Den Korte Avis | De døde mink spøger stadig: Ti personer anholdt for hvidvask med minkskind for over 30 millioner kroner

Den Korte Avis | De døde mink spøger stadig: Ti personer anholdt for hvidvask med minkskind for over 30 millioner kroner


Ti personer blev tirsdag anholdt i en koordineret anholdelses- og ransagningsaktion på tværs af landet.

 

Sagen handler om hvidvask af over 30 millioner kroner blandt andet gennem handel med minkskind.

 

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i går foretaget anholdelser af ti personer på tværs af landet.

 

Alle anholdte sigtes for hvidvask af særlig grov beskaffenhed, blandt andet gennem salg af minkskind.

 

Anholdte er fra hele landet

Personen, der efter NSK’s opfattelse er hovedmand i sagen, er en 43-årig mand fra Aarhus.

 

Otte andre anholdte er i alderen fra 48 år til 69 år, er relateret til produktion og salg af blandt andet minkskind og bosiddende forskellige steder i landet.

 

Den sidste anholdte er en 47-årig mand fra den københavnske vestegn, der efter NSK’s opfattelse har været involveret i forbindelse med transport af minkskind.

 

Der blev under ransagningerne blandt andet fundet minkskind og over ti millioner kroner i kontanter.

 

Er også sigtet for narko

Ud over hvidvask bliver den 43-årige mand også sigtet for medvirken til handel med ca. 1,4 ton hash.

 

Der til kommer forsøg på indsmugling af 19,3 liter flydende kokain.

 

Del af et større netværk

Ledende politiinspektør hos NSK Michael Kjeldgaard siger:

 

”Jeg er tilfreds med, at vi efter en omfattende efterforskning har kunnet skride til anholdelser i sagen. Det er vores opfattelse, at de anholdte er en del af et større netværk, som gennem handel med blandt andet minkskind har medvirket til handelsbaseret hvidvask af kontanter, der stammer fra organiseret kriminalitet.”

 

”Vi mistænker, at hvidvasken er sket fra efteråret 2022 og helt frem til i dag, og at det drejer det sig om hvidvask af mere end 30 millioner kroner. Dermed er statskassen blevet snydt for et stort millionbeløb.”





Source link