Den Korte Avis | Først var det litauere, der stjal sidespejle – nu får bilejere stjålet rattet i deres bil

Den Korte Avis | Først var det litauere, der stjal sidespejle – nu får bilejere stjålet rattet i deres bil


I starten af året blev Aarhus ramt af omkring to hundrede tyverier af sidespejle på dyre biler begået af en litauisk bande, der nu er bag lås og slå.

 

Nu har en ny bølge af tyverier ramt de aarhusianske bilejere, som i stor stil mister rattet i deres bil.

 

Siden 1. juli i år har Østjyllands Politi således modtaget i alt 52 anmeldelser fra bilister, der måttet lade bilen stå på grund af manglende styretøj.

 

Rat fra VW-modeller er de mest populære

Anmeldelserne vedrører primært tyveri af bilrat fra VW-modeller, herunder primært VW Polo.

 

Også øvrige bilmærker som BMW, Fiat og Volvo har været ramt af tyverier.

 

Øvrige værdifulde dele af personbiler er også blevet stjålet, men langt de fleste anmeldelser vedrører tyveri af bilrat.

 

Pas på med at købe billige reservedele

Østjyllands Politi efterforsker sagerne og hører meget gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt om noget mistænkeligt med relation til de mange tyverier af bilrat.

 

Der er tyveri af bilrat i de fleste bydele i og omkring det centrale Aarhus, herunder også i Risskov, Tilst, Brabrand, Viby J og Højbjerg.

 

På samme tid skal politiet opfordre til, at man udviser ekstra omtanke, hvis man bliver tilbudt at købe nogle billige reservedele til sit køretøj, da de muligvis kan være stjålet.

 

Ring gerne til Østjyllands Politi på telefonnummer 114, hvis du har brugbare oplysninger at dele med politiet.





Source link