For lidt, for sent og forkert. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) nye gymnasiereform vil ikke løse de grundlæggende problemer på ungdomsuddannelserne. Den nye reform vil sende endnu flere unge i gymnasiet med endnu lavere karakterer fra grundskolen. Derfor vil alt for mange også fremover gå på gymnasiet, og det faglige niveau vil fortsætte med at falde.
Ifølge reformen skal 10. klasse og hf erstattes af en ny erhvervsrettet epx-uddannelse i 2030. Epx-uddannelsen skal kunne tages på gymnasiet og give ret til en (ny grøn) studenterhue. Karakterkravet til de traditionelle boglige gymnasieuddannelser, stx, hhx og htx, bliver hævet fra 5 til 6, mens man blot skal have bestået folkeskolens afgangsprøve for at komme ind på epx og blive student.
Umiddelbart lyder det måske positivt, at karakterkravet til det boglige gymnasium hæves fra 5 til 6, men det er stadig for lidt, for kravet vil hurtigt blive udvandet af den karakterinflation, som har plaget hele uddannelsessystemet, siden 7-trins skalaen blev indført. Rockwool Fondens analyse af karakterinflationen i gymnasiet viser, at der i løbet af 5-8 år igen vil blive optaget lige så mange som før på det boglige gymnasium. Inden reformen er indfaset, vil et karakterkrav på 6 betyde det samme, som et krav på 5 gør i dag. Og der er ingen grund til at tro, at karakterinflationen ikke skulle fortsætte, for der er ingen, der gør noget for at bremse den. Mattias Tesfaye vil ikke ændre den udskældte karakterskala, og gymnasierne vil fortsat blive belønnet via taxametersystemet for at lade uegnede elever bestå.
Som argument mod at hæve karakterkravet fremføres det ofte, at det i særdeleshed vil påvirke drenge og ikke-vestlige indvandrere, som får lavere karakterer i grundskolen. Det problem bør dog løses i grundskolen, hvor det opstår, og ikke ved at sænke de adgangsgivende krav senere i uddannelsessystemet.
Et andet væsentligt problem ved reformen er, at der er behov for at ændre ungdomsuddannelserne nu – ikke i 2030 ved en reform, hvor effekten først kan vurderes engang efter 2035. De seneste års evalueringer af vores uddannelser viser, at det går ringere og ringere på alle niveauer, selvom adskillige reformer har forsøgt at rette op på det. Senest fremgår det f.eks. af en analyse fra Dansk Industri, at elevernes matematikkarakterer ved folkeskolens afgangsprøve nu er de laveste i 10 år – til trods for karakterinflationen. Det problem vil følge eleverne senere i uddannelsessystemet. Og så er det i øvrigt ikke kompliceret matematik, som i stigende grad volder afgangseleverne kvaler, men simpel regning som at lægge to tal sammen eller trække dem fra hinanden. Analysen fra Dansk Industri bekræfter kun den seneste store PISA-undersøgelse, som samtidig viste et markant fald i elevernes læsefærdigheder.
Håbet om at gøre de erhvervs- og professionsrettede uddannelser mere attraktive ved at udbyde en epx-linje på gymnasierne vil heller ikke blive opfyldt. Når unge skal vælge mellem to uddannelser, hvor der er fri adgang på den ene, mens den anden har et karakterkrav, vil der automatisk blive dannet et A- og et B-hold. Det bekræftes af erfaringer fra Norge, som har forsøgt sig med en tilsvarende model. Oprettelsen af epx vil virke stik mod hensigten.
Reformen er baseret på SVM-regeringens udspil ”Flere i gymnasiet”, som indledes med ordene: ”I dag møder mange unge en lukket dør til gymnasiet. Det er uretfærdigt.” Men den påstand er forkert. Gymnasiets formål er at forberede eleverne på en videregående uddannelse, og de elever, som møder en ”lukket dør”, har fået så dårlige karakterer, at de færreste er egnet til at læse videre. Det er heller ikke uretfærdigt, at ikke alle kan blive hjertekirurger, jægersoldater eller komme på landsholdet i fodbold. Der er ikke noget uretfærdigt i at stille krav for at komme ind på en uddannelse, som andre betaler for.
Den nye reform følger desværre traditionen på uddannelsesområdet, hvor man gennem mange år har erstattet det, der virkede, med noget som lød godt. Nu bliver 10. klasse og hf erstattet af et luftkastel, som man først om mere end 10 år kan konstatere ikke virker. Til den tid kan andre politikere så forsøge sig med endnu en reform for at løse de samme problemer.
Steen Laugesen Hansen er tidligere lektor i fysik på Københavns Universitet og gymnasielærer