Natten til søndag blev de hårdt plagede ukrainere udsat for russiske luftangreb, der var blandt de voldsomste, der er set i krigen mod Putin. Det var anden nat i træk med meget brutal russisk terror mod den ukrainske civilbefolkning.
Faktisk var disse nye angreb blandt de mest brutale, man har set under de mere end tre års Ukraine-krig.
En ny bølge af terrorbombardementer mod den i forvejen hårdt plagede ukrainske befolkning.
Der lå et klart politisk signal i disse brutale bombardementer. Putin ville gøre det klart, at ukrainerne ikke kan stå sig mod den russiske militærmaskine, sådan som situationen i Ukraine har udviklet sig.
Den russiske diktators mål er klart: Han vil smadre Ukraine og skabe et storrussisk rige under sit herredømme.
Ukrainerne har længe kæmpet dygtigt og heroisk mod den russiske aggression. I perioder har ukrainerne haft succes og ligefrem slået de russiske styrker tilbage på slagmarken. Men de har gradvis fået sværere ved at holde skansen.
Nu er presset på de ukrainske styrker voldsomt. Putin øjner muligheden for at få et definitivt overtag i krigen. Det gælder ikke bare militært, men også psykologisk og politisk.
Til det formål har han udsat ukrainerne – både militæret og civilbefolkningen – for nogle af de voldsomste bombardementer, der er set under de seneste tre års krig.
Dermed sender han et signal til de hårdt kæmpende ukrainere og deres europæiske allierede: “Nu er det os, der bestemmer, hvad der skal ske!”
Alliance mellem Putin og Trump
Når den russiske diktator kan sende dette signal, hænger det sammen med, at der er skabt en alliance mellem ham og Donald Trump.
Trump har altid haft en svaghed for den stærke mand i Kreml. Måske er der en form for politisk psykoanalyse, der kan forklare, hvorfor Trump er så tiltrukket af et primitivt og hæmningsløst magtmenneske som Putin. Men uanset hvad, så er det en kendsgerning, at Trump stiller sig til rådighed for Putin og gør hans magtambitioner til sine.
Det sker med grovkornede og hæmningsløse metoder, der passer til Trumps abnorme forfængelighed og Putins brutale magtambitioner.
Den russiske diktator og den egocentrerede amerikanske rigmand kører nu hårdt på for at få den magt, som de hver for sig higer så voldsomt efter. De har indgået en alliance, hvor Trump mere og mere indordner sig politisk under Putin, og hvor Putin stiller sin magt til rådighed for Putins anti-ukrainske dagsorden.
Fælles for Putin og Trump er den aggressive og nærmest nedladende holdning til den hårdt kæmpende ukrainske leder, Volodymyr Zelenskyj.
Militært og politisk sidder diktatoren Putin og den Putin-venlige Trump nu klart som de dominerende skikkelser i forhold il situationen omkring Ukraine.
Modspil til den fatale alliance – hvor er Merz
Der mangler i den grad et modspil fra de kræfter, der er kritiske over for Putin og Trump, og som arbejder for at styrke ukrainernes kamp under vanskelige vilkår.
Disse kræfter findes absolut. De spiller faktisk en betydelig rolle på det politiske plan – en rolle, der sågar er styrket på det seneste. Således er den nye tyske regering under forbundskansler Friedrich Merz klart på på ukrainernes side.
Men de står indtil videre forbløffende blegt i det samlede politiske billede. Der er slet ikke den politiske opbakning til ukrainernes kamp, som der burde være. Selv om der ikke er tvivl om den nyslåede kansler Merz’ støtte til ukrainerne, så står han og partierne bag ham forbløffende blegt i det samlede politiske billede.
Der er brug for en langt mere markant støtte til ukrainerne fra blandt andet de tyske regeringsrepræsentanter. Og der er brug for, at disse politikere viser større vilje til at tage kampen op mod den fatale Putin-Trump akse, der har etableret sig i europæisk politik.
Putin, Trump – og Merz
Friedrich Merz må stille sig i spidsen for et opgør med denne akse. Den Ukraine-fjendtlige holdning hos diktatoren Putin og den Putin-underdanige Trump har katastrofale konsekvenser ikke bare for Ukraine, men for for Europa generelt.
Friedrich Merz har et stort ansvar for at ændre på dette. Det samme har den franske præsident, Emanuel Macron, den italienske præsident Giorgia Meloni og selvfølgelig den danske statsminister Mette Frederiksen.
Et Europa, der i vidt omfang bliver styret af en Vladimir Putin og en Donald Trump er en uhyggelig tanke. Danmark må være med til at skabe en alliance af politisk beslægtede kræfter, der giver fornyet og forstærket støtte til ukrainerne og lægger luft til diktatoren Putin og hans nære politiske ven Trump.
I den forbindelse må ikke mindst Tyskland træde stærkere frem med Merz ved roret.
Europa befinder sig i en skæbnestund.