Den Korte Avis | Det havde han ikke set komme: Ældre kvinde fik skovlen under falsk bankbud

Den Korte Avis | Det havde han ikke set komme: Ældre kvinde fik skovlen under falsk bankbud


Falske bankbude lykkedes tirsdag eftermiddag med at svindle to ældre mennesker i Ulfborg.

 

Men takket være et særdeles årvågent vidne i form af en ældre kvinde kunne Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag aften anholde en formodet gerningsmand.

 

Han blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger.

 

Falske bankbude er igen på spil i det midt- og vestjyske og tirsdag eftermiddag gik det ud over to ældre mennesker i Ulfborg.

 

Her lykkedes det for gerningsmændene at slippe af sted med et større kontantbeløb.

 

Ældre kvinde noterede en del af bilens nummer
I imidlertid havde en ældre kvinde lagt mærke til en ældre mørk bil og havde noteret sig en del af nummerpladen.

 

Kvindens observationer gjorde sammen med detaljer om køretøjet fra et andet vidne, at Midt- og Vestjyllands Politi senere på aftenen kunne identificere det køretøj, bankbudene havde brugt.

Kort før kl. 22.00 kunne en patrulje køre ud og anholde den 29-årige formodede gerningsmand, der som nævnt blev varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger sigtet for bedrageri.

 

Kvindens observationer helt afgørende
Der er ros til den ældre kvinde, der var kvik nok til at tage en del af bilen nummer og efterfølgende beskrive den.

“Der er ingen tvivl om, at den her opmærksomme kvinde og hendes notat med vigtige detaljer om køretøjet er helt afgørende for, at vi så hurtigt kunne anholde den formodede gerningsmand og i dag få ham varetægtsfængslet i fire uger, mens vi fortsætter efterforskningen af sagen”, fortæller politikommissær og efterforskningsleder Torben Ladefoged.

 

Han kommer samtidig med en række gode råd:

 

Vær skeptisk, hvis du bliver ringet op og bedt om at overføre penge.

Udlever aldrig dine kort og oplysninger til fremmede.

Udlever aldrig dine koder.

Husk, at du gerne må afbryde opkald – også fra politiet.

Hvis du er i tvivl, så afbryd samtalen og ring til bankens hovednummer.

Hvis det er gået galt, så anmeld det til politiet.

Kontakt dit telefonselskab og få udeladt nummer.

Udlever aldrig større kontantbeløb til personer, du ikke kender eller har tillid til.





Source link