Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har den 27. december 2024 opløst Tysklands parlament og udskrevet valg til den 23. februar 2025.
Valget udskrives efter flere måneders politisk uro i Tyskland.
Tyskland er dybt inde i en af de største økonomiske kriser i historien. Store virksomheder som VW, BASF eller Thyssenkrupp nedlægger arbejdspladser, flytter produktionen til udlandet og kan endda blive nødt til at lukke hele fabrikker. Nogle eksperter taler allerede om afindustrialisering i Forbundsrepublikken. Tysklands problemer som forretningssted er velkendte: mangel på kvalificeret arbejdskraft, lammende bureaukrati, for dyr energi, for høj skattebyrde og dårlig infrastruktur.
Samtidig indkasserer den tyske stat rekordhøje skatteindtægter, og det føderale budget er bogstaveligt talt eksploderet i de seneste år.Den offentlige sektor udgjorde en andel på omkring 44 procent af den samlede økonomi før krisen i 2019. Den andel er nu steget til over 50 procent.
Kritik af Scholz-regeringen
Regeringen har været stærkt kritiseret. Mange fagøkonomer har peget på de uholdbare underskud på de offentlige finanser og på det uhensigtsmæssige i statens stærke deltagelse i økonomien. Samtidig har der bredt i befolkningen været utilfredshed med de høje skatter og afgifter, den faldende realløn og massive problemer som følge af immigrationen.
Den tyske koalitionsregering – den såkaldte trafiklysregering – bestående af socialdemokratiske SPD, det liberale FDP og partiet De Grønne kollapsede i november, og i midten af december udtrykte et flertal i parlamentet mistillid til forbundskansler Olaf Scholz.
Den tyske koalitionsregering brød sammen, da SPD for at imødegå Tysklands store budgetunderskud krævede finanspolitiske stramninger i regeringens forslag til finanslov for 2025. SPD og De Grønne var imod finanspolitiske stramninger, og Scholz fyrede finansminister Christian Lindner, hvorefter FDP trak sig ud af regeringen.
Der blev derefter dannet en ny mindretalsregering bestående af SPD og De Grønne – fortsat med Olaf Scholz som kansler. Det var denne regering, der i december måtte indkassere et mistillidsvotum i det tyske parlament, Bundestag.
CDU og AfD foran i meningsmålingerne
Ifølge de nyeste meningsmålinger ville over 30 procent af tyskerne stemme på det konservative parti CDU, hvis der var valg i morgen. Det indvandrerkritiske og højreorienterede parti, Alternative für Deutschland, AfD, ville blive næststørst med 19 procent af stemmerne. AfD står særligt stærkt i de delstater, der tidligere var en del af Østtyskland. Det nuværende kanslerparti, socialdemokratiske SPD, og De Grønne ligger i øjeblikket under AfD i meningsmålingerne.
Elon Musks støtte til AfD
I sidste uge gjorde Tesla-direktøren Elon Musk sig bemærket ved offentligt at udtrykke sin støtte til AfD på det sociale medie X. I et kortfattet opslag skrev han, at kun AfD ”kan redde Tyskland”, der er på “randen af økonomisk og kulturelt sammenbrud”.
Siden har Elon Musk så fået adgang til spalterne i Welt am Sonntag , hvor han i et debatindlæg uddyber sin opbakning til AfD.
Han mener, at Tyskland er blevet ”for bekvem i sin middelmådighed”, og han hævder, at AfD er det eneste parti, der åbner en vej for ”modig forandring”. Partiet står for ”politisk realisme”, og AfD har den rette tilgang – blandt andet hvad angår økonomi og migration, lyder det fra Musk.
AfD går ind for en hård stramning af indvandringen til Tyskland, men Elon Musk afviser pure, at AfD kan karakteriseres som højreekstremistisk.
Avise Die Zeit konstaterer , at Elon Musk med sit debatindlæg nu ”blander sig endnu mere i den tyske valgkamp”.
Die Zeit minder om, at Elon Musk har store økonomiske interesser i Tyskland, idet han i 2022 i nærheden af Berlin åbnede en stor Tesla-fabrik.
Welt am Sonntag har sammen med Elon Musks debatindlæg publiceret en tekst af den kommende chefredaktør, Jan Philipp Burgard, som beskriver Musk som ”det største erhvervsgeni i vor tid”.
Jan Philipp Burgard skriver, at Musks diagnose ”er korrekt, men at hans tilgang til behandling – at kun AfD kan redde Tyskland – er fatalt forkert”.
Kanslerkandidat Friedrich Merz kritiserer Musks indblanding
Den tyske kanslerkandidat, CDU-leder Friedrich Merz, er ikke imponeret over Elon Musks udtalelser om tysk politik, og han kritiserede søndag den 29. december 2024 techmilliardæren for at blande sig i det tyske valg. CDU-lederen kalder i en udtalelse til Funke Mediengruppe (Tysklands 3. største mediegruppe med over 500 publikationer herunder Westdeutsche Allgemeine Zeitung (WAZ), Hamburger Abendblatt og Berliner Morgenpost) Musks debatindlæg for et “arrogant” forsøg på at påvirke den igangværende valgkamp. ”Forestil dig et kort øjeblik den – berettigede – reaktion fra amerikanerne på en lignende artikel fra en fremtrædende tysk forretningsmand i New York Times med støtte til en outsider i det amerikanske præsidentvalg” siger Merz til Funke Mediengruppe.
”Jeg kan ikke erindre, at der i vestlige demokratiers historie har været en lignende sag med indblanding i et venligsindet lands valgkamp”, fortsætter Merz.
Elon Musk driver virksomhed i Tyskland
Musk har retfærdiggjort sine holdningstilkendegivelser om tysk politik med, at han er Tesla-direktør, og at elbilselskabet har en stor fabrik øst for Berlin. Dermed har han ifølge eget udsagn en legitim interesse i valget.
Musk-artiklen har både generelt i Tyskland og internt på Die Welt ført til stor diskussion.
Debatredaktøren sagde op. Derudover udtrykte det tyske journalistforbund protester over, at en avis lagde spalteplads til den slags “valgreklame”.
”Tyske medier må ikke lade sig manipulere til at være talerør for autokrater og deres venner”, sagde formand for journalistforbundet, Mika Beuster, ifølge nyhedsbureauet Reuters.