Erfaringerne i de forløbne 5 år med klimaaftalen har vist, at den grundlæggende fejl i denne aftale er dens mangel på fakta, samt en fejlagtig grundlæggende tro på, at vind og sol kan være rygraden i den daglige danske energiforsyning. Vind og sol er imidlertid så stærkt varierende, at det er yderst sjældent, at de ville kunne klare hverdagens energiforsyning 24/7. De producerer sekunda-el, som varierer og som ikke er styrbar. Deres elproduktion er væsentligt under 50% af deres nominelle kapacitet og de anses kun for at være billige, fordi en lang række nødvendige sideomkostninger som fx udgift til back-up ikke medtages i prisudregningen. Se mere herom senere.
Der er også en fejl at anse lagre af brint samt PtX som oplagte energikilder til elproduktion i perioder med ringe eller ingen vind eller sol. Energitabet ved de nødvendige kemisk-fysiske omdannelser er meget stort. Det vil kræve et enormt antal vindmøller og solceller- som det også gør med en firedobling af disse i regeringens planlægning. Dansk brint og Ptx vil være væsentligt dyrere end tilsvarende produceret fra fossile produkter.
Under 2.verdenskrig kørte den tyske krigsmaskine i stort omfang på benzin kemisk-fysisk omdannet fra kul. Syd-Afrika gjorde det samme i apartheid-tiden. Så principielt kan det lade sig gøre. Der gik dog 7 tons kul til at fremstille 1 ton drivmiddel. Efter de to nævnte abnorme perioder ophørte disse meget dyre produktioner pga. prisen. Det samme vil ske i Danmark. Danmarks behov som moderne 24/7 samfund er en stabil, sikker og helst billig energiforsyning. Hidtil har vi brugt gamle fossile kraftværker, der i meget stort omfang fyres med såkaldt grønne produkter i form af halm og træflis fra skove- også udenlandske. Hertil kommer en betydelig import af el. Dette betyder lav dansk selvforsyning med energi og stor risiko for nedbrud ved naturkatastrofer og andre kriser. Det bør klart og snart forbedres.
Den fremtidige udvikling
Danmark bør afvikle planerne om dyre krigstids inspirerede produktioner af brint og PtX og opgive forventningen om stort indtjenende eksport herfra. De eksisterende vindmøller og solceller bør bevares til elproduktion i resten af deres ca. 25-årige levetid. Derefter bør sådanne kun bygges i det omfang, der er alvorligt behov for el til Danmark.
Der vil altid være et tab ved transformation af strøm fra vindmøller og solceller inden strømmen kan sendes ind i elnettet. Store mængder vindmølle-el giver problemer ved frekvens-sammenkørsel af mange mindre energikilder og dermed risiko for store strømudfald, som netop er set i Spanien og Portugal.
Der skal ikke regnes med den forventede store indtjening ved eksport af grøn el. Samvariationen i vejrforholdene for vind og sol i Vest-Europa vil umuliggøre dette. Dette illustreres tydeligt ved figur 1 herunder, der time for time viser vind+sols andel af elforbruget sammenlagt i de 10 nævnte lande i Nordeuropa.
Det ses, at andelen ofte er meget høj eller meget lav overalt. Da vil et kraftigt intereuropæisk net ikke hjælpe alverden til udjævning af vind og sols variation.
Import af skov- og landbrugsprodukter til grøn energiproduktion bør afvikles for at reducere den globale afskovning. Tilbage er der kun for et fladt Danmark uden vandkraftværker at satse på geotermi, biogas og kernekraft. Der er en rolig og fornuftig udvikling inden for de to første områder, hvorfor disse bør understøttes.
Atomkraft
Atomkraft er det mest interessante område. Nu er den folkelige opbakning hertil høj og stigende især for yngre danske mænd og kvinder. (Se figur 2) For 25 år siden var opbakningen under 50%, men i marts 2025 var 67 % af den danske befolkning positiv for kernekraft til energiforsyning.
De stærke modstandere af dansk atomkraft er de nuværende regeringspartier, venstrefløjen og de virksomheder, der producerer vind+sol udstyr til produktion af grøn el. Mange af klodens lande arbejder ellers nu med planlægning af atomkraft til bla. grøn back-up i deres vind+sol energiproduktion. Det øger selvforsynings graden betydeligt og ville være en god løsning også i Danmark.
Behov for at øge den danske befolknings viden om atomkraft I Danmark har der ikke været nogen central indsats for at oplyse befolkningen om moderne atomkrafts meget store sikkerhed og om de fornuftige priser på store seriebyggede atomkraftværker. De fleste politikere og medier har koncentreret sig om blot at beskrive lyksalighederne ved vind+sol.
De danske medier har også været påfaldende tilbageholdende med at informere om moderne atomkraft. Det gælder både TV og de mange aviser, der excellerer med afslørende graversektioner. Ingen har villet grave i de mange problemer med vind+sol og ingen har villet lave reportager om atomkraft udover Tjernobyl-ulykken.
Journalisters mål skulle ellers være at sikre en teknologineutral og alment neutral information af befolkningen uden at fremme egne synspunkter.
Der er derfor et stort behov for øget neutral information af befolkningen om mulighederne for større, bedre og billigere dansk energiforsyning.
Liberal Alliance
Heldigvis er der også fremsynede politikere. Fx har Liberal Alliance (LA) 20/10 2025, som det første politiske parti udsendt et atomkraftudspil: ”Tilbage til fremtiden” som hentyder til fremsynede Niels Bohr og den tids tro på fredelig anvendelse af atomkraft.
LA peger så rigtigt på den hidtidige danske ensidige fokus på den vejrafhængige el produktion fra vind+sol, som nødvendiggør back-up op til tæt på 100% for at opnå stabil elforsyning, uafhængig af vejr og vind.
Publikationen er på 9 A4 sider og er gennemarbejdet, realistisk og letlæst. Det faglige indhold stemmer på mange punkter overens med underskrevne forfatteres analyser af Danmarks situation. De er i de sidste 5 år fremlagt i ca. 50 indlæg i Den Korte Avis.
LA`s atomkraftudspil (https://www.liberalalliance,dk) er ret detailleret. Her skal blot nævnes:
– forbud mod atomkraft afskaffes
– hidtil byggede vindmøller bevares
– 55 mia.kr der allerede er afsat til et nyt udbud af havvind, bruges i stedet til opførelse af to moderne atomkraftværker med små modulære reaktorer inden 2040
– disse placeres på Studstrupsværket og på Asnæsværket og udnytter de eksisterende installationer og ledningsnet
– den landbrugsjord, man sparer med atomkraft fremfor vindmøller og solceller, opkøbes af Staten og udlægges til vild natur fortrinsvis i de kommuner, der huser atomkraftværker og andre belastende energi-installationer.
-oprettelse af en dansk atomkraftmyndighed.
Andre politiske partier og regeringen må også forventes at fremlægge egne energipolitiske planer
Dette sker forventeligt tidligt i første halvår af 2026, som er valgår til Folketinget. Den hidtidige danske klimaomstilling halter, hvorfor en fornyelse af denne vil blive et vigtigt, ja måske afgørende emne i den kommende valgkamp. Det vil derfor være nødvendigt, at den danske befolkning opnår større teknologineutral viden om problemer og muligheder i fremtidig dansk energipolitik.
Adgang til objektiv information om dansk energipolitik
Ønsker man selv eller sammen med ligesindede at opnå god indsigt i objektivt materiale om energilære og energipolitik, vil vi kort nævne nogle muligheder.
I det sprudlende danske foreningsliv er der især 3 foreninger:
REO (reo.dk) står for ”Reel Energi Oplysning”. Foreningen udbreder seriøs og faktuel viden og skaber debat om energiforsyningen i Danmark.
KLIMAREALISME (klimarealisme.dk) baserer sine holdninger om klimaændringer på viden & data, og har derfor andre og mere konstruktive forslag til, hvordan klimaudfordringen skal håndteres, end det man hører om fra regeringen og i medierne.
FORENINGEN ATOMKRAFT JA TAK (atomkraft-jatak.dk) afmonterer misforståelser om klima og energi med udgangspunkt i videnskaben.
Trykte medier med tilgang på nettet er:
DEN KORTE AVIS (denkorteavis.dk) En netavis der de sidste mindst fem år løbende har kommenteret på især danske og internationale udviklinger på klimaområdet. Artiklerne kan læses i eller printes fra avisens arkiv.
INDBLIK (indblik.dk) er en anden netavis, som også bragte faglige nyheder om grøn omstilling. Den ophørte desværre med at udkomme tidligere i år. En af bladets flittige -artikelforfattere- civilingeniør Søren Hansen har i år udgivet: ”FAKTA OG MYTER OM GRØN OMSTILLING” (Forlaget Kolbein) som på 132 A5sider giver etvelskrevet og letlæst indblik i den danske grønne omstilling. Kernekraft er dog ikke beskrevet.
I foråret 2025 har ”Erhvervslivets tænketank” udgivet 2 publikationer forfattet af cheføkonom Finn Lauritzen og betalt af NOVO nordisk FONDEN:
1) DE SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED ELPRDUKTION MED VE”
2) ”HVAD KOSTER KERNEKRAFT?”.
De 2 publikationer kan læses eller printes fra hjemmesiden for Erhvervslivets tænketank. De er på henholdsvis 48 og 32 A4sider.
