Den Korte Avis | Danskernes giftige hverdag – der er bly i solceller og vindmøller afskaller måske den farlige nanoplast, men det er aldrig blevet undersøgt

Den Korte Avis | Danskernes giftige hverdag – der er bly i solceller og vindmøller afskaller måske den farlige nanoplast, men det er aldrig blevet undersøgt


NASA-forskeren James Hansen fortalte 23. juni 1988 i det amerikanske senat, at klimaet var ved at ændre sig, og at kul var den største trussel mod vor civilisation og livet på jorden. Der har siden været flere advarsler, og i dag tager man det alvorligt, da man nu kan mærke klimaændringerne.

 

Advarslen blev taget alvorligt, og første COP1 (Conference of the Parties) blev afholdt i Berlin fra 28. marts til 7. april 1995, og de fortsatte årligt indtil COP30 i Belém, Brasilien i år. Ved COP1 i Berlin i 1995 oprettede man ”Berlin-mandatet”, som skulle fastsætte konkrete forpligtelser for industrilande til at reducere deres udledninger af drivhusgas fra år 2000, så man kunne nå at tilpasse sig. I 2000 var jordens befolkningstal 6,15 mia. og i dag ca. 8,2 mia. mennesker, og gennemsnitligt udleder hvert menneske ca. 6 ton CO2 årligt, så antallet betyder noget og gør det værre. Det ville også have gjort en forskel, hvis man dengang gik ind for atomkraft med færre udledninger af CO2.

 

Danmark har næsten rekord i overforbrug af ressourcer og ca. halvdelen af energi kommer fra fossile brændstoffer som kul, olie, gas og afbrænding af træ, som importeres fra bl.a. Amazonas.

 

Dertil kommer biogas fra halm og gylle, som vil formindskes efterhånden som vi satser på færre dyr i landbruget.

 

Regeringen ønsker bl.a. færre køer, og med det påtvungne foder med bovaer, der gør dyrene syge, vil antallet blive mindre, for køerne dør. Den danske landbrugsminister Jacob Jensen (V) mener, vi skal se tiden an, mens man i andre lande holder en pause, indtil man har undersøgt stoffet nærmere. I Danmark vil man overholde vedtagne EU regler og love, så må dyr dø.

 

Det er ikke kun dyr, der bliver forgiftet. Man har været så optaget af at skaffe tilstrækkelig energi til danskerne uden at tænke på problemerne ved de forskellige energiformer.

 

Man har satset på vind og sol uden at undersøge konsekvenserne ved solcelle/jernmarker, der indeholder mange giftstoffer som bly samt PFAS o.a. Man har ikke undersøgt, om disse giftstoffer kan skade mennesker og dyr.

 

Vindmøller er problematiske, da der årligt afskalles ca. 660 kg fra samtlige 4400 landvindmøller. Havvindmøller afskaller mere, da der er barske forhold på havet. Man burde forlængst have undersøgt, om afskalningen er til skade for mennesker og dyr. Vi kan risikere en større skandale end Cheminova, Grindstedværket o.a., der efter så mange år stadig giver problemer med giftige stoffer.

 

I Norge mener forsker Anne Fiksdahl, NTNU kemiker og professor emerita, at stigende mængder nanoplast (mindre end mikroplast) kommer ind i fødekæden og har en skræmmende effekt på alt liv. Hun mener, at vindmøller kan være en kilde til forureningen og en stor sundhedsmæssig risiko.

 

Mikroplast er fundet i menneskers indre organer, mens laboratorie- og dyreforsøg afslører alvorlige effekter af mikroplast, som inflammatoriske reaktioner, celleskader og mulige hormonforstyrrelser. Nye data tyder på flere risici for hjerteanfald, slagtilfælde og død. Man mistænker også, at det kan påvirke fertilitet og fostre. Resultaterne er skræmmende. Nanoplast kommer også fra alger til fisk, og hvad med drikkevandet. Mest slående var observationen af adfærdsændring (motorik, svømning) hos marsvin, hvilket indikerer neurologisk påvirkning på dyrs hjerne ved optagelse af nanoplast. Nanoplast blev også opdaget i musehjerner, da mus blev fodret med nanoplast.

 

Skader forårsaget af nano/mikroplast fra vindmøller er under mistanke. Vindmøllevingers overflade er beklædt med en belægning af plastbaserede materialer, der beskytter mod regn, sol, vind mv. Der sker slitage og erosion med fragmentering af plastmateriale fra vindmøllerne, og mængder af mikro- og nanoplast støv spreder sig i naturen og i havet i løbet af møllernes 20-25 års levetid.

 

Laboratorieforsøg viser desuden, at nanoplast kan påvirke mekanismer forbundet med Parkinsons sygdom. Der kommer ca. 1500 nye tilfælde årligt med Parkinsons sygdom i Danmark, og antallet af børn og unge med diagnosen autisme og ADHD er steget markant i Danmark – næsten 100% fra 2013-2023. Hvorfor? Bør man ikke undersøge, om det har noget at gøre med antallet af vindmøller med afskalning af nanoplast og mikroplast, som er den rene gift for mennesker og dyr?

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk





Source link