Trump og Putin skal mødes fredag i næste uge i Alaska.
Zelenskyj er ikke inviteret med.
Det har skabt stor frygt i Ukraine, og vrede hos de europæiske allierede.
Skrækscenariet er, at Trump forærer Putin en stor luns af Ukraine.
Det vil betyde, at Rusland kan angribe Ukraine og blive belønnet med at få en stor del af det område, Rusland har besat.
Det vil være en katastrofe for Ukraine.
Desuden er der frygt for, at Ukraine ikke får sikkerhedsgarantier, så Rusland efter en pause kan fortsætte sit erobringstogt.
Det kan desuden betyde, at turen næste gang kommer til de baltiske lande eller de nordiske lande.
Det er baggrunden for, at EU’s udenrigsministrer i dag er indkaldt til hastemøde.
Enhver aftale om Ukraine skal involvere Ukraine, siger Kaja Kallas som optakt til mødet.
Europas frygt er velbegrundet, mener militæranalytiker Flemming Splidsboel:
Lederne fra de to stormagter, USA og Rusland, mødes kun, hvis der ligger en plan for fred i Ukraine. Og denne plan vil være på Ruslands betingelser. Ukraine og Europa er kørt ud på et sidespor. (Berlingske, JP)
Putin går kun med til en aftale, hvis han kan opnå en stor gevinst.
Og det er der meget der tyder på, at han får af Trump.
“Udveksling af territorier”
Det grundlæggende spørgsmål handler om de områder, som Rusland har besat:
Får Putin grønt lys fra Trump til at indlemme en del af dem i russisk territorie? Det kan ma frygte, nr man lytter til Trump.
I en tale fredag sagde Trump således, at der i en aftale med Rusland “vil være en udveksling af territorier”.
En udtalelse som Zelenskyj reagerede kraftigt på.
“Vi vil ikke belønne Rusland for det, det har begået,” sagde han på Telegram. “Enhver beslutning imod os, enhver beslutning uden Ukraine, er også beslutninger imod fred.”
Zelenskyj har tilkendegivet, at Ukraine er indstillet på at fastfryse fronten mellem Rusland og Ukraine. Det vil betyde, at Ukraine accepterer, at de besatte områder ikke foreløbig bliver en del af Ukraine.
Men Zelenskyj vil under ingen omstændigheder afstå dele af Ukraine til Rusland. Det kan han heller ikke, da det vil stride mod forfatningen.
Det er uklart, hvad Trump mener med “udveksling af territorier”. Men der er bred enighed om, at en sådan formulering lægger op til, at russerne får lov til at beholde en betydelig del af det besatte Ukraine (Donbas-regionen) mens de muligvis skal rømme en del af de andre besatte regioner.
Det er en ide, der kommer fra Rusland og vil give dem et godt afsæt for senere at gå videre i deres erobringskrig mod Ukraine, siger Zelenskyj. (BBC)
Hvis det er realiteten, så er det endnu et udtryk for, at Trump i den grad ser sig selv som en politisk ‘statholder’ for Putin. (BBC)
Det er dette skrækscenarie, som EU nu forsøger at forhindre.
Europæsike lande fremlægger alternativ fredsplan
De store europæiske lande fremlagde i forening med Kyiv i weekenden en plan for fredforhandlingerne for USA. Det skriver WSJ (BILD)
Der skal først være en våbenhvile inden der kan bliver forhandlinger. Der er krav til fordeling af territorier, samt krav om stærke sikkerhedsgarantier, så Rusland ikke igen kan overfalde Ukraine.
Ifølge oplysninger fra Wall Street Journal (WSJ) var det repræsentanter fra Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Ukraine som fremlagde deres egen plan for at afslutte krigen i England i weekenden. (BILD)
Dokumentet skulle være blevet præsenteret for højtstående amerikanske repræsentanter i weekenden, herunder vicepræsident JD Vance, udenrigsminister Marco Rubio og Trumps Ukraine-udsending Keith Kellogg.
Vil det lykkes for Europa at overbevise USA?
Det er svært for USA at handle hen over hovedet på Ukraine og Europa.
USA’s vicepræsident Vance siger da også, at der er tæt kontakt til Ukraine:
Jeg talte med dem i morges og Marco (udenrigsminister, Marco Rubio, har også talt med dem, sagde Vance søndag til Fox News.
Hvis Trump laver en aftale om fred med Putin hen over hovedet på Ukraine og Europa, så bliver der ikke fred.
Det vil være svært for Europa at sluge sådan en aftale råt. Men går Europa mod USA har det uoverskuelige konsekvenser for det militære samarbejde i NATO og for det økonomiske samarbejde i Vesten.
Mødet i Alaska fredag kan få stor betydning for Vestens fremtid. alligevel er hele forløbet frem mod
fredag kaotisk og uafklaret.
———————————————————————————————————————-
Facts om forløbet lørdag og søndag:
Møde lørdag om støtte til Ukraine
Lørdag holdt lederne af Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland, Polen, Finland og Europa-Kommissionen et møde, hvor de også talte i telefon med Zelenskyj.
