Fire års fængsel og forbud i fem år mod at stille op ved politiske valg.
Den franske leder af det højreorienterede parti Rassemblement National RN (National Samling), Marine le Pen, er mandag ved en parisisk domstol idømt fire års fængsel og forbud mod at opstille ved politiske valg i de næste fem år.
Dommen, som også omfatter en bøde på 100.000 euro eller 746.000 kroner, har ikke opsættende virke i tilfælde af anke, fastslog domstolen i sin afgørelse.
Marine le Pen blev sammen med blandt andre ni andre parlamentsmedlemmer fra RN kendt skyldig i svindel med EU-midler for et samlet beløb på 2,9 millioner euro svarende til 21,6 millioner kroner.
Pengene var i perioden 2004 – 2017, hvor Le Pen var medlem af Europa-Parlamentet, brugt til betaling af fire assistenter, der arbejdede i Front National, som RN dengang hed, og ikke i Europa-Parlamentet.
Stod i meningsmålingerne til at blive Frankrigs næste præsident
Det er nu fjerde gang, Le Pen stiller op ved et fransk præsidentvalg, og denne gang ser det ifølge meningsmålingerne ud til at skulle lykkes for hende.
Lige indtil en parisisk domstol mandag den 31. marts trak tæppet væk under hende.
”Vi vil anke,” sagde Le Pens advokat, Rodolphe Bosselut to timer efter dommen
Uden at vente på straffens længde forlod Le Pen retssalen i det øjeblik ordet ”uegnethed” blev oplæst, og forlod ligeledes retsbygningen uden et ord til de mange kameraer, der ventede på hende ved udgangen.
Et anslag mod demokratiet
Senere mandag talte Le Pens advokat med journalister uden for partiets hovedkvarter i Paris.
“Det er et anslag mod demokratiet,” sagde han, medens RNs partileder, Jordan Bardella, tilføjede, at det franske demokrati blev “henrettet” med den “uretfærdige” domstolsafgørelse.
Den er ifølge ham ”en demokratisk skandale.”
Et medlem af premierminister François Bayrous stab fortalte Agence France-Presse (AFP), at Baryou var “foruroliget over dommen,” skriver Le Monde.
Medens retssagen kørte, var selv tidligere Macron-ministre ude at protestere mod muligheden for, at hun kunne blive fradømt retten til at stille op ved politiske alg.
Den nuværende franske justitsminister Gerald Darmanin skrev således i et opslag på X i november, at det ville være “dybt chokerende”, hvis hun blev udelukket fra valg.
Le Pen: ”Dommen er designet til at forhindre mig i at blive præsident”
Efter den chokerende dom var Marine Le Pen tavs i flere timer, indtil hun mandag aften dukkede op i TV-nyhederne.
Her sagde hun, at retsafgørelsen var designet til at forhindre hende i at ”blive valgt ved præsidentvalget”, men at hun ville se efter måder at få den omstødt.
“Retsstatsprincippet blev totalt overtrådt,” fastslog hun og anklagede dommerne for at “indførte en praksis, som vi troede var begrænset til autoritære regimer.”
I alt fireogtyve personer blev dømt i sagen
Inklusive Le Pen og RN-politikere blev i alt fireogtyve personer ifølge Le Monde dømt i sagen om svindel med EU-penge
Der var udelukkende tale om RN-partiembedsmænd eller assistenter og politikere, som i lighed med Le Pen fik forbud mod at stille op ved politiske valg de næste fem år.
Selvom Marine Le Pen blev idømt fire års fængsel, slipper hun dog for at komme bag tremmer, da den ene halvdel af dommen er gjort betinget, medens den anden halvdel skal afsones i elektronisk fodlænke.
En drøm og en dom
Siden den nu 56-årige Marine Le Pen i 2012 første gang stillede op som præsidentkandidat har hun drømt om at erobre Élyséepalæet.
Og lige indtil i mandags var der tegn i sol og måne på, at drømmen så ud til at blive til virkelighed ved præsidentvalget i 2027.
Ved parlamentsvalget i juli sidste år blev hendes parti, National Samling (RN), Frankrigs største med 33,9 procent af stemmerne.
Og i øjeblikket ligger hun ifølge meningsmålingerne lunt i svinget til at blive Frankrigs næste præsident i 2027.
Første gang Le Pen stillede op som præsidentkandidat var som nævnt i 2012, hvor hun fik 19,9 procent af stemmerne, og kom ikke længere end til første runde.
Ved præsidentvalget i 2017 opnåede hun 21,3 procent af stemmerne og gik videre til anden runde, hvor hun med 33,9 procent af stemmerne tabte til Macron, der fik et kanonvalg med 66,1 procent af stemmerne.
Ved præsidentvalget i 2022 startede hun første runde med 23,2 procent af stemmerne og nåede i anden runde op på 41,5 procent af stemmerne, men altså heller ikke nok til slå Macrons 58,5 procent.
Og nu er drømmen om at nå det næste store og endelige skridt knust af en domstol, der ikke har fattet det demokratiske grundprincip, at det er vælgerne og kun vælgerne, der afgør hvem, der skal beklæde et samfunds politiske poster.
Kilder til denne artikel: