Når Folketinget samles på torsdag, vil det blandt andet ske med lykønskninger til helt præcist 2.017 udlændinge.
Blandt dem er mere end hver fjerde eller i alt 543 indvandrere fra de berygtede muslimske Menapt-lande
De står nu til at få dansk statsborgerborgerskab og vil i Folketinget få tak, fordi de har ”valgt Danmark til”, som det hedder på Christiansborg-jargon, når der uddeles danske statsborgerskaber.
Dette rituel finder sted to gange om året.
Ved årets tidligere uddeling den 2. maj fik i alt 2.064 udlændinge dansk statsborgerskab.
Dermed kommer årets samlede uddeling af danske statsborgerskaber op på lidt over fire tusinde.
Her er dem, der får dansk statsborgerskab på torsdag
Men hvem er det egentlig, der får dansk statsborgerskab på torsdag, og hvem var det, der fik det under årets første uddeling 2. maj??
Det har Den Korte Avis nu lavet en oversigt over på grundlag af dokumenter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Vi har delt oversigten op i fire grupper: ”Norden”, ”Vestlige lande”, ”Ikke-vestlige lande minus Menapt” samt ”Menapt-lande”.
Norden: 30 statsborgerskaber
For vore nordiske naboer er et dansk statsborgerskab åbnebat ikke særligt attraktivt.
Blandt de 30 nordiske statsborgere, der nu står til at få et dansk pas, er der to finner, en islænding, tolv nordmænd og femten svenskere.Ved uddelingen den 2. maj var antallet nede på 10 med en finne og fire svenskere samt fem nordmænd.
Vestlige lande: 765 statsborgerskaber
Ved uddelingen af statsborgerskaber på torsdag udgør vestlige lande minus Norden den største gruppe.
Gruppen domineres af 153 tysker og 120 briter, der nu står til at få dansk statsborgerskab efterfulgt af 88 polakker og 63 rumænere samt 52 amerikanere.
Ved uddelingen den 2. maj fik 776 vestlige borgere dansk statsborgerskab.
Blandt dem 136 briter og 129 tyskere efterfulgt af 82 rumænere og 76 polakker samt 54 amerikanere.
De muslimske Menapt-lande: 543 statsborgerskaber
Den tredjestørste gruppe, der på torsdag står til at få dansk statsborgerskab, består af indvandrere fra de berygtede muslimske Menapt-lande.
Denne gruppe domineres af 101 iranere, der sammen med 88 statsløse nu står til at få dansk statsborgskab efterfulgt af 87 pakistanere og 74 syrere samt 54 afghanere.
Ved uddelingen den 2. maj fik 558 indvandrere fra de muslimske Menapt-lande dansk statsborgerskab.
Blandt dem 115 iranere og 77 syrere efterfulgt af 76 pakistanere og 75 tyrkere samt 56 afghanere.
Ikke-vestlige minus Menapt: 765 statsborgerskaber
Denne gruppe, der er den næststørste, er til gengæld den mest mangfoldige med indvandrere fra ikke færre end 47 lande, der nu står til at få dansk statsborgerskab på torsdag.
Gruppen domineres af 93 ukrainere og 70 indere efterfulgt af 64 russere og 53 thailændere og ligeledes 53 filippinere samt 31 Bosnien-Hercegovinere.
Ved uddelingen den 2. maj fik i alt 679 ikke-vestlige minus Menapt dansk statsborgerskab.
Blandt dem 94 indere og 47 russere efterfulgt af 45 thailændere og 34 nepalesere samt 32 kinesere.
Uddeles med løs hånd – tre partier har nu sagt fra i protest
For at få dansk statsborgerskab er det blandt andet et krav, at ansøgeren aldrig har fået hverken en betinget eller en ubetinget dom.
Men det er et krav, der langtfra bliver fulgt.
Gennem det sidste års tid er det således væltet ud af skabene med kriminelle skeletter.
