Jorden har haft en udvikling fra stenalder til nuværende civilisation samt 2 verdenskrige, hvor den sidste blev afsluttet ved bl.a. at kaste to atombomber ned over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945. Danskeren Niels Bohr deltog i fremstillingen af bomben, der var så voldsom, at den japanske kejser Hirohito afsluttede krigen ved at bede japanerne om ”at bære det ubærlige”. Hiroshima og Nagasaki er siden blevet genopbygget med huse og mennesker.
Atombomben er baggrund for, at atomkraft blandt mange har haft et dårligt ry. Man forbandt den kraftige energi med bomben, mens andre kunne se potentialet i en energi, der kunne skaffe energi nok til verdens forbrug og til udvikling af fremtidige nye teknologier. I 1951 kunne man i USA skabe elektricitet fra atomenergi, mens det daværende Sovjetunionen fulgte efter i 1954. Samme år byggede man den første amerikanske atomdrevne ubåd Nautilus, der kunne krydse Atlanterhavet og sejle tilbage igen i konstant neddykket tilstand. Modstanden mod atomkraft var til gavn for kul- og olieindustriens salg, men i USA og i Danmark ønskede man atomkraft anvendt til fredelige formål.
I 1955 vedtog Folketinget ”Lov om atomenergikommission”, som havde til opgave at undersøge muligheden for anvendelse af atomenergi. Niels Bohr blev formand for kommissionen, der bestod af forskere og repræsentanter for elværker og industri. Kommissionens sidste formand (1971-76) var professor i geologi ved KU Henning Sørensen (1926-2013), der ofte var i Grønland, hvor der er thorium nok til 8500 års elproduktion i Danmark. Han mente, vi kunne have haft atomkraft med thorium allerede år 2000. Derved kunne mange dødsfald være undgået (globalt ca. 8 mio. årligt) pga. forurening fra kul, olie og træafbrænding, og klimaet ville have haft det betydeligt bedre.
I 1950-60’erne havde danskerne en positiv holdning til atomkraft, især pga. oliekrisen i 1973-74, og statsminister Anker Jørgensen (1972-3, 1975-82) ønskede at indføre den i Danmark. I 1970’erne begyndte protesterne mod atomkraft fra bl.a. OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft) forstærket af ulykken på Tremileøens kernekraftværk 1979 i USA. Tvind med sin store vindmølle påvirkede stemningen for vindkraft, og i 1985 fremlagde Jytte Hilden (S), Lone Dybkjær (RV), Margrete Auken, (SF) og Tinning (VS) et beslutningsforslag i Folketinget, at atomkraft ikke skulle anvendes i Danmark. Beslutningen, som stadig gælder, blev vedtaget m/79 stemmer for og 67 imod.
Først med Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies kom der i 2014 igen gang i forskning og udvikling af atomkraft i Danmark. De to iværksættere var inspireret fra udlandet, hvor der havde været konferencer, bl.a. i CERN, Geneve i 2013 om thorium, der kan anvendes i atomreaktorer i stedet for uran. Desuden kunne man udvikle en ny type reaktor i miniformat med smeltet salt, såkaldt MSR Molten Salt Reactor, og SMR Small Modular Reactor blev skabt. Den danske regering holder dog stædigt fast i vind- og solenergi, selvom det er en ustabil energikilde, der kræver backup, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Backup er ca. halvdelen af den vedvarende energi og består mest af træ, som EU vedtog var CO2 neutral – men i virkeligheden er lige så sort som kul. Nu er Copenhagen Atomics klar til at teste sin første reaktor – i Schweiz pga. forbuddet i Danmark.
Atomkraft er nødvendig, hvis vi skal stoppe den globale opvarmning, der kan lægge store områder af jorden øde, ændre vort klima og måske Golfstrømmens kurs. Sverige, Norge, Finland o.a. satser på atomkraft for at nå klimamålene om mindre CO2 udslip, og på Tremileøen genåbnes en reaktor. Hvis man vil bremse den katastrofale globale opvarmning, haster det med at indføre atomkraft, der ikke kræver megen plads eller mange arbejdspladser – og kan garantere forsyningssikkerhed.
En del korthuse som energi-øer, batteri til 1,5 times strøm, dyr brint, der kræver stabil energi til produktion o.a., er faldet til jorden, så det vil være uansvarligt fortsat at udelukke atomkraft. Der er allerede svensk atomkraft i danske stikkontakter. Folketingsbeslutningen fra 1985 kan fjernes ved en ny folketingsbeslutning, og atomkraft er nødvendig, hvis vor natur og velstand skal bevares.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com