Humor har være en væsentlig del af stort set alle samfund over hele verden til alle tider.
Men hvad gør en joke sjov? Og hvorfor forsøger vi overhovedet at få folk til at grine?
Forskere har taget et skridt i retning af at besvare disse spørgsmål med en liste over de 10 ældste registrerede vittigheder, der er fundet. (MailOnline)
Her er de. Hvad synes du?
10. En gammel vittighed om barbererne, 300-400 e.Kr
De gamle grækere elskede et grin og opfandt endda komedien som teaterform.
Denne vittighed kommer fra verdens ældste overlevende vittighedsbog, en tekst fra det fjerde århundrede kaldet ‘Philogelos’, der betyder ‘Den, der elsker at grine’.
‘en snakkesalig barber ved hoffet spørger kongen, hvordan han vil have sit hår klippet.
“I stilhed”, svarer kongen.
9. En virkelig klassisk æsel-joke, det antikke Grækenland, 300-400 e.Kr.
En anden joke fra Philogelos handler om et yndet komisk emne for de antikke grækere: idioten.
‘En mand ville lære sit æsel ikke at spise, så han gav ikke æslet mad.
‘Da æslet døde af sult, sagde han: “Jeg har haft et stort tab! Lige da æslet havde lært ikke at spise, døde det”.’
8. En romersk ‘din mor’-joke, fra det antikke Rom, 63 f.Kr.-14 e.Kr
Kejser Augustus regerede fra 27 fvt til 14 e.Kr.
Her er det allerførste eksempel på en joke om ‘din mor’, der siden hen blev et klassisk tema for vittigheder:
Kejser Augustus var på turné i imperiet, da han lagde mærke til en mand i mængden, som lignede ham selv slående.
‘Nyfigent spurgte han: “Var din mor på et tidspunkt i tjeneste på paladset?”
“Nej, Deres Højhed,” svarede manden, “men det var min far”.
7. En fræk vittighed, der passer til en farao, det gamle Egypten, 30 f.Kr
Egypterne var ikke fremmede for frække vittigheder, som denne 2.000 år gamle one-liner viser.
En klam joke fra det gamle Egypten, som blev skrevet lige da de sidste rester af den romerske republik kollapsede.
Den klamme joke menes at være skrevet omkring samme år som Marco Antonio og Cleopatra dræbte sig selv ved slangebid.
‘Mennesket er endnu mere ivrig efter at parre sig end et æsel. Det er hans pung, der holder ham tilbage«, lyder det.
6. En klassisk hjernevrider, Antikkens Grækenland, 429 f.Kr
Fragmenter af papyrus er den tidligste version af Ødipus Tyrannus, der findes. Skrevet på oldgræsk, menes de at være fra det fjerde århundrede e.Kr
En lidt mere højprydet joke kommer fra ‘Oedipus Tyrannus’, et skuespil af den græske dramatiker Sophocles.
Hvis du er fan af gåder, kender du måske disse berømte linje, som stadig gentages på næsten samme måde den dag i dag.
Under den gamle tragedie har en af de medvirkende følgende replik: ‘Spørgsmål: Hvilket dyr går på fire om morgenen, to ved middagstid og tre om aftenen?
‘Svar: Mand. Han går på alle fire som baby, på to ben som mand og bruger stok i alderdommen«.
5. Et iøjnefaldende ordspil, det antikke Grækenland, 800 f.Kr
Forskere mener, at en lertavle er den ældste skrevne version af Odysseen. Selvom den nøjagtige dato for tavlen endnu ikke er bekræftet, blev fortællingen sandsynligvis komponeret i det ottende århundrede f Kr.
Stadig i det antikke Grækenland kommer dette ordspil fra Homers Odysseen, den klassiske fortælling om, hvordan Odysseus rejste hjem efter afslutningen på den trojanske krig.
Under sine rejser bliver Odysseus og hans besætning fanget af en kyklop, der truer med at spise dem alle.
Homer bruger dette til lidt mørk humor.
‘Odysseus fortæller kyklopen, at hans rigtige navn er “Ingen”.
‘Da Odysseus instruerer sine mænd om at angribe kyklopen, råber kyklopen: “Hjælp, ingen angriber mig!”
‘Ingen kommer for at hjælpe.’
4. En vittighed om et gammelt ægtepar, Ukendt, 1100 f.Kr
Oprindelsen af denne vittighed er gået tabt, men den trækker på et tema, der har været brugt af komikere siden tidernes begyndelse.
‘En kvinde, der var blind på det ene øje, har været gift med en mand i 20 år,’ lyder det.
