Europa står nu over for flere alvorlige trusler. Det stiller store krav til europæernes handlekraft.
Mandag blev der holdt et vigtig møde mellem forsvarsministre fra europæiske lande, de er særlig stærke i deres støtte til Ukraine.
Og i aften bliver der holdt en nyt møde mellem de nordiske og baltiske lande om Europas farlige sikkerhedspolitiske situation. Her deltager statsminister Mette Frederiksen.
Uvished om USA støtte til Ukraine, når Trump kommer til magten
Helt aktuelt er man konfronteret med betydelige udfordringer i forbindelse med Trumps indtog som præsident i USA. Dette magtskifte kan blandt andet få den konsekvens, at den amerikanske militærhjælp til Ukraine tynder ud. Med ganske alvorlige konsekvenser for Ukraine.
Ukraines præsident Zelenskyj lægger sig i selen for at prøve at sikre, at der selv med en præsident Trump kan skabes en tålelig relation, som kan sikre en fastfrysning af krigen i første omgang og dernæst en forhandlingsløsning på krigen.
Men som situationen tegner sig her og nu, har ukrainerne ryggen mod muren. Rusland angriber Ukraine hårdt med hjælp fra nordkoreanske tropper. Ukrainske byer bliver dagligt beskudt fra et meget stort antal russiske droner.
Denne situation kan blive dramatisk forværret, hvis Trump-administrationen ikke vil hjælpe dem til noget bedre.
Rusland får støtte fra Nordkorea, Iran og Kina
Samtidig får Rusland øget støtte fra andre diktaturstater: Nordkorea, Iran og Kina.
Soldater fra Nordkorea kæmper nu sammen med russiske soldater mod ukrainske soldater. Rusland hjælper Nordkorea med at udvikle våben, sandsynligvis atomvåben. De to lande har netop indgået en pagt om gensidig hjælp.
Iran har i længere tid hjulpet Rusland med droner. Droner spiller en voksende og ret afgørende rolle i krigen mellem Rusland og Ukraine.
Kina hjælper også Rusland ved at omgå sanktioner og levere produkter, der både kan bruges til civile og militære formål.
De fire lande har forskellige interesser, men deres autoritære regimer støtter hinanden og styrker det militære samarbejde. Situationen skaber dyb bekymring i både USA og Europa”. Det skriver Jyllands-Posten i dag i en stor reportage om Vesten, der true af ondskabens akse.
“Det er en trussel mod os alle”, sagde NATO’s nye generalsekretær, da han i sidste uge deltog i EU’s forsvarsministermøde i Bruxelles. (JP)
Sikkerhedspolitisk møde på dyster baggrund
Et presset Ukraine og et Rusland med øget støtte fra store diktaturstater – det er den dystre baggrund for et sikkerhedspolitisk møde i dag.
Statsminister Mette Frederiksen mødes i dag i Sverige med sine nordiske og baltiske kolleger til et to dage langt topmøde om sikkerhedssituation.
“Krigen i Ukraine ville være forbi nu, hvis Rusland ikke fik hjælp”, sagde Mette Frederiksen på EU-topmødet for nylig i Budapest. (JP)
Hun advarede om faren fra det voksende samarbejde mellem Kina, Rusland, Iran og Nordkorea.
Europæiske landtropper til Ukraine?
Det er alvorlige udsigter.
Så alvorlige, at de får vestlige militæreksperter til at overveje muligheden for at sende europæiske landtropper til Ukraine, hvis en Trump-administration mærkbart nedtrapper den amerikanske militærhjælp til ukrainerne.
Én af disse eksperter, Carlo Masala, peger på den mulighed, at europæiske lande i en sådan situation kan sende landtropper til at støtte ukrainerne i kampen mod de russiske styrker. Det skriver den tyske avis BILD.
Masala siger til det tyske redaktionsnetværk RND: “Vi har brug for en tilbagefaldsmulighed i tilfælde af, at USA indstiller deres våbenleverancer til Kiev væsentligt.”
Han peger på, at man må forsøge at etablere en “koalition af villige lande”, der i sidste ende kan være parate til at sende landtropper til Ukraine. I yderste tilfælde kan det være en nødvendig tilbagefaldsmulighed, hvis præsident Trump skærer drastisk i militærhjælpen til Ukraine.
Ifølge militæreksperten Masala er der en bevægelse i den retning i lande som Frankrig, Storbritannien og Polen.
Tyskland har han ikke de store forventninger til blandt de dominerende lande, men han fremhæver dog den populære tyske socialdemokratiske forsvarsminister Boris Pistorius som en vigtig figur.
Ukraines stærkeste allierede mødtes mandag aften
Mandag aften blev der holdt et opsigtsvækkende møde mellem forsvarsministrene fra Frankrig, Storbritannien og Polen – det er lande, som er hardlinere i kampen mod Putin-regimet. Boris Prestorius deltog også i dette møde. Også den ukrainske forsvarsminister deltog i mødet.
Lederen af den berømte sikkerhedskonference i München, Christoph Heusgen, var også med. Han betegnede mødet som “meget vigtigt”. Han føjede til:
“I lyset af en fortsat aggressiv Vladimir Putin og en uberegnelig Donald Trump må Europa overtage mere ansvar og sørge for sin egen sikkerhed.”
Det lyder fint. Men det kan ikke skjule, at Europa alt for længe har svigtet, når det gælder kampen for egen sikkerhed. Man har i alt for høj grad overladt opgaven til andre, først og fremmest USA.
Europa skal være herrer over sin egen sikkerhed – og det haster
Europa er ikke herre over sin egen sikkerhed. Og der er ikke udsigt til, at denne situation vil ændre sig fundamentalt inden for en overskuelig fremtid. Det gør europæerne særdeles sårbare over for de kræfter i verden, der vil gøre det af med de europæiske frihedsværdier.
Det er godt, at der nu er en voksende europæisk bevidsthed om, at det kræver viljen til hård og konsekvent magtanvendelse, hvis man vil forsvare sine frihedsværdier.
Men der er langt igen, før Europa har styrken til selv at bestemme over sin skæbne. Så langt øjet rækker, vil afhængigheden af USA have afgørende betydning.
Nu kommer sandhedens time for os europæere – i form af afhængigheden af en Donald Trump med stor magt og beskeden respekt for Europa, herunder Europas militær.
Europa er nødt til at tage væsentlig større ansvar – herunder for at skabe de militære muskler, der i stigende grad kan udfordre Putin og tage vare på egen sikkerhed.
Europa har ikke bare brug for oprustning. Europa har brug for hurtig oprustning. Danmark har nu taget ganske godt fat på denne opgave. Men det er kun en begyndelse. Både vi og vores allierede har en stor opgave tilbage, hvis vi for alvor skal hjælpe Ukraine – og os selv.
Illustration er skærmprint fra denne video, der viser det russiske interkontinetale missil, Oreshnik: