Den Korte Avis | Den må være lige til Guiness Rekordbog – den samme mand anholdt og løsladt hele fem gange i løbet af en weekend

Den Korte Avis | Den må være lige til Guiness Rekordbog – den samme mand anholdt og løsladt hele fem gange i løbet af en weekend


Om han prøvede at komme i spalterne på Guiness Rekordbog skal være usagt, men under alle omstændigheder holdt en 44-årig mand fra Slagelse politiet travlt beskæftiget i weekenden.

 

Klokken 08:23: Fredag klokken 8.23 var han på banegården i Næstved, hvor han ankom med toget. Han virkede imidlertid fuld og for at sikre ro på stedet blev han taget med til politistationen. Han blev løsladt igen klokken 16.24 og tog toget til Nykøbing.

 

På banegården i Nykøbing optrådte han temmelig utryghedsskabende, så han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

Klokken 22:15: Men klokken 22.15 blev han anholdt på ny, fordi han råbte efter andre tilstedeværende. Den 44-årige blev løsladt igen klokken 2.20.

 

Klokken 03:24: Det samme gentog sig kort efter, så den 44-årige blev anholdt igen klokken 3.24 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt lørdag klokken 11.00.

 

Klokken 18:57: Søndag var den 44-årige nået til Næstved, men i et supermarked opførte han sig aggressivt, og han blev derfor anholdt klokken 18.57 og taget med til politistationen. Her blev han løsladt igen klokken 0.57.

 

Klokken 00:43: Efter løsladelsen begav den 44-årige sig til en tankstation, hvor han stjal en karton papvin og en pose popcorn, så han blev anholdt igen klokken 3.40 og sigtet for butikstyveri og taget med til Politistationen.





Source link