‘Da han fandt en anden kvinde, sagde han til hende: “Jeg vil skilles fra dig, fordi du siges at være blind på det ene øje.”
“Og hun svarede ham: “Har du lige opdaget det efter 20 års ægteskab?”
3. En anden gammel hovedskraber, Sumeria, 1200 f.Kr
Sumeria er den tidligst kendte civilisation i Mesopotamien, der dukker op i bronzealderen.
Komedie fra den antikke verden følger ikke altid vores moderne regler for vittigheder.
Faktisk ligner mange af disse ‘vittigheder’ meget mere gåder. Kan du løse dette sumeriske puslespil?
‘Tre okseførere fra Adab var tørstige: Den ene ejede oksen, den anden ejede koen, og den anden ejede vognens læs’, lyder det.
‘Ejeren af oksen nægtede at gå efter vand, fordi han frygtede, at hans okse ville blive spist af en løve; koens ejer nægtede, fordi han troede, at hans ko kunne vandre ud i ørkenen; ejeren af vognen nægtede, fordi han frygtede, at hans last ville blive stjålet.
‘Så de gik alle sammen. I deres fravær elskede oksen med koen, som fødte en kalv, som spiste vognens læs.
‘Problem: Hvem ejer kalven?’
2. Ordets første sexjoke, det gamle Egypten, 1800-1600 f.Kr.
Fragmenter af gammel papyrus, et papir lavet af siv, overlever på grund af det varme tørre klima i Egypten, hvilket giver forskere mulighed for at få en bedre forståelse af denne gamle kultur.
Verdens næstældste vittighed, der er en temmelig plat sex-joke, blev opdaget i en gammel egyptisk historiebog skrevet engang mellem 1800 og 1600 f.Kr.
‘Hvordan underholder man en farao, der keder sig?’ det lyder.
“Du sejler en bådladning af unge kvinder kun klædt i fiskenet ned ad Nilen og opfordrer faraoen til at fange en fisk.”
1. Verdens ældste vittighed, Sumeria, 1900 f.Kr
Kileskrift er et af de ældste skriftsprog og blev skrevet ved at trykke en sivspids ned i blødt ler taget fra bredden af Mesopotamiens store flod.
Det var svært og der blev ikke brugt mange ord.
Verdens ældste vittighed blev er en slags sumerisk ordsprog, skrevet for over 4.000 år siden.
Men selv om det er meget gammelt er det ikke særlig kønt.
‘Noget som aldrig er sket i umindelige tider …’ lyder det.
‘En ung kvinde prutte ikke i sin mands skød.’
Hvorfor har vi altid haft vittigheder?
Det kunne have overrasket dig, at en række af disse vittigheder virker bekendte, og videnskabsmænd siger, at dette skyldes en fælles rod i al komedie.
Dr. Martha Bayless, der er ekspert i middelalderlig folklore og populærkultur ved University of Oregon, fortæller til MailOnline, at livet i fortiden var så hårdt, at der var brug for humor.
Men der er seks grundlæggende emner i humor:
Mad, drikke (inclusiv at kaste op), sex, bukser, møg og præster.
Præster er især sjove, hvis de er involveret i et af de andre fem emner.
Dette falder ind under, hvad Dr. Peter McGraw fra University of Colorado kalder en ‘godartet krænkelse’.
Dr. McGraw er en psykolog, der studerer følelser og adfærdsøkonomi, og siger, at noget er sjovt, hvis det har to nøgleelementer.
‘Et element af trussel og en følelse af sikkerhed. Det skal være både forkert og okay,’ sagde han til MailOnline.
For at en joke virkelig skal lande, skal den presse normerne lige nok til at være spændende uden at forstyrre alle, der hører den.
Komedie, forklarer han, har sine rødder i leg og specifikt legekamp, som er et harmløst angreb – eller en godartet krænkelse.
Vi kan sikkert alle huske et øjeblik under en barndoms legekamp, hvor glædelig latter blev til tårer.
Det interessante er, at dette ikke er en unik menneskelig oplevelse.
Ikke-mennesker, især primater, griner, mens de leger at de slås, og i de fleste tilfælde er det ‘offeret’ for det legende angreb, der griner.
Dr. McGraw foreslår, at efterhånden som mennesker udviklede sig, blev denne del af vores sociale repertoire udvidet til at dække flere scenarier, som andre følelser har.
“På samme måde som jeg kan være bange for en slange, kan jeg nu være bange for at blive fyret,” tilføjede han.
‘Efterhånden som menneskelig kultur udviklede krænkelserne og måden, hvorpå de kunne være godartede, udvidedes uendeligt.’