Af Finn Rudaizky (DF)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Man kan ikke sidde som borgmester i mange år, uden at man selvfølgelig kommer ud for kritik. Det gælder også for den radikale kulturborgmester Mia Nyegaard.
Meddelelsen i BT og Ekstra Bladet om, at hele den radikale rådhusgruppe ikke ønsker Mia Nyegaard som partiets spidskandidat ved næste års kommunalvalg, er imidlertid overraskende og bryder faktisk radikale politikeres normale respekt for partidemokratiet.
For sagen er den, at Mia Nyegaard jo allerede er blevet valgt som sit parti’s borgmesterkandidat. Det er den beslutning, som Mia Nyegaard’s “venner” i den radikale gruppe, vil have lavet om på et møde den 3. november i den lokale, radikale vælgerforening. “Vennerne” planlægger et mistillidsvotum til deres egen borgmester !
Der er ingen tvivl om, at Mia Nyegaard som socialborgmester, gjorde det aldeles glimrende. Mia Nyegaards hjerte for det sociale arbejde var stort og hun fik gennemført vigtige forbedringer. Da hun for to år siden måtte “nøjes med” at blive kulturborgmester, blev det mange gange anledning til dårlig dømmekraft og forkert håndtering af problemsager.
Det er svært at få øje på, hvor den politiske uenighed mellem gruppen og Mia Nyegaard har været. Set udefra og baseret på, hvad partiet har stemt i Borgerrepræsentationen, var de jo altid enige. Der var efterhånden tale om et radikalt venstre, som i mange situationer, havde rykket det traditionelle parti’s holdninger helt over til venstre for Enhedslisten.
Opstillingsmøder hos de radikale vil afgøre stridighederne, med mindre Mia Nyegaard føler, at partifællerne har plantet kniven så hårdt i ryggen på hende, at hun vælger at sige helt fra og fortsætte som borgmester og måske løsgænger valgperioden ud.
I de radikales medlemslokale på Københavns Rådhus, er der et billede af den tidligere radikale sporvognsborgmester, Arne Guttermann, som var borgmester i 1970 og desværre døde samme år.
Den radikale og grundfæstede politik, som han stod for, var unægtelig en helt, helt anden politik end den nuværende rådhusgruppe har stået for.
Set udefra, men også fra rådhusets gange, ser det ud til, at der er tale om en fnidder-fnadder magtkamp, hvor man i stedet for at finde tilbage til de radikale rødder, koncentrerer sig om at smide sin egen borgmester ud.
Det er ikke noget vi fra de andre partier skal blande os i. Men, det er usympatisk, den måde det foregår på.