Den Korte Avis | Forvirret hund skabte problemer i trafikken

Den Korte Avis | Forvirret hund skabte problemer i trafikken


Forvirret hund i trafikken, Hillerød

Klokken 15.35 modtog politiet en anmeldelse om en stor berner sennen-hund, der løb rundt på vejen i området omkring Enebakken.

 

En patrulje ankom til stedet, og omkring klokken 15.54 så man nogle personer stå med hunden. Kort efter løb hunden igen væk over nogle marker, og man mistede den af syne.

Omkring klokken 16 løb hunden fortsat forvirret rundt, og trafikradioen blev orienteret med henblik på at udsende en advarsel, så hunden ikke blev påkørt. Kort tid efter kontaktede en ny anmelder politiet og oplyste, at hun havde set hunden løbe rundt ved Rubjergvej.

 

Klokken 17.18 blev hundens ejer fundet og ankom til stedet, men hun var heller ikke i stand til at indfange hunden, som fortsat løb forvirret og bange rundt på vejen.

 

Omkring klokken 18.17 opstod der trafikale problemer, og mindst én bil havde påkørt hunden.

 

Klokken 18.41 overtog en privat hundeeftersøgningsenhed sagen og forsøgte ved hjælp af drone at lokalisere hunden, som igen var forsvundet.

 

Senere på aftenen kontaktede en anmelder politiet og oplyste, at hunden var blevet indfanget og bragt til dyrlæge for kontrol.





Source link