenstående, har Danmark ingen grund til at pudse glorien. Det ser næppe bedre ud end i Sverige. Både Frederik Vad og Danneskiold-Samsøe erkender, at der mangler forskning til at belyse infiltrationen. Derfor kan vi kun håbe på, at forskeren Sofie Danneskiold-Samsøe vil påtage sig arbejdet med at forske i infiltration. Så vil projektet være i gode hænder.

 

* Familien betyder alt – Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier (2011 – Forlaget Frydenlund).

** Æresrelateret social kontrol – Teori og praksis i socialt arbejde (2019 – Akademisk Forlag).

 

*** Alis Danmarkshistorie – i samarbejde med Kristoffer Flakstad (2019 – Gads Forlag.





Source link