Disciplinkrise i skolen er et velkendt fænomen. Det gælder i Danmark, og det gælder i alle andre europæiske lande, som vi normalt kan sammenligne os med.
Engang var det en almindelig opfattelse, at man i Tyskland tog lidt mere fat, når det gjaldt disciplin i skolen. Men det holder ikke længere. Også tyske skoler er meget hårdt plaget af disciplinkrise.
I dag lyder der fra tyske skolekredse kraftige advarsler om, at den er helt gal med disciplinen i mange tyske skoler. Aktuelt bliver der slået alarm, fordi tidligere nogenlunde velfungerende skoler i stigende grad præges af opløsning.
Det gælder således en tidligere velrenommeret skole som Friedrich–Bergius-Schule i Berlin. En skole med omkring 400 elever i bydelen Friedenau.
Kaos og konflikter
Problemerne på denne skole kendes fra andre lande, herunder Danmark, sådan som det tidligere er blevet beskrevet i Den Korte Avis.
Engang var Friedrich-Bergius-Schule en foregangsskole. I dag er den i den grad problemskole. Der hersker kaos og konflikter, der ikke hører hjemme i småtingsafdelingen. Disciplinkrisen er til at tage og føle på – på samme måde, som det er tilfældet andre steder i Europa, herunder i et vist omfang Danmark.
For kort tid siden kunne Den Korte Avis også berette om alvorlige disciplinproblemer i italienske skoler.
Hvad er klokken?
På Friedrich-Bergius-Schule er vold og trusler da også blevet en del af hverdagen. En yndet sport er desuden blevet at kaste fyldte plastic-vandflasker med fuld kraft mod andre elever – nogle gange sågar mod lærere. Undertiden fyres der kanonslag af i skoletiden.
Det går i den grad ud over tilegnelsen af reel skoleviden. Det viser sig for eksempel i noget så banalt som evnen til at finde ud af, hvad klokken er! På Friedrich-Bergius-Schule har man med chok konstateret, at 70 procent af eleverne ikke er i stand til at aflæse, hvad klokken er, på et godt gammelt analogt ur med urskive og den slags!
Problemerne er i den grad selvforstærkende. Ud af skolens lærerkorps på 39 lærere, er 10-13 dagligt sygemeldte, hvilket naturligvis svækker den centrale indsats med at sørge for, at eleverne lærer noget.
Masser af sygemeldinger – masser af mobning
På en typisk dag er 10-13 lærere ud af 39 sygemeldte.
Samtidig antager elevers mobning af andre elever et enormt omfang. Det skaber i den grad angst hos de potentielle mobbeofre. Og det lægger beslag på en stor del af lærerressourcerne, der går med at forhindre, at svagere eller mere sårbare elever bliver groft forulempede.
Hos nogle elever har det for eksempel været en yndet sport at bruge mobiltelefonen til at vise andre elever i kompromitterende situationer som for eksempel toiletbesøg for så at udstille disse traumatiserende billeder for alverden. Modbydeligt – og psykisk ødelæggende for offeret.
Flaskekast mod svagere elever og i nogle tilfælde mod lærere (!), aggressiv affyring af kanonslag og tæsk til de sårbare elever er med til at forpeste tilværelsen for ofrene.
Så skete der noget
Men netop som myndighederne nærmest var ved at opgive skolen som et håbløst tilfælde, blev der indsat en ny leder af skolen – en mand ved navn Michael Rudolph. Så skete der noget.
Pjækkeriet, som havde stået i fuldt flor på skolen (både elever og lærere) blev imødegået med klare og konsekvente krav, som satte en stopper for det.
Flaskekast mod svagere elever og i nogle tilfælde mod lærere (!), aggressiv affyring af kanonslag, tæsk til de sårbare elever og lignende ekstreme ledelsessvigt blev stoppet.
Rudolph fik strammet disciplinen hos både skoleledelse og elever gevaldigt op. Han blev kendt som “den hårdeste skoleleder i Berlin”, fordi han stillede store og klare krav til både elever og lærere og var konsekvent med at slå ned på slaphed og dårlig ledelse med kritik og sanktioner.
Pjækkeriet, som havde stået i fuldt flor på skolen (både elever og lærere) blev klart og kontant stoppet.
Flaskekast mod svagere elever og i nogle tilfælde mod lærere (!), aggressiv affyring af kanonslag og tæsk til de sårbare elever blev fjernet helt og aldeles fra skolens dagligdag.
Ansættelsen af Rudolph som skoleleder var et sidste forsøg på at rette op på de kaotiske forhold. Og det lykkedes. Under Rudolph forsvandt elevernes skulkeri helt og aldeles.
Skolen skal vise styrke!
Selv en fremtrædende lokal skolepolitiker fra De Grønne reagerede med begejstring. Simpelt hen, fordi Rudolphs kontante linje reddede Friedrich-Bergius-Schule.
Læren af dette forløb ligger lige for: Rudolphs kontante kurs var lige præcis, hvad den smuldrende Friedrich-Bergius-Schule havde brug for.
Det bryder de politisk korrekte miljøer sig ikke om at indrømme. Men i praksis har mange af dem rettet ind, fordi de er nødt til at erkende, at man må gå den vej for at få de nødvendige resultater.
Skrappere krav til skoleledelsen. Mere disciplin på skolerne. Hårdere sanktioner mod voldelige elementer. Det er en afgørende del af vejen til at rette op på de politisk korrekte kredses svigt af skolens opgave.
Avisen BILD kalder Friedrich-Bergius-skolen for “Skammens skole”. Og der er grund til at skamme sig, når man i den grad forsømmer at skabe de stærke normer og værdier, som giver et holdbart fundament for både skole og samfund.
Skolen skal vise styrke. Ikke ved at tyrannisere elever og for den sags skyld lærere. Men ved at formulere et værdigrundlag og skabe en beslutningskraft, der har kraft nok til at forhindre, at mobberne og slaskemiklerne får magten.