Den Korte Avis | Endnu en mellemøstlig vanvidsbilist: Påkørte og dræbte en fodgænger og stak af

Den Korte Avis | Endnu en mellemøstlig vanvidsbilist: Påkørte og dræbte en fodgænger og stak af


I en forbindelse med en påkørsel på Nordskovvej i Silkeborg lørdag morgen, efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi en bil med skader på fronten.

 

Der kan være tale om en ældre sort VW Touran.

 

Bilens mandlige mellemøstlige fører samt en kvindelig passager stak af efter påkørslen.

 

Lørdag morgen fandt en forbipasserende en død mand i vejkanten på Nordskovvej i Silkeborg.

 

Det er politiets formodning, at manden er afgået ved døden efter at være blevet påkørt af en bil, hvor bilisten var flygtet fra stedet.

 

Efterlyser ældre sort VW Touran med knust forrude

I den forbindelse efterlyser politiet det, der formodes at være en ældre sort VW Touran med hvid tagræling og papegøjeplader, der starter med CH.

 

Forruden er knust, ligesom der er skader foran på bilen ved den højre forlygte.

Bilen er set køre til venstre ad Frederiksberggade i krydset Nordskovvej/Frederiksberggade.

 

Virksomheder eller privatpersoner, der har videoovervågning på Frederiksberggade opfordres til at tjekke denne i tidsrummet fra kl. 05.15-06.15 lørdag den 25. oktober 2025.

 

Efterlyser mellemøstlig skaldet mand

Politiet efterlyser nu bilens føre fører og en passager.

 

Der er tale om en lav mand og en høj kvinde.
Føreren beskrives som:

  • Mand
  • 40-45 år
  • 165-170 cm høj
  • Mellemøstlig af udseende
  • Skaldet
  • Muligvis tatoveret på håndryggen
  • Iført sort skaljakke, sort trøje og sorte bukser.

 

Passageren beskrives som:

  • Kvinde
  • Ca. 35 år
  • 185-190 cm høj
  • Dansk/nordeuropæisk af udseende
  • Almindelig af bygning
  • Lyst mellemlangt hår
  • Iført dynejakke og sorte bukser

 

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger om bilen eller de to efterlyste.





Source link