Den Korte Avis | De benede i alle retninger – men alligevel lykkedes det politiet at pågribe fem butikstyve i ét hug

Den Korte Avis | De benede i alle retninger – men alligevel lykkedes det politiet at pågribe fem butikstyve i ét hug


Onsdag eftermiddag var en dårlig dag for butikstyvene i Sønderborg.

 

Her lykkedes det Syd- og Sønderjyllands Politi at anholde og sigte i alt fem formodede butikstyve.

 

Butikstyverierne foregik i henholdsvis midtbyen og i shoppingcentret Borgen i Sønderborg.

 

En patrulje var hurtigt på stederne og fik pågrebet tyvene.

 

I flere af tilfældene fik politiet hjælp af årvågne butiksmedarbejdere, der kunne udpege den retning, tyvene var løbet i, ligesom de kunne genkende de formodede gerningspersoner.

 

Der var blevet stjålet for lidt over 10.00 kroner
I alt blev der stjålet varer for lidt under 10.000 kroner, og da det lykkedes at pågribe personerne og finde kosterne, fik butikkerne dermed også deres varer tilbage onsdag.
”Vi glæder os over, at det lykkedes at pågribe i alt fem personer for butikstyveri. Det skete i et godt samarbejde med de butikker, der var udsat for tyverierne,” siger politikommissær Christian Lehmann, Syd- og Sønderjyllands Politi.
De formodede gerningspersoner er tre mænd på henholdsvis 16, 27 og 45 år samt to kvinder på henholdsvis 17 og 26 år. De er alle bosat i Sønderborg Kommune.

 

Sagerne vil nu blive færdigefterforsket og behandlet hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

 





Source link