EU’s ledere holdt i går torsdag et topmøde om støtten til Ukraine og en fremrykket oprustning af Europa.
Topmødet blev holdt i skyggen af Putins afvisning af en våbenhvile, som USA’s præsident Donald Trump har foreslået.
Trump har indtil videre ikke haft held med at få fred via diplomati
I sidste ige skrev Ukraines præsident Zelenskyj under på en fuld våbenhvile.
Men det ønsker Rusland ikke.
Putin har kun sagt ja til en delvis våbenhvile, der omfatter energiforsyningen i Ukraine og Rusland. Det skete i en telefonsamtale med Trump onsdag.
Men der er stor usikkerhed om, hvad denne aftale om en midlertidig våbenhvile egentlig indeholder, og hvornår den skal træde i kraft.
Torsdag var den tilsyneladende ikke trådte i kraft. Russerne bombede fleste steder i Ukraine, herunder sandsynligvis også energiforsyning. Og Ukraine bombede, ifølge russerne, et olieraffinaderi i Rusland.
Søndag mødes repræsentanter for USA og Rusland igen for at tale om en mulig fred i Ukraine.
Tilsyneladende er Donald Trump ikke i stand til at sætte sig igennem over for Putin. Han har efter alt at dømme troet på, at han var i stand til at tvinge en fred igennem ad diplomatiets vej.
Men Rusland er næppe interesseret i fred. Rusland angreb Ukraine for tre år siden med det erklærede mål af underlægge sig Ukraine og tvinge NATO væk fra de dele af Østeuropa, der tidligere hørte under Sovjetunionen.
Desuden har Rusland en vis fremgang på slagmarken – trods ukrainernes stærke forsvar.
Derfor kan man frygte, at Rusland kun vil indgå en fredsaftale, hvis de bliver tvunget til det med militære midler.
Men det er USA og Trump slet ikke parate til.
Så nu opruster Europa.
Europa opruster
EU’s ledere tvivler på, at Rusland vil skrive under på Trumps forslag til våbenhvile.
Derfor blev man på det netop overståede topmøde enige om at fremrykke de store investeringer i forsvaret af Europa.
Man frygter, at Rusland også vil angribe Moldova, de baltiske lande og måske senere andre dele af Europa.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen advarede på vej ind til topmødet om faren for russiske angreb.
Rusland er i offensiven på slagmarken og derfor ikke interesseret i fred, lyder analysen.
Om tre til fem år skal Europa være i stand til at forsvare sig selv, sagde Mette Frederiksen.
Derfor er det også så afgørende, at Europa støtter Ukraine så meget som overhovedet muligt.
“Jo stærkere de er på slagmarken, jo stærkere er de bag forhandlingsbordet,” sagde EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas om begrundelsen for at støtte Ukraine.
Topmødet besluttede også at fremrykke målet for oprustningen af Europa.
Målet er, at Europa skal opruste, så man i løbet af fem år er i stand til at forsvare sig selv.
EU-kommissionen har lavet en plan, der betyder, at landene skal afsætte 6000 milliarder kroner til oprustning.
De lande, der ikke umiddelbart har pengene får mulighed for at låne dem. EU har afsat en gældsramme på 8000 mia. Desuden bliver det nu tilladt at bryde gældsloftet, hvis formålet er at øge forsvarsudgifterne.
Men EU-landene er ikke uden videre enige.
Ungarn, der er tæt forbundet med Rusland, ville ikke være med til at støtte Ukraine.
Og de sydeuropæiske lande som Spanien, Italien og Grækenland slår sig i tøjret.
De har i forvejen en stor gæld. Og befolkningerne har ikke den store forståelse for, at Rusland skulle være en trussel mod dem.
Mette Frederiksen går i spidsen med krav om oprustning
I de nordeuropæiske lande er der derimod langt større forståelse for behovet for oprustning og støtte til Ukraine.
Danmark er et af de lande der er længst fremme med en konkret oprustning. Flere målinger har vist, at det bliver støttet af en stor del af befolkningen. I går fik Socialdemokratiet en mærkbar fremgang i en Megafon-måling. Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, har som statsminister været måske den europæiske leder, som mest markant er gået i spidsen med oprustning, støtte til Ukraine og advarsel om, at Rusland kan finde på at angribe større dele af Europa.
Regeringen får også støtte fra hele Folketinget. Dog er der nu en debat om, hvorvidt man kan købe militært udstyr i USA. Helt aktuelt drejer det sig om køb af droner, der skal overvåge Arktis.
Zelenskyj fik ikke det han kom efter
EU’s ledere sagde torsdag, at de vil fortsætte med at støtte Ukraine, men de støttede ikke umiddelbart en opfordring fra den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskiy om at give mindst 5 milliarder euro til køb af artilleriammunition.
“Vi har brug for midler til artillerigranater og vil virkelig sætte pris på Europas støtte med mindst fem milliarder euro (5,42 milliarder dollars) så hurtigt som muligt,” sagde Zelenskiy til EU-ledernes møde i Bruxelles via videolink. (Reuters)
Han fik dog lovning på, at EU vil arbejde videre med hans ønske.