Den Korte Avis | Forlod sit Sct. Hans bål – og så gik både bil og skur op i røg

Den Korte Avis | Forlod sit Sct. Hans bål – og så gik både bil og skur op i røg


Der er mange måder at fejre Sct. Hans på, og en af de mere avancerede bålafbrændinger stod dette år en mand i Østjylland for.

 

Således måtte politi og brandvæsen natten til mandag kl. 00.51 rykke ud til en brand på en privatadresse i Ulstrup.

Det viste sig, at ejeren havde tændt et Sankt Hans-bål på sin grund, og han havde forladt bålet om aftenen i den tro, at ilden var gået helt ud.

 

Sendte bil og skur til Bloksbjerg

Flammerne var dog blusset op, og ilden havde fået fat i et skur og en bil, der holdt på grunden.

 

Både skur og bil brændte ned, men ingen personer kom noget til.

Brandvæsnet fik slukket branden, og politiet sigtede ejeren for at have været uforsigtig i sin omgang med ild.





Source link