Den Korte Avis | En 23-årig dansker er anholdt i Australien – er mistænkt for at have svindlet danske borgere for mindst otte millioner kroner

Den Korte Avis | En 23-årig dansker er anholdt i Australien – er mistænkt for at have svindlet danske borgere for mindst otte millioner kroner


Australsk politi har onsdag anholdt en 23-årig dansker. Anholdelsen sker på baggrund af efterforskning foretaget i NSK samt en international arrestordre udstedt i Danmark.

 

Manden er sigtet for at stå bag omfattende online svindel mod danske borgere for et samlet beløb på mindst 8,1 millioner kroner.

 

Anholdelsen af den 23-årige mand fandt sted i Sydney i Australien.

 

Har mistanke om et organiseret netværk

NSK har i forbindelse med anholdelsen været tilstede i Australien for at bistå australsk politi med både efterforskere, teknikere og en anklager.

 

NSK mistænker, at anholdte er en del af et organiseret kriminelt netværk af online svindlere, der opererer fra udlandet, og som har bedraget flere hundrede danske borgere.

 

Foreløbigt peger efterforskningen på, at mindst 138 borgere er blevet svindlet for et samlet beløb på over 8,1 millioner kroner.

 

”Det er NSK’s opfattelse, at manden har været en del af et organiseret svindel-setup, hvor uskyldige danskere er blevet svindlet for flere millioner kroner,” siger vicepolitiinspektør Lars Feldt Rasmussen, NSK; og fortssætter:

 

”Med aktionen ønsker vi at sende et kraftigt signal om, at man ikke skal tro, at man kan gemme sig i udlandet og kynisk frarøve danskere deres penge.”

 

Ofrene blev lokket ind på en falsk hjemmeside

Svindlen er foregået ved et professionelt og teknisk setup, hvor svindlerne har opnået adgang til en række borgeres MitID og bankkonti.

 

Det er sket ved at udsende SMS’er, som har lokket borgere ind på en falsk hjemmeside, hvor de har opgivet en række oplysninger.

 

Herefter har svindlerne kontaktet borgerne og udgivet sig for at være fra politiet eller banken under påskud af at ville hjælpe dem, fordi de var ved at miste penge.

Den indledende efterforskning af sagen er foretaget af Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK) i NSK.

 

Manden er i dag blevet fremstillet for en dommer i Sydney og er varetægtsfængslet med henblik på udlevering til Danmark.





Source link