Den Korte Avis | De sagde, de var fra politiet og slap afsted med flere tusinde kroner, fordi de ældre stolede på dem

Den Korte Avis | De sagde, de var fra politiet og slap afsted med flere tusinde kroner, fordi de ældre stolede på dem


Klokken 07:48 anmeldte en 58-årig mand fra Roskilde, at han i løbet af weekenden var blevet ringet op af en kvinde, der udgav sig for at være fra politiet.

 

Hun instruerede han i at gå hjem til sig selv, da hans dankort var blevet udsat for svindel.

 

Slap afsted med 43.000 kroner

En mand, der oplyste at være fra Rigspolitiet, ringede derefter til den 58-årige, og imens dukkede en tredje person så op på adressen og fik udleveret kort og pinkode.

 

Der blev derefter hævet 43.000 kroner på kortet.

Manden beskrives som 35 år gammel, 180 cm høj, almindelig af bygning og lys i huden. Han havde kort, lyst hår og var iført sort jakke og sorte træningsbukser.

 

Næste falske politibetjent hævede 26.000 kroner
Sagen var desværre ikke den eneste, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

 

Lørdag klokken 13:02 anmeldte en 87-årig mand fra Roskilde således, at han torsdag var blevet kontaktet af en mand fra politiet.

 

Manden fik overtalt den 87-årige til at udlevere hævekort og pinkode.

 

Der blev efterfølgende hævet 26.000 kroner.

Manden, der hentede kortet, beskrives som:
25-30 år, 185-190 cm høj, muskuløs af bygning og lys i huden med lyst, kort hår, der var kort i siderne og længere på toppen.

 

Han var iført blå jakke med matchende bukser samt hvide gummisko.





Source link