Begge er vel analyseret og letlæste. Interessant er, at publikationerne peger på, at vind+sol har betydelige sideomkostninger til VE produktion også i en dansk kontekst. Disse omkostninger medtages normalt ikke i de hidtidige økonomiske overslag om økonomi ved vind+sol. Her vises, at de er af næsten samme størrelse som de direkte omkostninger. Fortællingen om, at sol+vind er den billigste måde at
producere grøn el på, er dermed punkteret. Atomkraft har også sideomkostninger til fx tilsyn og affaldshåndtering, men de medregnes normalt.
Såfremt man fremover altid medtager alle afledte sideomkostninger, er det derfor et åbent spørgsmål om et nationalt elsystem med eller uden atomkraft-el er det billigste.
Endelig skal nævnes to danske virksomheder, der udvikler SMRanlæg (små modulære reaktorer).
SALTFOSS ENERGY (saltfoss.com) (hed tidligere Seaborg Technologies) er en smelte-salt reaktor, der bruger LEU (low enriched uranium). Den kan hverken eksplodere eller nedsmelte.
Saltfoss Energy har sammen med Samsung Heavy Industries og Korea Hydro and Nuclear Power dannet et konsortium med sigte på at centralisere bygning på værft i Korea af pramme med to eller flere reaktorer. Hensigten med disse flytbare elværker i ø-riger som fx Indonesien er at placere prammene i flodhavne nær større byer eller virksomheder. Prammene kan forsyne med fx 800 MW el, afsaltet og renset drikkevand samt fjernvarme/fjernkulde. Den første reaktor-pram forventes færdig i 2030.
COPENHAGENATOMICS (copenhagenatomics.com) er den anden virksomhed. Den har også en smelte-salt reaktor i form af en speciel SMR kaldet Thorium Nuclear Reactor. Thorium er brændstof. Den kan hverken eksplodere eller nedsmelte. Firmaet har en højt udviklet hjemmeside med mange videoer om dels egne anlæg men også mere alment om kernekraft. Det forventes, at der med samlebånd kan produceres én SMR om dagen i 2030erne og at denne kan producere el til ca. 20 US dollars per MWh, svarende til 13 øre per kWh. Der vil hverken være brug for altid til rådighed stående fuld back-up eller lange og kostbare kabler.
RESUME
Den grundlæggende tanke i klimaaftalen af 2020 er, at vind+sol skulle være rygraden i dansk energiproduktion. I perioder med rigelig vind+sol skulle dette el-overskud ved elektrolyse løbende oplagres som brint og PtX til brug som brændsel i tider med for lidt eller ingen vind+sol.
Så vidt er det ikke nået. Produktionen fra vind+sol er ret begrænset og i stedet fyrer de gamle kulkraftværker med biomasse fra dansk landbrug og skove. Desuden importeres træflis fra udenlandske skove og stigende mængder af el af tvivlsom afstamning. En virkelig sær og uholdbar grøn omstilling med lav egenproduktion og forventeligt ringe forsyningssikkerhed i krisesituationer. Meget langt fra det ønskelige!
Tankerne om at tjene store penge på den grønne omstilling ved salg af grøn el, brint og PtX har heller ikke kunnet realiseres. Det er derfor nu tiden til et paradigmeskift og en ny klimaplan.
En positiv udvikling har været, at 67% af danskerne – trods modstand fra et flertal af danske politiker og medier- i dag har en tiltagende tro på moderne atomkraft i dansk energiproduktion.
Danskerne behøver dog at blive bedre informeret om fordele og ulemper såvel ved den hidtidige grønne omstilling som ved en anden mulig grøn omstilling med inklusion af atomkraft. Fremfor alt tror danskerne, at vi i dag allerede er langt grønnere, end vi i realiteten er. Det skyldes først og fremmest den skæve og sidetunge information til fordel for vind+sol og årtiers afstandtagen fra atomkraft fremført af Regering, medier samt vind+sol industrien.
Det er derfor glædeligt, at et politisk parti-Liberal Alliance-som det første parti har udsendt et atomkraftudspil: ”Tilbage til fremtiden”.
Andre politiske partier og Regeringen bør og vil formentlig supplere dette udspil med egne udspil. Befolkningen får dermed mulighed for at blive orienteret fra flere sider om muligheder for og ulemper ved udviklingen af dansk energiforsyning.
For at fremme læsernes muligheder for selv at opbygge en bredspektret viden har vi tilladt os at pege på 3 foreninger, der arbejder med objektiv, videnbaseret oplysning herom, samt en netavis og 2 teknisk-økonomiske analyser.
Til sidst oplyses om to danske virksomheder, der udvikler moderne små modulære, smeltet salt atomreaktorer. De har interessante og oplysende hjemmesider.
Der er således rige muligheder for selv at opnå let tilgængelig objektiv information om dansk energiforsyning og om dens fremtid inden det i 2026 går løs med valgkampen til næste Folketingsvalg. Diskussioner om vind+sol versus eller sammen med moderne atomkraft vil formodentlig blive et hovedemne.
Ib Andersen, klimahygiejniker, dr.med Søren Kjærsgaard, civilingeniør.