Den Korte Avis | Fhv professionel soldat blev ansat som rektor på ‘problemskole’ – så blev de ro i klasserne

Den Korte Avis | Fhv professionel soldat blev ansat som rektor på ‘problemskole’ – så blev de ro i klasserne


Truls Katzler blev leder på en såkaldt ‘problemskole’ i Löber¨d i det sydlige Sverige.

 

Skolen var præget af vold og umotiverede elever. Lærerne havde givet op.

 

Men det ændrede sig totalt, da Truls Katzler blev leder af skolen.

 

Truls Katzler havde en fortid i militæret. De erfaringer brugte han i sit job som skoleleder på ‘problemskolen’.

 

Men meget positive resultater.

 

Katzler opnåede noget, som ingen anden rektor på skolen havde opnået før ham. I løbet af de fire år, han drev skolen, steg karaktergennemsnittet.

 

– Mit indtryk var, at lærerne havde givet op. Ingen stillede krav, siger Truls Katzler til Nettavisen.

 

– Jeg tror på, at eleverne lever op til de forventninger, vi stiller til dem, siger han.

 

Og da han begyndte som rektor gik han ellers i gang med at stille helt nye forventninger til elever og lærere.

 

Problemskoler mange andre steder

Den norske netavisen.no har talt med Truls Katzler fordi man i Norge også har en række ‘problemskoler’.

 

Nettavisen har i en række sager sat fokus på ungdomskriminalitet og vold i skolerne . Antallet af anmeldelser om voldelige unge er steget med 40 procent, og niveauet er nu højere i hele landet end de foregående fem år. Det er i stigende grad yngre børn, der topper statistikken, skriver avisen.

 

Derfor har de skrevet om Katzlers indsats, der netop fik rettet op på en såkaldt ‘problemskole’.

 

Indførte disciplin

Katzler er tidligere professionel soldat. Helt fra begyndelsen havde han en klar idé om, hvad der skulle til for at ændre moralen og læringsmiljøet på skolen.

 

Derfor trak han på sine erfaringer med disciplin indenfor militæret.

 

Katzler vil gerne være en synlig figur på skolen. Hver morgen byder han eleverne velkommen i skolegården.

 

Skoleugen startede med opstilling for alle elever ude i skolegården – uanset vejret. Katzler dukkede tilfældigvis op i skolen iført en camouflagefarvet uniform.

 

Hver morgen, når eleverne kom ind i klasseværelset, blev de bedt om at stille sig bag deres skriveborde. De måtte ikke sætte sig ned, før læreren sagde “sid ned”.

 

– Jo mere ensartet alt bliver, jo lettere er det for eleverne at forstå, hvad der forventes af dem, siger Katzler.

 

Rektor Truls Katzler mener, det i det hele taget er bedst for eleverne, at der stilles klare og strenge krav til dem.

 

Cap ban og mobilt hotel

Katzler forklarer, at en elev, der brugte vold mod en lærer, straks blev suspenderet i 1-5 dage.

 

I mellemtiden foretog ledelsen på skolen en undersøgelse af, hvordan eleven skulle tilbage til undervisningen, uden at det skete igen.

 

Det kunne også være hensigtsmæssigt at placere eleven i en anden klasse, eller på en anden skole inden for IES.

 

Rektor indførte også disse tiltag:

  • Forbud mod kasketter og hatte i klasseværelset. Eleverne måtte efterlade alt overtøj på gangen.
  • Eleverne blev bedt om at lægge deres mobiltelefoner fra sig hver morgen. Mobilerne blev placeret på et “mobilhotel”. Hvis elever brugte telefonen uden tilladelse, endte den i rektors skrivebordsskuffe, hvorefter forældrene måtte hente den ved skoledagens afslutning.
  • Ingen rakte hånden op. Lærerne pegede på, hvilke elever der skulle svare på spørgsmål.
  • Skolen fordoblede antallet af speciallærere.

 

Se resultater med det samme

Nettavisen har sammenlignet resultaterne fra nationale test, fra det år Katzler var ansat som rektor på skolen, til han gik af i 2017.

 

De viser en tydelig stigende kurve.

 

Alene i tiende klasse steg andelen, der nåede at få karakter i alle fag, fra 74 til 95 procent på fire år. Med andre ord steg karaktergennemsnittet med næsten 20 procent for elever, der skulle på gymnasiet.

 

Katzler mener, at det primært skyldes fordoblingen af ​​antallet af speciallærere eller sociallærere, som han kalder det. De elever, der agerede mest, blev plukket ud af klasseværelset og fik en-til-en opfølgning.

 

– Hvordan havde du råd til det?

– Vi kiggede grundigt på vores budget og fandt frem til en simpel prioritering.

 

Vi skulle støtte de elever, der selv var indstillet på at gøre en indsats.

 

De kunne være med til at trække de asociale og destruktive elever i en rigtig retning.

 

Det var en prioritering, der var afgørende for at øge karaktergennemsnittet i skolen.

 

De dygtige forsvandt

Katzler understreger, at han stillede strenge krav til eleverne, fordi han holdt af dem.

 

Han fortæller om elever, der kom fra både gode og dårlige hjem, elever med diagnoser og et miljø, hvor det gav status at gå til grænsen overfor de voksne.

 

– Det skal fremgå, hvem der leder skolen. Det er meget nemmere at håndtere en vanskelig elev, hvis man har et forhold til eleven, siger Katzler.

 

Det var ikke kun eleverne, han stillede krav til. Hvis han havde mistanke om, at en lærer nød at straffe elever, satte han foden ned med det samme.

 

Men det værste, han vidste, var lærere, der forsøgte at “blive venner med” eleverne. Der var flere lærere på skolen, som ikke troede på klare krav, ifølge Katzler.

 

– De stoppede, da jeg startede, siger han.

 

Derudover var han opsat på at fremhæve de elever, der gerne ville gøre det godt. De blev løftet frem og fik ekstra opmærksomhed under stævnerne ude i skolegården.

 

Men der er ikke den store forståelse i det politisk korrekte venstreorienterede bystyre i Oslo.

 

“Eleverne ved bedst selv”

Sunniva Holmås Eidsvoll (SV) leder kultur- og uddannelsesudvalget i Oslos byråd. Hun synes, det er interessant at høre om, hvilke tiltag Katzler tog i sin tid som rektor, men mener, at reglerne i den norske skole er skrappe nok, mener hun.

 

– SV og jeg bakker op om, at der skal være klare ordensregler på skolerne, men mener, at det må være op til hver enkelt skole at fastlægge regler, der passer til dem selv, siger Eidsvoll til Nettavisen.

 

Hun mener, det er naturligt med mindre indgribende regler for de ældste elever, der snart bliver myndige.

 

– Det er vigtigt med regler og nok medarbejdere. Samtidig skal man lytte til eleverne og lade dem bidrage til, hvordan man skaber et godt og trygt skolemiljø. Eleverne ved ofte godt selv, hvad der skal til, og de skal lyttes til, når der er udfordringer med skolemiljøet, siger Eidsvoll.

 

Og med de holdninger må man forudse at problemskolerne fortsætter med at være der, og at problemerne vokser.





Source link