De udsendte lørdag aften en fælles erklæring.
Her underetreges det, at de sammen står bag Ukraine, og at de insisterer på, at enhver fredsforhandling med Rusland skal omfatte Kyiv.
De europæiske ledere understreger i deres erklæring, der blev offentliggjort sent lørdag aften , at “internationale grænser ikke må ændres med magt”.
“Ukraine har frihed til at vælge sin egen skæbne,” lød det, og det blev understreget, at deres nationer fortsat ville støtte Ukraine diplomatisk, militært og økonomisk.
Lederne sagde også, at en “diplomatisk løsning” er afgørende, ikke blot for at beskytte Ukraine – men også Europas sikkerhed.
Det handler også om Europas sikkerhed
Det er ikke kun Ukraine, der kæmper for at være en del af Alaska-mødet. De europæiske allierede vil også repræsenteres.
De er ligeledes også bekymrede over deres manglende indflydelse på resultatet af enhver aftale, som Trump måtte indgå med Putin.
I et opslag på X lørdag udtrykte den franske præsident Emmanuel Macron således bekymring over Ruslands og USA’s forsøg på at undgå væsentlig europæisk involvering. Pointen hos Macron og andre er klar:
“Europæerne vil også nødvendigvis være en del af løsningen, da deres egen sikkerhed står på spil,” skrev han. Europas fremtid.Man kan tilføje: Europa har mere føling med Europa, herunder med Ukraine, end en amerikansk præsident, der giver den som elefant i en porcelænsbutik. Det er afgørende vigtigt, at europæernes røst lyder stærkere, når det gælder Ukraines og dermed Europas fremtid.
Vance var til møde i London lørdag
Den amerikanske vicepræsident JD Vance besøgte lørdag Storbritannien.
Her havde han samtaler med den britiske udenrigsminister David Lammy.
Desuden deltog to af Zelenskyjs øverste hjælpere.
Andriy Yermak, chefen for Zelenskys kontor, takkede Vance for diskussionerne og understregede behovet for, at Ukraine blev inkluderet.
“En pålidelig og varig fred er kun mulig med Ukraine ved forhandlingsbordet,” sagde han. “En våbenhvile er nødvendig – men frontlinjen er ikke en grænse.”
Zelenskyj siger, at de russiske angribere ikke får lov til at beholde den del af Ukraine, de har besat
Zeenskyj vil ikke bøje sig for en aftale mellem Trump og Putin, der er på Putins præmisser.
Zelenskyj sagde i en tale, at enhver aftale uden Kiev vil være ensbetydende med “døde beslutninger”. (BBC)
Det gælder ikke mindst talen om at udveksle territorier.
Skal der alligevel være et møde med Zelenskyj?
Søndag var der forlydender i amerikanske medier om, at Zelenskyj skulle deltage i et møde.
Det var Det Hvide Hus, der åbnede op for et møde, hvor også Zelenskyj deltager.
En embedsmand i Det Hvide Hus har sagt, at Trump er villig til at afholde et trilateralt møde, som også vil inkludere den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj. Men som det ser ud lige nu, er det først og fremmest et Trump-Putin-topmøde, der skal afholdes. (BBC)
Trump har tidligere antydet, at han kunne starte med kun at mødes med Putin – han har fortalt journalister, at han planlagde at “starte med Rusland”. Men den amerikanske præsident sagde også, at han mente, at “vi har en chance for” at organisere et trepartsmøde med både Putin og Zelenskyj.
Om Putin ville gå med til dette er uklart – han har tidlige afvist alle muligheder for at føre direkte samtaler med Zelenskyj.
BILD i Kyiv
Faren for Ukraine er, at Putin endnu engang kan vinde den amerikanske præsident over på fredagens møde og øge presset på Ukraine. “Vi havde håbet på hårde sanktioner mod Putin,” fortalte en EU-diplomat mig. “Nu sker det stik modsatte, og vi må forvente, at Trump kan stille uholdbare krav til Ukraine. Men det er også klart, at USA ikke bare kan gå med til en landbeslaglæggelse mod ukrainernes vilje.”
Dette kan blive en skæbnesvanger uge for Ukraine. Og situationen på fronten, især i øst, er fortsat vanskelig. Ukraine mister territorium dér, men den russiske hær har lidt massive tab i de seneste uger. En militær overtagelse af de territorier, der nu er tildelt Rusland, ville være ekstremt vanskelig for Rusland og kunne tage år.
Men folk i Ukraine er trætte af krig. Meningsmålinger viser nu, at 75 procent af befolkningen er for forhandlinger.
Det skaber en usikker situation i landet. Den giver folk som Trump og Putin et vist spillerum. Men foreløbig er der absolut intet, der tyder på, at ukrainerne vil pantsætte deres fremtid hos Putin. Ukrainerne vil kæmpe videre trods den russiske bombeterror. Men der er et voldsomt behov for, at Vesten optrapper sin støtte til de kæmpende ukrainere.