Den 30-årige statsløse palæstinenser Walid Mohammed Ghazi Zidan er ved Retten i Roskilde tirsdag idømt fem års fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år.
Walid Mohammed blev blandt andet dømt for voldtægt ved andet seksuelt forhold, voldtægtsforsøg og andre seksuelle krænkelser mod i alt ti kvinder.
Krænkelserne fandt sted på forskellige offentlige steder sidste år.
Forsøgte at voldtage fjorten-årig pige
Den nu dømte Walid Mohammed blev anholdt og varetægtsfængslet i maj sidste år.
Anholdelsen skete efter et overfald på en dengang 14-årig pige, som han forsøgte at voldtaget ved anden seksuel krænkelse på en badebro på Greve Marina om aftenen den 24. maj.
Pigen faldt under episoden i vandet, hvorefter det lykkedes hende at flygte.
Efterforskningen viste, at han også kunne sættes i forbindelse med en række andre sager med seksuelle krænkelser.
Krænkede to kvinder og forsøgte voldtægt mod en tredje
En eftermiddag maj 2024 blev en kvinde krænket på en grussti i et skovområde i Albertslund, og senere samme dag blev endnu en kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse på gaden i samme by.
Sidste år i april fulgte manden efter en nu 30-årig kvinde, som gik på Greve Marina en aften.
Her blev hun væltet omkuld og udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold og herefter frarøvet sin telefon.
Fem kvinder i København krænket på én nat
En nat i februar sidste år blev fem kvinder udsat for krænkelser i København på gaden og omkring flere metrostationer.
Tidligt på morgenen blev en dengang 49-årig kvinde udsat for forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold og frarøvet sin telefon på Sydhavn Station.
“Dommen i dag sender sendt et klart signal om, at retten ser på forbrydelser af denne karakter med stor alvor,” siger anklager Line Vetter og fortsætter:
”Et enigt nævningeting fulgte anklagemyndighedens påstand om længerevarende ubetinget fængsel og udvisning, hvilket jeg er meget tilfreds med.”
Den dømte forblev varetægtsfængslet efter dom, og navneforbuddet blev ophævet.
Han ankede dommen på stedet.