Danmark står over for det mest alvorlige trusselsbillede siden afslutningen af Den Kolde Krig.
Denne opsigtsvækkende vurdering kommer fra ingen mindre end Thomas Ahrenkiel, der er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Og for første gang er USA på listen over potentielle sikkerhedstrusler.
USA “udelukker ikke længere brug af militær magt selv over for allierede”, står der i den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). (TV2)
Det skriver flere danske medier herunder Berlingske og Politiken.
USA er fortsat vores vigtigste allierede, siger Ahrenkiel til TV2.
Men samtidig står der i rapporten fra FE:
“USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere.
Det er første gang, at USA er nævnt i rapporten som et af de lande, der udgør en potentil sikkerhedstrussel mod Danmark.
»USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere«, står der i hovedkonklusionen.
Ifølge FE-chef Thomas Ahrenkiel er det »fuldstændig korrekt«, at efterretningstjenesten ikke tidligere har haft formuleringer, der forholder sig til USA på samme vis. Han forklarer, at der er større usikkerhed om USA’s »fremtidige rolle«, fordi landet i højere grad sigter efter strategisk stabilitet mellem de store militære magter og på den måde nærmer sig en verden opdelt i interessesfærer. Dermed er den regelbaserede verden »nu erstattet af en anden form for tænkning«. (Politiken)
»USA har været garanten for vores sikkerhed gennem generationer, så det øger den sikkerhedspolitiske usikkerhed, når der er usikkerhed om USA’s fremtidige rolle i Europa og bredere set. Og derfor også de udfordringer, vi står overfor. Det er en alvorlig situation, og derfor bruger vi flere kræfter på at beskrive og analysere den del«, siger han.
Baggrunden for denne vurdering er først og fremmest Ruslands aggressive fremfærd i forbindelsen med krigen i Ukraine.
Rusland forsøger nu at ramme Ukraines europæiske allierede herunder Danmark med hybridkrig.
Og det kan blive endnu værre den dag, hvor krigen er slut i Ukraine.
“Den dag krigen i Ukraine måtte slutte eller fryse fast, vil Rusland udgøre en stadig mere alvorlig trussel mod Europas sikkerhed”, vurderer han.
Det ændrede trusselbillede skyldes også det ændrede magtforhold i verden, hvor Vesten ikke længere spiller den samme dominerende rolle. Derfor er vi mere udsatte for Ruslands erobringsplaner, når de får frigivet militære ressourcer fra krigen mod Ukraine.
Samtidig er der nu også usikkerhed om USAs fremtidige rolle og intentioner i forhold til Europas sikkerhed.
FE nævner direkte USA som en del af trusselsbillede mod Danmark og Europa.
Trump har flere gange i de seneste dage angrebet europæiske ledere i hårde vendinger, som det fremgår af artiklen andetsteds i avisen. Trump siger direkte, at Europa er ved at blive svækket som allieret på grund af vores indvandringspolitik, der helt kan ændre de politiske forhold i Europa.
“Når der opstår usikkerhed omkring USAs fremtidige engagement, ændrer det på fundamentet for den sikkerhed, vi står på. Det indebærer, at vi i højere grad skal se på, hvordan vi selv bidrager til den afskrækkelse og balance, der skal til for at have troværdig afskrækkelse”, siger FE

