**** 4 stjerner ud af 6
DET SIDSTE PARADIS PÅ JORD er instrueret af den færøske instruktør Sakaris Stórá (f. 1986), som også har skrevet manus i samarbejde med to medforfattere.
Han debuterede i 2017 med “Dreams by the Sea”, og den dansk-færøske film “Det sidste paradis på jord” er den første film nogensinde, som er optaget på den afsidesliggende ø Suðuroy på Færøerne.
Handling
Kári (Sámal Hildibjartsson Hansen) er en ung mand, der kæmper for at finde fodfæste. Han lever et enkelt liv i en lille landsby på Færøerne sammen med faderen (Hans Tórgarð) og lillesøsteren Silja (Bjørg Brynhildardóttir Egholm).
Moderen er død, og i takt med at filmen skrider frem blotlægges, hvor skelsættende dødsfaldet har været for familien. Alle tre efterladte sørger i stilhed og forsøger hver især at kæmpe sig igennem hverdagen.
Kári er samlebåndsarbejder på fiskefabrikken og spiller bingo i sin fritid, når han da ikke sidder og stirrer ud over fjorden. En enkelt fest indimellem bliver det dog til, og Kari er godt opdraget og ved, at man skal rundt med konfirmationskort.
Silja kan ikke tage sig sammen til at gå i skole, og deres far vælger at tage hyre på en fiskerbåd og overlade børnene til sig selv og hinanden. Boligen sander mere og mere til.
Fabrikken er truet af nedlukning på grund af manglende fisk og ender da også med at måtte dreje nøgle om. Hvor skal de fyrede ansatte finde nyt job, når der ikke er andre lokale arbejdspladser og ingen efterspørgsel på mandskab på de få resterende fiskekuttere?
Den gamle verden forandrer sig langsomt, og de mest driftige søger væk fra øen. Hører Kari til dem?
Vurdering
”Det sidste paradis på jord” kan genremæssigt placeres som et psykologisk drama om identitet, længsel, afsavn og en penduleren mellem håb og håbløshed.
Den færøske natur danner rammen om personernes forsøg på at håndtere de udfordringer, der trænger sig på i en afsondret del af verden med få og små muligheder for uddannelse og udvikling.
Det er en både smuk og rørende film fuld af smukke (natur)billeder leveret i et meget langsomt fortælletempo, og med et persongalleri befolket med sympatiske, indfølende og hjælpsomme karakterer.
Men filmen og dens absolutte hovedperson, Kari, er et nummer for stillestående. På et tidspunkt stiller en ven således spørgsmålet til Kari: Et du et menneske eller en robot?
Svaret er, at Kari så helt klart er et menneske – en af de stille eksistenser, der bringer hovedpersonen Katinka i Herman Bangs roman ”Ved Vejen” i erindring.
For ofte en tilskuer frem for aktør.
Længde: 87 minutter