Dan Jørgensen har fejlet.
Det var en af betingelserne for hans ansættelse som EU kommissær for energi, at han skulle promovere atomkraft for at gøre Europa stærk og uafhængig.
Det kræver meget energi både at styrke forsvaret, virksomhederne og skabe bedre velfærd i fremtiden.
Dan Jørgensen har svigtet sit arbejde ved stadig at sætte den vedvarende energi højest på sin agenda og anbefale Danmark at fortsætte sin kurs med vind og sol, som han mener er vores styrke.
Han tænker ikke på, at vind og sol aldrig vil kunne garantere forsyningssikkerhed, for solen skal skinne, vinden blæser ikke altid, og ofte er vindforholdene ens i nabolandene, så man ikke bare kan overføre. Man havde satset på, at når det ene land havde for lidt, så havde det andet land nok for meget energi!
Så sent som i 2025 importerede Danmark 3,5 mio. tons træpiller og flis fra udlandet. Hele 30% af vores biomasseforbrug er importeret, og det fortsætter. Verdens skove blev faktisk drøftet på COP30 klimatopmødet i Brasilien, uden at der blev lavet faste aftaler. Vi fælder skove i Amazonas og en del brændes i danske kraftværker som backup til sol og vind. Vi brænder skove af for klimaets skyld! I 2025 importerede vi desuden 1,3-1,8 mio. t sojaskrå fra Amazonas. Man siger, sojabønnen spreder sig som cancer i Amazonas, når landbruget breder sig på skovens bekostning. Naturen kunne hjælpe med at redde klimaet ved hjælp af træer, der er naturens lunger ved at optage CO2 fra atmosfæren.
Klimaminister Lars Aagaard (M), statsminister Mette Frederiksen (S) og den tyske kansler Friedrich Merz underskrev i slutningen af januar aftalen om Energiø Bornholm, der skal samle store mængder grøn strøm fra havvindmøller i Østersøen, som skal sendes videre gennem kabler til Sjælland, Tyskland og evt. til flere lande omkring Østersøen. Firmaet Ørsted menes at stå for det meste af arbejdet, og staten med 50,1% af Ørsted er hovedaktionær og leverer garanti for pengene og leverer på forhånd 30 mia. kr. Staten bevilger således de mange penge til sit eget firma. Den danske stat har just ikke evnet at drive ret mange firmaer med succes.
Staten skal støtte projektet med ca. 42 mia. kr. og den tyske stat med ca. 70 mia. kr., hvis den ellers har råd, for den tyske økonomi har det ikke godt efter lukning af atomkraftværkerne, hvilket kansler Merz også mener var en stor fejl.
Den danske regering er ikke kendt for at undersøge sagerne til bunds, før de bliver iværksat. Man aner ikke, hvordan de mange store vindmøller i Østersøen vil påvirke havets økosystem og influere på biodiversitet i havene. Man har heller ikke ved energiø Bornholm tænkt over problemer med kabler, der er sårbare for de russiske skyggeskibes evt. sabotage eller problemer ved overvågning via radar, hvor store vindmøller står i vejen. I Østersøen ved den svenske østkyst er det forbudt at opstille høje vindmøller, som vil genere flyvevåbnets radarsystem. Det har man ikke sagt noget om i dansk presse, som sjældent stiller generende spørgsmål. Kender politikerne ikke disse problemer?
Det er, som om regeringen og venstrefløjen er teknologiforskrækkede, for atomkraft er den eneste energi, der kan garantere forsyningssikkerhed, og hvis man sætter sig ind i dets potentiale, ville man næppe være imod. Atomkraft kan hjælpe med at bremse de katastrofale klimaudfordringer, som også vil ramme Danmark. 2 danske firmaer vil snart kunne producere små SMR reaktorer, men for at de kan producere her i landet skal folketingsbeslutningen af 1985 fjernes. Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics udvikler hver især et kernekraft koncept, der er forskellig og bedre end andre SMR reaktorer, og begge vil kunne producere om et par år. Det vil kunne finansieres af private investorer, så staten ikke skal levere mange mia. kr. for at få det til at fungere.
Den 21. januar 2026 gik Bornholm i sort, og man kunne ikke få det nye store 670 mio. kr. dyre batterianlæg nær Hasle til at tage over, fordi det var selve batterianlægget, der havde forårsaget strømsvigtet ved at oplade deres batteri og derved forbrugt for meget og for hurtig strøm. I forvejen vil batterianlægget kun virke i knap 2 timer, og så længe kan ethvert køleskab eller fryser sikre forsyningssikkerhed, så batterianlægget fungerer ikke optimalt. Men det er blevet et nyt investeringsobjekt, som alle tror på, da vi jo bruger batterier til alt og er afhængige af dem.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk