Af Aia Fog, cand.jur., formand for Trykkefrihedsselskabet
Det er den sørgelige sandhed, at England, der traditionelt har været et af de fineste demokratier i verden, de senere år har været ude i en eskalerende deroute, der har bevirket, at nabolandet ikke længere kan kaldes en retsstat: tiltagende overvågning af borgernes posteringer på sociale medier, arrestationer for lovlige ytringer, fængselsstraffe for kritik af magthaverne og ikke mindst: dobbelte standarder – kaldet two-tiering – i myndighedsudøvelsen, hører til dagens orden i det England, vi traditionelt har set op til som retsstat.
Det seneste eksempel på myndighedernes udøvelse af dobbelte standarder kommer fra retsvæsenet, nærmere bestemt fra Strafudmålingsrådet (the Sentencing Council), et uafhængigt råd bestående af dommere og embedsmænd, der har til formål at udarbejde retningslinjer for strafudmåling i England og Wales. På hjemmesiden definerer Strafudmålingsrådet sine opgaver således:
”Strafudmålingsrådet for England og Wales fremmer større konsekvens i strafudmålingen, samtidig med at retsvæsenets uafhængighed opretholdes. Rådet udarbejder retningslinjer om strafudmåling til retsvæsenet og strafferetsprofessionelle og har til formål at øge offentlighedens forståelse for strafudmåling.”
Nu har Strafudmålingsrådet udarbejdet en ny vejledning med retningslinjer for de rapporter om tiltaltes forhold, som dommere skal tage i betragtning inden de udmåler en straf – men de har mildt sagt ikke øget befolkningens forståelse for strafudmålingen: vejledningen, der skulle træde i kraft 1. april, har til formål at udligne skævhed og reducere gentagelser i strafudmålingen ved at pålægge dommeren at inddrage de såkaldte afsoningsrapporter som en del af dommens præmisser. I udgangspunktet et oplagt og logisk pålæg til dommeren, da afsoningsrapporten indeholder oplysning om gerningsmandens baggrund, motiver og personlige liv, der kan have betydning for den straf, der idømmes.
Problemet er, at Strafudmålingsrådet inddrager hudfarve, køn, etnicitet og religiøs baggrund som parametre, der skal tages i betragtning, når dommen udmåles. Mere konkret, skal straffene gøres mildere for kriminelle kvinder, transpersoner, muslimer og sorte – ja, faktisk alle, der ikke kan betegnes som hvide, engelske mænd. Et helt horribelt brud på grundlæggende retsprincipper og dertil endnu et eksempel på de dobbelte standarder, der rider England som en mare og som får stadigt flere briter til at tvivle på retsstaten.
Det gør bestemt heller ikke situationen bedre, at det – ud over en upassende woke-politisering af retsvæsenet – har været motiverende for Strafudmålingsrådet, at domsstatistikkerne viser, at muslimske og farvede mænd generelt idømmes længere straffe end hvide, engelske mænd og at man med retningslinjerne har søgt at udligne denne forskel ved at pålægge dommerne i landet at slække på strafferammen for disse grupper. Det har tilsyneladende ikke været inde i rådets overvejelser, at indvandrermænd generelt begår mere og alvorligere kriminalitet end den indfødte befolkning og at det kan være denne omstændighed, som afspejles i strafudmålingen.
De nye retningslinjer har vakt ramaskrig i befolkningen og i oppositionen, hvilket i første omgang fik justitsminister Shabana Mahmood til at skrive til Strafudmålingsrådet og bede dem om at trække retningslinjerne tilbage. Dette nægtede rådet imidlertid, men fremturede over for ministeren og insisterede på gennemførelsen af retningslinjerne med virkning fra 1. april.
Dette efterlod Shabana Mahmood og Labour-regeringen temmelig forpjuskede, for i udgangspunktet har regeringen ingen indflydelse på rådets beslutninger, trods den omstændighed, at ingen af medlemmerne er demokratisk valg, men alene en samling embedsmænd. Dermed blev et pinligt, demokratisk problem eksponeret, hvilket ikke bidrog til offentlighedens tillid til hverken retsvæsenet eller politikerne – ikke mindst fordi det eneste premierminister Keir Starmer kunne svinge sig op til, var at udtrykke sin ”skuffelse”. Men presset blev for stort, og seneste nyt er, at retningslinjerne er blevet sparket til hjørne efter at regeringen truede med at vedtage en hastelov. Dette fik Strafudmålingsrådet til at ”udskyde” indførelsen af retningslinjerne, hvilket afspejler, at man på ingen måde har indset de grundlæggende, demokratiske problemer, som de dobbelte standarder udgør for det britiske samfund og som truer med at rive landet over, hvis de politiske klasser ikke gør op med det demokratiske misfoster, der har sneget sig ind i landet de seneste årtier.
Aia Fog, cand. jur. Formand for Trykkefrihedsselskabet