. En ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at 105 folkeskoler har alvorlige problemer. Problemerne kan f.eks. bestå i, at mindst hver femte elev dumper 9. klasses afgangsprøve i dansk eller matematik, eller at mindst fire ud af ti elever har mere end 10 procents fravær. Undervisningsministeriet har tilsyneladende ikke haft den store lyst til at offentliggøre de nedslående tal, men TV MIDTVEST har fået aktindsigt i listen med skolerne, som har ”bekymrende kvalitet.”
Lederen for en af de tvivlsomme skoler synes ikke, at det er ”rimeligt,” at hans skole er kommet med på listen, bare fordi 22 procent af eleverne er dumpet i regning. Hvis han ikke synes, at den høje dumpeprocent er et problem, er det kun forventeligt, at fagligheden på hans skole halter, og det vil sikkert også fortsætte på samme måde. I hvert fald indtil der kommer en ny ledelse.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) forsøger at nedtone betydningen af at stå på ministeriets bekymringsliste: ”Det betyder ikke, at skolen er dårlig, eller at skolelederen er det,” udtaler han. Men det er jo præcis det, det betyder. Ifølge folkeskolelovens formålsparagraf skal folkeskolen ”give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse…” Ligeledes er det ifølge samme lov skolelederen, der har ”ansvaret for undervisningens kvalitet”. Hvis mere end hver femte elev dumper i de helt basale fag, er det en dårlig skole, og lederen lever ikke op til sit ansvar.
Folkeskolens problemer kan naturligvis ikke løses, hvis man ikke vil erkende, at de er der. Derfor er det også misforstået venlighed, når statsminister Mette Frederiksen (S) med Orwellsk nysprog taler om at ”gøre en god folkeskole endnu bedre.” Undersøgelse efter undersøgelse viser, at fagligheden i den danske folkeskole bliver ringere og ringere.
Ligeledes er det et forsøg på at tale problemet ned, når Mattias Tesfaye nævner, at der kun er tale om ”enkelte skoler.” Mere end 100 folkeskoler er ikke ”enkelte”, det er næsten hver tiende folkeskole, og der er tale om rigtig mange elever, som bliver svigtet hvert år.
Samtidig er ”bekymringsgrænsen” i ministeriets undersøgelse sat meget højt. Det er så nemt at bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og regning, at kun elever med særlige udfordringer burde kunne dumpe. At sætte grænsen ved hver femte elev er næsten i sig selv en skandale. På landsplan dumper 12 procent af eleverne i 9. klasse dansk eller og matematik ved den afsluttende eksamen. Det svarer til mere end 7.000 elever, som hvert år forlader 9. klasse i den danske folkeskole uden de mest basale kundskaber.
Formanden for organisationen ”Skole og Forældre”, Regitze Spenner, vil løse problemerne ved, ”at der bliver investeret i kvaliteten i skolerne.” Men der er ikke brug for at sende flere penge. Sandheden er, at der er brugt flere og flere penge pr. elev i folkeskolen de seneste år, og nu bruger vi mere end nogensinde tidligere. Gennemsnitslønnen for en folkeskolelærer er over 50.000 kr. om måneden. Det er ikke økonomien, der er årsagen til folkeskolens problemer.
Mattias Tesfaye mener, at der med undersøgelsen ”er en alarmklokke, der ringer.” Alarmklokkerne har bare ringet siden 2001, hvor den første internationale PISA-undersøgelse viste, at danske skoleelever ikke klarede sig nær så godt, som vi selv troede. I den seneste undersøgelse ligger vi endda endnu lavere end i 2001 i læsning og matematik, og alligevel taler statsministeren om, at ”gøre en god folkeskole endnu bedre”.
Folkeskolen har ikke brug for flere penge, men en kulturændring. Uddannelsessektorens selvfedme og passivitet bør erstattes af selverkendelse og handling. Underdirektør i CEPOS, Mia Amalie Holstein, har tidligere argumenteret for, at det offentlige ikke har samme tradition som det private for at afskedige ledere, som ikke præsterer. En privat virksomhed, som ikke leverer varen, må gå konkurs, men en folkeskole, som spilder børnenes tid og talent, får bare lov til at fortsætte med samme leder. Måske kunne man starte med at ændre dét?