Den Korte Avis | Et slag i ansigtet på anklagemyndigheden: Højesteret har afgjort, at Lars Findsen har krav på at få sit anklageskrift udlevet

Den Korte Avis | Et slag i ansigtet på anklagemyndigheden: Højesteret har afgjort, at Lars Findsen har krav på at få sit anklageskrift udlevet


Højesteret har torsdag afgjort, at tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FET), Lars Findsen, har krav på at få udleveret anklageskriftet mod ham.

 

Findsen er anklaget for at have viderebragt strengt fortrolige oplysninger, som efter anklagemyndighedens opfattelse er et brud på straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder.

 

Hermed har Højesteret underkendt Københavns Byrets afgørelse fra 30. januar og Østre Landsrets afgørelse fra 28. april, hvor begge retsinstanser fastslog, at Lars Findsen ikke har krav på at få udleveret anklageskriftet i sagen mod ham.

 

Hidtil har Findsen kun haft adgang til anklageskriftet hos sin forsvarer og under overvågning.

 

Højesteret helt urimeligt

For det første fastslår Højesteret i sin kendelse, at retsplejeloven giver enhver tiltalt krav på at få udleveret en kopi af sit anklageskrift og ligeledes en kopi af domsbogen.

 

Den regel er ”undtagelsesfri”, som Højesteret formulerer det.

 

Ligeledes finder højesteret det helt urimeligt, at Findsen ikke kan få udleveret en kopi af anklageskriftet mod ham.

 

”Anklageskriftet med bilag er på 25 sider og omfatter 6 hovedforhold med 13 underforhold. Selv om han har adgang til anklageskriftet hos sine forsvarere, udgør anklagemyndighedens foreslåede og uhjemlede ordning en begrænsning af hans adgang til at tilrettelægge sit forsvar,” skriver Højesteret i sin afgørelse og fortsætter:

 

”Han kan modsat andre tiltalte ikke løbende og efter behov konsultere sit eget anklageskrift, hverken i forbindelse med sagens forberedelse eller under hovedforhandlingen.”

 

Videre anfører Højesteret, at:

 

”Det kan ikke forlanges, at en tiltalt skal kunne huske et så kompliceret anklageskrift andet end på et overordnet plan. Det betyder, at hver gang han har anledning til at slå efter i tiltalen, skal det ske på forsvarernes kontor under overvågning, og kun når forsvarernes kalender tillader det. Det medfører besvær og omkostninger, som han i tilfælde af domfældelse skal betale.”

 

Forstår ikke, hvad det er, der skal hemmeligholdes

Anklagemyndigheden har som begrundelse for at nægte udlevering af anklageskriftet hævdet, at det indeholder oplysninger, der kan være til fare for statens sikkerhed.

 

Af samme grund vil det ifølge anklagemyndigheden være uforsvarligt at overdrage anklageskriftet til Lars Findsen, da han ikke længere er sikkerhedsgodkendt.

 

Begrundelsen om hensynet til statens sikkerhed er mildest talt tynd, fremgår det af Højesterets afgørelse:

 

”Anklagemyndighedens dokumentation for, at der foreligger en risiko for statens sikkerhed, består i en række erklæringer afgivet af FE til brug for sagen. Erklæringerne er holdt i generelle vendinger,” skriver Højesteret og fortsætter:

 

”Det er ikke muligt ud fra erklæringerne at forstå, hvad det præcis er, der skal hemmeligholdes, hvorfor hemmeligholdelsen er nødvendig, og hvilke risici i forhold til fremmede lande, der er knyttet til, at han i den situation (ikke) opnår den samme retsstilling som andre tiltalte i en straffesag.”

 

Mangler dokumentation for brud på af tavshedspligt

Som nævnt har anklagemyndigheden også nægtet at udlevere anklageskriftet til Findsen med den begrundelse, at han ikke længere er sikkerhedsgodkendt.

 

Men den køber Højesteret heller ikke.

 

”Højesteret bemærker endvidere,” anføres det i afgørelsen, ”at der ikke er fremlagt konkrete oplysninger, som giver grundlag for at befrygte, at T (Lars Findsen, red.) – såfremt han får udleveret kopi af anklageskriftet – vil overtræde sin tavshedspligt ved f.eks. at vise det til uvedkommende,” skriver Højesteret og fortsætter:

 

”Der er heller ikke fremlagt konkrete oplysninger, som giver grundlag for at befrygte, at uvedkommende i givet fald på anden måde vil få kendskab til indholdet af anklageskriftet,” hvorefter Højesteret konkluderer, at:

 

”På den anførte baggrund finder Højesteret, at T har krav på, at anklagemyndigheden udleverer en kopi af anklageskriftet af 16. september 2022 til ham.”

 

Og afsiger under overskriften ”Thi Bestemmes” følgende kendelse:

 

”Anklagemyndigheden skal udlevere en kopi af anklageskriftet af 16. september 2022 til T.

 

Pålægget til advokat Lars Kjeldsen og advokat David Neutzsky-Wulff om ikke at udlevere kopi til T af Københavns Byrets retsbog af 30. januar 2023 ophæves.

 

Statskassen skal betale omkostningerne for byret, landsret og Højesteret vedrørende spørgsmålet om udlevering af anklageskriftet til T.”

 

Kilde til denne artikel:

https://domstol.dk/media/3olfeoi1/43-anonymiseret.pdf





Source link