Den Korte Avis | ”Først voldtog min far hende, så voldtog jeg hende …”– Abdallah på 18 år fortæller om angrebet på Israel den 7. oktober

Den Korte Avis | ”Først voldtog min far hende, så voldtog jeg hende …”– Abdallah på 18 år fortæller om angrebet på Israel den 7. oktober


Abdallah Hussein AhJamal Hussein Ahmad Radi er 18 år gammel.

 

Han deltog sammen med sin 47-årige far, Jamal Hussein Ahmad Radi, og en unavngiven fætter i angrebet på Israel den 7. oktober, hvor mere end 1.200 mennesker blev dræbt, massakreret, voldtaget og bortført.

 

Abdallah og hans far blev fanget i marts i Gaza, hvor hans far, Jamal Hussein Ahmed Radi, var medlem af Hamas’ sikkerhedstjeneste.

 

I en video, som blev optaget under afhøringerne, beskriver faderen, hvordan han sammen med sønnen og andre terrorister begik en massakre i Nir Oz-kibbutzen.

 

Den britiske avis Daily Mail og den tyske avis BILD har fået adgang til videoen, som vi her bringer et udpluk af.

 

Her er, hvad far og søn lidenskabsløst og totalt kolde og upåvirkede fortalte om deres ufattelige brutalitet under angrebet på Nir Oz-kibbutzen.

 

Et orgie i drab og voldtægt

Uden at vise nogen form for anger fortalte faderen blandt andet:

 

”I hvert hus, hvor vi fandt nogen, har vi enten dræbt dem eller kidnappet dem.”

 

Presset yderligere tilføjede han:

 

”I det første hus fandt jeg en kvinde og hendes mand, og vi slog dem med ild og dræbte dem … de var i slutningen af ​​40’erne.”

 

Han fortsatte derefter med at tilstå, hvordan han havde voldtaget en kvinde og sagde:

 

”Hun skreg, hun græd, jeg gjorde, hvad jeg gjorde, jeg voldtog hende. Jeg truede hende med min pistol til at tage hendes tøj af, jeg kan huske, at hun havde jeanshorts på, det var det,” fortæller han og tilføjer:

 

”Jeg ved ikke, hvad der skete med hende, jeg var der i femten minutter, og så gik jeg,” fortæller han og fortsætter:

 

‘Før denne kvinde havde vi også voldtaget en anden pige, jeg dræbte to mennesker, jeg voldtog to mennesker, og jeg brød ind i fem huse.”

 

Hans søn har dog en anden forklaring

Hans søn Abdullah har dog en anden forklaring på, hvad der skete med den kvinde, som hans far truede med en pistol.

 

Ifølge ham dræbte hans far kvinden, fortalte han efterforskerne:

 

”Min far voldtog hende, så gjorde jeg det, og så gjorde min fætter det, og så gik vi, men min far dræbte kvinden, efter vi var færdige med at voldtage hende.”

 

Efter rædselsvækkende optagelser

Videotilståelserne kommer, efter frigivelsen onsdag af rædselsvækkende optagelser med skrækslagne kvinder, der truet med våben og taget til fange af Hamas.

 

I en kommentar til tilståelsesvideoen fortalte en talsmand for IDF (Det israelske militær) til MailOnline:

 

”I løbet af de sidste måneder har vi set utallige beviser på den brutale vold, der blev brugt af Hamas den 7. oktober, herunder rystende handlinger med kønsbaseret og seksuel vold,” understreger talsmanden og tilføjer:

 

”Disse tilståelser beviser yderligere, at ethvert forsøg på at benægte rædslerne fra den 7. oktober og miskreditere vidnesbyrd fra vidner, overlevende og frigivne gidsler, er en del af en kampagne for at betvivle Israels legitimitet og for at fremme retfærdiggørelsen af ​​terrorisme.”

 

Talsmanden tilføjer, at både far og søn er varetægtsfængslet, medens de venter på at komme for retten.

 

FN-udsending: Usigelig vold og chokerende brutalitet

De rystende tilståelser kommer to måneder efter, at Pramila Patten, den særlige repræsentant for FN for seksuel vold i konflikter, den 11. marts udgav en rapport om seksuel vold under angrebene den 7. oktober.

 

Pramila Patten afhørte flere ofre og konkluderede blandt andet:

 

”Det, jeg så i Israel, var scener med usigelig vold udført med chokerende brutalitet.”

 

Under et månedlangt besøg tidligere i år havde hun talt med 34 overlevende og besøgte fire kibbutzer samt lighuse, hvor ligene af ofrene blev opbevaret.

 

”I det sydlige Israel mødtes jeg med traumatiserede samfund – stadig i chok og dyb smerte og i sorg over deres kære og forsøger at samle stumperne op af deres knuste liv,” skriver Pramila Patten blandt andet i sin rapport og fortsætter:

 

”Gidslernes familier og pårørende oplever et mareridt. Jeg så smerten i deres øjne, og som mor kunne jeg mærke deres kvaler og hjertesorg.”

 

Men Hamas hyldes i gader og stræder

Ikke blot i Danmark, men også i resten af den såkaldt civiliserede verden er der store pro-palæstinensiske demonstrationer. Der bliver ikke taget afstand fra Hamas. Tværtimod bliver der brugt slagord som også bruges af dræberne og voldtægtsforbryderne fra Hamas.

 

Det er slogans som ”From The River to The Sea – Palæstine will be free” – altså udslettelse af Israel som stat og indførelse af såvidt man kan forstå et muslimsk kalifat i hele området.

 

Og den norske regering og det norske folk hyldes sågar af Hamas for tilslutningen til utopien om en palæstinensisk stat.

 

”Tak til den norske regering, og det norske folk – tak for alle disse stærke standpunkter og den stærke støtte til den palæstinensiske sag,” sagde Hamas-talsmand Bassem Naeem i den forbindelse til norsk TV 2.

 

Denne palæstinensiske sag, der repræsenteres af Hamas’ brutale mordere og voldtægtsforbrydere – et stort tillykke til det norske folk og den norske regering med rosen fra Hamas.

 

”Moralsk fallit: Verden vælger at tilslutte sig Hamas-monstre,” skrev Avraham Bloch forleden i Jerusalem Post.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.dailymail.co.uk/news/article-13451089/The-father-son-Hamas-rapists-Terrorists-going-house-house-carrying-sex-attacks-mur

https://www.bild.de/politik/ausland-und-internationales/hamas-terrorist-gesteht-vater-hat-sie-vergewaltigt-dann-ich-664f4ce3e374ea67b85b4401

https://www.un.org/sexualviolenceinconflict/press-release/briefing-by-srsg-svc-ms-pramila-patten-to-the-security-council-findings-of-visit

 

https://denkorteavis.dk/2024/norge-anerkender-en-palaestinensisk-stat-modtager-tak-fra-hamas/

 

https://www.jpost.com/opinion/article-802563

 





Source link