Menneskerettighedskonventionen begrænser Danmarks muligheder for at udvise udenlandske kriminelle.
Samtidig spænder Statsborgerrettighedskonventionen ben for Danmarks muligheder for at fratage udenlandske kriminelle deres danske statsborgerskab.
”De konventioner bør Danmark udtræde af,” mener De konservative.
De Konservatives retsordfører Mai Mercado siger “Vi bliver nødt til at gå et skridt videre og melde os ud af konventionen”. (Jyllands-Posten 9.april)
Hun mener, det er nødvendigt, hvis vi skal grov bandekriminalitet til livs.
For tre år siden blev loven strammet, så der var bedre muligheder for at fratage kriminelle bandemedlemmer deres danske statsborgerskab, så de kan udvises.
Men nu treår efter er ingen blevet udvist, skriver avisen.
Jyllands-Posten har fået aktindsigt i en dom fra Østre Landsret, som viser, hvordan Europarådets konvention om statsborgerret har stået i vejen for udvisning af seks unge mænd. (JP 9.4)
En samlet borgerlig opposition vil have Danmark til at forlade den europæiske konvention om statsborgerrettigheder, skriver avisen.
Den Korte Avis krev i går (8.4) om de konservatives kritik.
Beslutningsforslag
Med et beslutningsforslag sidste år fyrede op under regeringens planer om at nedsætte en kommission, der skal belyse Danmarks forhold til internationale konventioner.
I sit beslutningsforslag, som blev førstebehandlet den 13. marts i år, skriver de konservative blandt andet om Menneskeretskonventionen (ERMK):
”Endvidere ønsker forslagsstillerne, at muligheden for og konsekvenserne af, at Danmark udtræder af EMRK med henblik på at indtræde igen med forbehold for EMRK’s artikel 8 om retten til familieliv … undersøges.”
Statsborgerret: En række EU-lande er ikke medlem af konventionen
Den kommission, der skal undersøge rammerne for Danmarks internationale forpligtelser, bør i sit arbejde efter Konservativ opfattelse ikke kun beskæftige sig med mulighederne for en udtrædelse af EMRK.
”Som en del af dette arbejde ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at afsøge muligheden for og konsekvenserne af, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen),” skriver De Konservative i deres beslutningsforslag og fortsætter:
”Lande som Belgien, Storbritannien, Italien, Spanien og Frankrig aldrig har ratificeret konventionen og stadig, formodes det, lever op til deres internationale forpligtelser.”
Mikkel Bjørn (DF): ”Der var noget, I lige glemte at fortælle”
Under førstebehandlingen 13. marts af det konservative forslag, mindede Mikkel Bjørn om, hvad der skete, da Folketinget skulle ratificere Statsborgerretskonventionen.
Folketinget blev ifølge Mikkel Bjørn dengang forsikret om, at der blot ville blive tale om småjusteringer af dansk lovgivning.
”Der var ikke nogen bemærkninger om, at det her ville forhindre os i at tage statsborgerskabet fra kriminelle,” lød det fra Mikkel Bjørn, som fortsatte:
”Der var ingen bemærkninger om, at flygtninge fra Somalia fremover ville have lettere adgang til dansk indfødsret end japanere, amerikanere og mange andre. Alle de ting blev slet ikke nævnt.”
”Hvorfor var man ikke ærlig, dengang man ratificerede statsborgerretskonventionen?” ville Mikkel Bjørn vide.
Spørgsmålet var rettet til den socialdemokratiske ordfører, Frederik Vad, som blandt andet medgav, at:
”Jeg har også været tilbage i annalerne og må sige, at ordføreren har delvis ret. Jeg synes, at den diskussion, man har haft om det spørgsmål, også fra Socialdemokratiets side, ikke har været god.”
Fik ikke flertal for sit forslag
Under førstebehandlingen tilkendegav ordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre samt Moderaterne, at de ikke kunne støtte forslaget.
Samme udmeldinger kom fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten plus Alternativet.
Til gengæld fandt forslaget støtte hos Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Kommissionen, der skal kulegrave rammerne for Danmarks internationale forpligtelser, startede sit arbejde den 1. april.
En mand – to ambassadørposter
Det bliver tidligere ambassadør, 54-årige Nicolaj Hejberg Petersen, der som nyudnævnt konventionsambassadør skal forestå arbejdet med udredningen af rammerne for Danmarks internationale forpligtigelse.
Han er i forvejen migrationsambassadør, en post som han beholder sideløbende med sin nye stilling, og har tidligere ifølge Altinget.dk været ambassadør i Afghanistan, Uganda, Rwandi og Burundi.
Den nye konventionsambassadør vil i sit arbejde få bistand af professor, ph.d., Louise Halleskov, Aarhus Universitet og advokat, dr.jur., Jonas Christoffersen, Der begge er udpeget af Justitsministeriet
Ligeledes stiler Justitsministeriet et sekretariat til rådighed med inddragelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet.
Men det bliver formentlig uden fokus på udtræden af Menneskerettighedskonventionen og Statsborgerretskonventionen, sådan som et mindretal i Folketinget bestående af De Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har ønsket det.
Og hvad skal det så nytte?
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b62/20241_b62_som_fremsat.htm
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/B62/BEH1-65/forhandling.htm
https://www.altinget.dk/person/nicolaj-hejberg-petersen