Af Aia Fog, cand. jur., formand for Trykkefrihedsselskabet
Siden Elon Musk for alvor begyndte at kommentere på forholdene i England, har jeg haft det som et barn juleaften:
Endelig bliver der for alvor sat fokus på alle de områder, hvor Retsstaten England er imploderet.
Endelig kommer myndighedernes svigt af ofrene for de pakistanske grooming gangs for en dag.
Endelig bliver der talt om politiets og myndighedernes groteske forskelsbehandling af borgerne.
Endelig bliver undertrykkelsen af ytringsfriheden og de mange fængselsdomme over fredelige folk for at have skrevet lovlige posteringer på de sociale medier eksponeret – og endelig vågner interessen for den mands skæbne, der i alt væsentligt har været det centrale – og desværre også defamerede – omdrejningspunkt for kritikken af de politiske klassers magtmisbrug.
Borgerjournalisten og ytringsfrihedsaktivisten Tommy Robinson, med det borgerlige navn Stephen Yaxley-Lennon, sidder på tredje måned isolationsfængslet i Woodhill statsfængsel nord for London, og dér skal han efter sin dom blive siddende frem til 25. juli. Ikke fordi han har begået noget kriminelt, men fordi han har trodset et civilretsligt forbud og offentliggjort sin dokumentarfilm Silenced, der handler om den korruption og det magtmisbrug, der præger store dele af det engelske retsvæsen og de engelske myndigheder.
Det er derfor, at Elon Musk nu kalder Tommy Robinson for en politisk fange og kræver ham løsladt.
Og at bruge benævnelsen politisk fange er ikke at tage munden for fuld, selvom et kor af protester straks har rejst sig og hævdet, at retsstaten virker upåklageligt, fordi Tommy Robinson vidste, at han ville blive straffet, hvis han overtrådte retsforbuddet.
Men det er ikke selve overtrædelsen af retsforbuddet, der er sagens kerne.
Vil man forstå, hvorfor dommen på 9 måneders isolationsfængsling af Tommy Robinson er politisk, skal man tilbage til 2021, hvor en gruppe advokater stævnede Tommy Robinson i et civilt søgsmål på vegne af deres klient, den dengang 17-årige syriske Jamal Hijazi. Deres påstand var, at Tommy Robinson i forbindelse med sin afdækning af de virkelige begivenheder bag en video af et påstået racistisk overfald på en syrisk dreng begået af engelsk dreng i en skolegård, der gik viralt i 2018, havde fremstillet Jamal som ”…en aggressor og bølle over for en hvid dreng”, og at Tommy Robinson havde brugt sine sociale platforme til at ”…sprede sine ekstremistiske synspunkter”, hvilket havde haft ”…ødelæggende konsekvenser for Jamal og hans familie”.
Selvom Tommy Robinson i retten i 2021 bl.a. fremførte fem vidner og ofre for Jamal Hijazis vold og chikane af sine kammerater – herunder en ung pige, som Jamal Hijazi havde overfaldet i skolen med en hockey-stav – til støtte for, at virkeligheden bag skolegårdsopgøret var et ganske andet end hvad de lokale myndigheder og medierne havde fremstillet, og at der på sagsøgers (Jamal Hijazis) side, ud over Jamals far, ikke kunne produceres et eneste vidne til fordel for Jamal – tabte TR sagen: Dommer Nicklin affejede alle Tommy Robinsons vidner og lagde alene Jamals og hans fars udsagn til grund.
Stort set alle vidneudsagn om Jamal Hijazis voldelige og antisociale adfærd blev af Dommer Nicklin affejet som enten konstruerede eller ubrugelige, fordi de ikke blev underbygget af andre vidner. Til sammenligning blev Jamals og hans fars forklaringer lagt ubestridt til grund – selvom de ikke kunne producere ét eneste vidne, der ville bakke deres historier op. Selv optegnelser fra skolen, der klart dokumenterer Jamals voldelige adfærd, blev afvist af Dommer Nicklin, ligesom han afviste al videodokumentation fra TRs side under henvisning til, at der var tale om skjulte optagelser og at de pågældende, der udtalte sig (negativt) om Jamal ikke ville have sagt det samme, hvis de havde vidst, at de blev filmet. (Nej, det ville de ikke, for som man kan se i dokumentaren Silenced, havde skolens personale fået forbud mod at udtale sig af de lokale myndigheder – der i øvrigt ledes af en pakistansk borgmester, hvis bror er imam i en af de største moskeer i byen og i øvrigt primus motor i søgsmålet mod TR.)
Dommer Nicklins vurdering og behandling af de beviser og vidneudsagn, som blev fremlagt under sagen er så skæv, at Dommer Nicklin meget vanskeligt kan betegnes som andet end forudindtaget og opsat på at give Jamal Hijazi og hans advokater medhold. Sandsynligvis båret af den udlægning, der hurtigt spredte sig blandt politikere og i mainstreammedierne, da videoen gik viralt, om en stakkels, syrisk flygtningedreng, der blev udsat for voldelig racisme fra en hvid dreng. Det er min påstand, at ingen, der har læst dommen kan komme med valide argumenter for, at Dommer Nicklin foretog en balanceret, uvildig og upartisk vurdering af de anbringender og beviser, der blev lagt frem i retten. Tværtimod får man det indtryk, at Jamal Hijazi, hans advokater – og dermed narrativet om, at muslimer pr. definition er en forfulgt minoritet i England – havde vundet sagen allerede inden retssagen startede. Det er årsagen til og kernen i konstateringen af, at Tommy Robinson de facto er politisk fange i et engelsk fængsel:
Tommy Robinson blev dengang dømt til at betale erstatning til Jamal Hijazi (£ 100.000), sagens omkostninger (ca. £ 500.000) OG fik forbud mod at omtale sagen igen. Det er dette forbud, som Tommy Robinson brød, da han offentliggjorde sin dokumentar Silenced, som indtil videre er blevet vist 150 mio. gange, og det er derfor han efter en summarisk retssag den 28. oktober sidste år blev idømt 18 måneders fængsel, hvoraf han skal afsone de 9 måneder.
Ingen er tidligere i engelsk retshistorie blevet idømt en ubetinget fængselsstraf for et lignende forhold. Aldrig tidligere er det sket, at en civil sag har udmøntet sig i 9 måneders isolationsfængsling. Og aldrig har vi tidligere i et moderne, vestligt retssamfund set myndighederne slå så hårdt ned på sine borgere for at kritisere magthaverne og eksponere myndighedernes svigt og korruption.
Derfor er Tommy Robinson er en politisk fange.
Tommy Robinsons dokumentar Silenced kan ses her: https://www.trykkefrihed.dk/silenced-the-movie.htm
Trykkefrihedsselskabet besøger Tommy Robinson i fængslet i februar.
Aia Fog, cand. jur. Formand for Trykkefrihedsselskabet