Den Korte Avis | Deltog i groft hjemmerøveri, hvor ofret blev banket i hovedet med en mukkert– fængsel og udvisning

Den Korte Avis | Deltog i groft hjemmerøveri, hvor ofret blev banket i hovedet med en mukkert– fængsel og udvisning


Der er fredag faldet dom ved retten i Næstved i en sag om et groft hjemmerøveri begået den 1. april 2024 på en adresse lidt uden for Næstved.

 

Her er en 25-årig mand blevet idømt fem og et halvt års fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år, medens en 30-årig mand fik en dom på syv års fængsel.

 

Sådan lød dommen fredag formiddag ved Retten i Næstved til 28-årige Hamza Kazmi og 25-årige Ferhat Kan, begge fra Rødovre, for et brutalt hjemmerøveri hos en automekaniker på Skælskørvej i Karrebæksminde. Men kun den ene blev altså udvist. (EB.dk)

 

Under røveriet mødte seks maskerede mænd kort før midnat op på adresse, slog en rude ind og tiltvang sig adgang til huset.

 

Her truede de stedets mandlige beboer med en hardball maskinpistol, et koben, en skruetrækker og en muggert og slog ham flere gange, mens de spurgte til, hvor han gemte sine penge.

 

Et vidne på stedet fik tilkaldt politiet, som kort efter kom til stedet og fik forhindret en yderligere udvikling af røveriforholdet.

 

Med de to domme fredag er alle seks nu blevet dømt

Politiets efterforskning af sagen førte til anholdelse af i alt seks mænd, der blev sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed.

 

To af dem tilstod den 15. november 2024 og er hver idømt fire år og seks måneders fængsel.

 

Yderligere to mænd tilstod den 18. december 2024. Den ene blev idømt fire års fængsel og den anden fik tre år og seks måneders fængsel.

 

”Dommene er et klart og tydeligt udtryk for, hvor alvorligt man ser på den slags voldelige røverier, og jeg er godt tilfreds med, at retten fulgte anklagemyndighedens påstand i forhold til strafudmåling,” siger senioranklager Siw Olsen og understreger:

 

”Den hurtige respons og det solide efterforskningsarbejde fra politiets side, har i høj grad bidraget til domfældelsen af de i alt seks mænd, der har været tiltalt i denne sag.”

 

De to mænd, der blev dømt fredag, nægter sig skyldige og har begge anket deres dom til Østre Landsret.





Source link