Danskerne gør oprør mod regeringens affaldssortering.
De fleste går ind for genanvendelse og vil gerne værne om miljøe.
Men mange nægter tilsyneladende at deltage i den omfattende sortering af affald som regeringen har pålagt dem.
Det viser en ny undersøgelse fra Odense Kommune.
Loven om affaldssortering
EU vedtog i 2018 et affaldsdirektiv, der pålagde medlemslandene at genanvende meget mere affald.
Derfor gennemførte regeringen en lov om sortering af affald. Den skulle betyde mere genanvendelse af affald, som ellers var blevet brændt.
Den betyder, at borgerne skal sortere affald i op til ti kategorier: Madaffald, pap, papir, blødt plastik, hård plastik, metal, farligt affald, glas, tekstiler.
Hvis der er noget der ikke falder ind under disse kategorier kan det smides ud i restaffald, der bliver brændt.
Men mange danskere orker ikke denne omfattende sortering.
I hvert fald er der mange mennesker, som smider en masse af det affald der skulle genanvendes i restaffaldet.
Det fremgår af en undersøgelse fra Odense Kommune.
Odense Kommune
Den viser, at over halvdelen af affaldet i rummet til restaffald skulle have været genanvendt i stedet for at blive sendt til forbrænding, skriver Jyllands-Posten.
En stor del af det, der er smidt ud som restaffald er altså affald, der skulle have været sorteret til genanvendelse.
I spandene hos parcelhusene var 39,9 pct. af affaldet fejlsorteret.
I de nedgravede affaldsbeholdere ved etageboliger var 58,5 pct. af affaldet fejlsorteret.
I spandene med hjul hos etageboliger var 58,6 pct. af affaldet fejlsorteret.
Fejlsorteringerne i restaffaldet er primært madaffald, fødevarer i emballage samt hård- og blød plast.
Tal fra København har vist samme tendens: Affaldet bliver i stort omfang ikke sorteret.
Dertil kommer, at en del kommuner slet ikke har kapacitet til den omfattende genanvendelse af affald.
En anden analyse viser, at ikke alle kommuner har kapacitet til at genanvende det affald som rent faktisk bliver sorteret. En del af det sorterede affald bliver ikke genanvendt, men brændt.
Robotter gør det bedre og billigere
Miljøministeriet kunne have valgt en anden vej til at sorterer affald.
De kunne have valgt sortering ved hjælp af robotter.
Sådanne robotter bruger blandt andre Norge og Holland til en central sortering af borgernes affald.
Men det system afviste de danske myndigheder. De vil ikke engang tillade kommunerne selv at vælge robotsortering, som nogle kommuner har ønsket.
Det er der ellers god grund til skriver teknologisk.dk:
Den affaldssortering, som foregår i dag, udføres ofte i en kombination af lavteknologiske maskiner og manuel arbejdskraft. Ensidigt, opslidende og i dette tilfælde uhygiejnisk arbejde, som resulterer i kun delvist brugbare råvarer med varierende renhedsgrad.
– Teknologianvendelse er et af de redskaber, vi fremadrettet kan anvende i affaldssorteringen til forbedret arbejdsmiljø og øget effektivitet i driften – både for at opnå flere sorterede ton i timen, men også opnå større renhed og mere kvalitet i affaldsressourcerne. Faktorer der til sammen bidrager til bedre økonomi og bedre miljø, tilføjer projektleder Jesper Vange Heinzl fra Dansk Affald. (teknologisk.dk)
Der er flere firmaer, der udvikler robotstyring. Et af dem er INNOSORT, er et konsortium, som samler teknologileverandører, forsknings- og vidensinstitutioner og aftagere af affaldssorteringsteknikker og udsorterede materialer for at kultivere udviklingen af fremtidens løsninger til affaldssortering. Læs mere om INNOSORT her.
Enspand.nu
Den samme maskinelle centrale sortering ønsker foreningen enspand.nu gennemført i Danmark.
Manden bag foreningen, Gunnar Kjems, lægger ikke fingrene imellem, når han skal beskrive det danske affaldssystem. (Avisen Danmark)
– Det er fuldstændig vanvittigt, konstaterer han kort og kontant.
Økonomen Jonas Herby konkluderer også, at central sortering både billigere og bedre.
Ifølge en analyse fra 1spand.nu, ville Danmark kunne spare knap 1,5 milliarder kroner hvert år ved at lade være med at få borgerne til at sortere affald i hjemmet og i stedet overlade opgaven til automatiserede anlæg.
Den største gevinst? Den tid og plads, danskerne i dag bruger på at bakse med skraldet.
Politisk korrekthed
Miljøministeriet kunne altså have valgt en anden metode til at sortere affald. De kunne have valgt sortering ved hjælp af robotter. Men de valgte altså den for borgerne besværlige metode, som tilmed kan vise sig at være ineffektiv.
Man kan nemt få den mistanke, at det var politisk korrekthed, som fik embedsmænd og politikere til at vælge, som de gjorde. De vil påstå at sortering ved kilden er mest effektiv. Men det forudsætter, at alle sorterer korrekt. Men det gør alle ikke.
Derfor betaler de samvittighedsfulde borgere endnu engang prisen for at politisk korrekte kan pudse glorien.
Det kan meget vel ende med, at det nuværende system bliver opgivet, og at robotterne tager over.