Skeletter, der viser, at Udlændinge- og Integrationsministeriet tilsyneladende ikke har megen anelse om, hvem det er, ministeriet indstiller til at få dansk statsborgerskab.
Det har nu medført, at hverken De Konservative eller Danmarksdemokraterne på torsdag vil stemme for lovforslaget, men i lighed med tidligere stemmer gult, medens Dansk Folkeparti ligeledes i lighed med tidligere vil stemmer nej.
Især under debatten den 2. maj om lovforslaget med årets første tildeling af danske statsborgerskaber blev fronterne trukket skarpt op.
En somalier solgte sin datter til en anden mand
Og det var hårde eksempler på sløseri i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der blev hevet op af taskerne.
”Vi har ikke haft tillid til, at ministeren har haft styr på sit område eller på, hvem det er, vi nu uddeler statsborgerskaber til,” lød det således fra Danmarksdemokraternes ordfører, Kristian Bøgsted.
Den blev fulgt op af De Konservatives ordfører, Rasmus Jarlov, som ud over en række andre graverende eksempler blandt andet gav denne begrundelse for ikke at stemme ja til lovforslaget:
”Der har været nogle eksempler, som har været helt vilde, synes vi, blandt andet et eksempel med en somalisk mand, som i hvert fald ifølge det, der blev gengivet i pressen, havde solgt sin datter til en anden mand til seksuelt brug, og så kunne man ikke fratage ham statsborgerskabet, fordi hans sagsmappe var blevet væk. Det er helt vildt!”
Medlemmer af Loyal To Familia og gruppevoldtægt mod 14-årig pige
Heller ikke hos Dansk Folkeparti har man fidus til, at ministeriet har styr på noget som helst.
”Lad os blive lidt konkrete, som det er tilfældet, hvis vi ser på nogle af de personer, der har fået statsborgerskab af et folketingsflertal,” lød det fra partiets ordfører, Mikkel Bjørn, som fortsatte:
”Det er eksempelvis seks Loyal To Familia-medlemmer, der for nylig forsøgte at dræbe en mand i den lokale brugsforening, eller en anden udlænding, der også har fået statsborgerskab, som for nylig dræbte en familiemor med 16 knivstik, eller en gruppe udlændinge, der har begået en gruppevoldtægt mod en blot 14-årig pige.”
Mikkel Bjørn fastslog videre, at:
”Det er på trods af efterhånden et helt katalog af administrationsfejl, der det sidste år har løftet sløret for den fuldstændig himmelråbende mangel på kontrol, der hersker på indfødsretsområdet. Skandalerne står i kø,” lød det fra DF’s ordfører, som fortsatte:
”Og alligevel fortsætter man ufortrødent her i Folketinget uden nogen form for eftertænksomhed og uden tanke for den regning, man efterlader danskerne til at betale,”
”Tillykke til jer, og tillykke til os!”
Eksemplerne fra realiteternes verden om folketingsflertallets måde at uddele statsborgerskaber på gjorde dog ikke det store indtryk flertallet af ordførere.
Og mindst af alle da på Den Radikale ordfører, Zenia Stampe, som afsluttede sin ordførertale med denne herlige bemærkning:
”Så nej, det at få statsborgerskab ved lov er ikke en gave, som man skal modtage med underdanighed, men det er en fortjeneste, som man skal vise frem med stolthed, værdighed og ikke mindst ligeværdighed,” lød det fra Zenia Stampe, som fortsatte:
”I 2.064 kommende danske statsborgere derude og jeres børn bliver nu vores landsmænd, og Danmark bliver nu jeres fædreland. Tillykke til jer, og tillykke til os!”
De Radikale kan indimellem være svære at greje, men på nogle områder ved man da heldigvis præcis, hvor man har dem.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l63/20241_l63_som_fremsat.pdf
https://www.ft.dk/forhandlinger/20231/20231M088_2024-05-02_1000.htm