Det, der skulle have været en fest, udviklede sig til et flere timers voldtægtsmareridt for en kun trettenårig pige.
Under festen stiftede hun på ulykkelig vis bekendtskab med den 28-årige Abdallah Said Mohamed Ashmawy.
Han er nu tirsdag ved en domsmandssag ved Retten i Glostrup blevet idømt to års fængsel for voldtægt af den 13-årige, skriver Presse-Fotos.dk.
“Han blev kendt skyldig i to voldtægter af pigen og er blevet straffet med fængsel i to år,” fortæller anklager Mathilde Ernst Enevoldsen til Presse-Fotos.dk og fortsætter:
”Han er blevet frikendt for forholdet om voldtægt af en person under 15 år, da retten ikke fandt det bevist, at dømte var bekendt med pigens alder.”
Gennemgik et mareridt
Ifølge anklageskriftet, som Presse-Fotos.dk har fået aktindsigt i, var det et mareridt, som pigen gennemgik under voldtægterne i lejligheden på Vejlebrovej i Ishøj mellem klokken 03:30 og 07:30.
“Voldtægterne skete efter en fest i lejligheden, hvor den 13-årige pige var kommet med sine veninder og den domfældte med sine venner,” fortæller Mathilde Ernst Enevoldsen og fortsætter:
”Ingen af de andre bemærker, hvad der foregår, da de er gået i seng eller har forladt festen.”
Festen og voldtægterne foregik i en lejlighed, som en af Abdallah Said Mohamed Ashmawys venner ejer.
Anklager Mathilde Ernst Enevoldsen oplyser, at den dømte har anket dommen til frifindelse.
Kilde til denne artikel: