Da Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, ville hun være børnenes statsminister, hvilket også blev fremhævet i nytårstalen 1. januar 2020. I åbningstalen 1.10.2024 inkluderede hun de svage i samfundet, hvilket alle kan have sympati for. Hvis man virkelig vil gøre noget for især børnene, skal man sørge for at sikre deres fremtid. Med de nuværende katastrofale klimaændringer med havstigninger og oversvømmelser, kan det blive vanskeligt med kommende børns og generationers livskvalitet, hvis der ikke skiftes kurs. Der skal handles visionært og med omtanke.
Politikerne spiller hasard med børnenes fremtid. Den danske klimamodel vil ikke hjælpe med at bremse den globale opvarmning. Mange børn er i dag bange for de klimatiske ændringer, og derfor fik Greta Thunberg så stor opbakning. Hendes metode kan diskuteres, men hun gjorde opmærksom på mangel på handling fra politisk side. I Danmark handler man ofte uden først at undersøge, hvad der virker, og man ser projekter igangsat og derefter kasseret. Det er lige fra energiøer til PtX, og så prøver man bare noget andet uden at tage hensyn til natur, miljø og de mennesker, det går ud over.
Kommende generationer, vore børn og børnebørn, kommer til at leve et andet liv og under andre forhold end i dag. Udover udvikling og nye teknologier, som kan forbedre livsvilkår, er der kommet en klimakrise med fare for en fatal global opvarmning, som man ikke gør nok for at afværge. Krisen er forårsaget af menneskelige aktiviteter, som mennesket igen skal ændre, før det går helt galt.
Danmark handler ofte, når det næsten er for sent. Vi har haft flere stormfloder, men i 1911 var stormen i Nordsøen så voldsom, at vandet steg over 6 m i Ribe og omegn. Min mor (f. 1900) boede med sine forældre på en marskgård vest for Ribe og så vandet komme ind over vindueskarmen i stuen. Hun var kun 11 år men glemte det aldrig. Det gjorde også indtryk på daværende regering, så i 1912 byggede man diget mod vest højere og med Kammerslusen for at begrænse flodstrømmen til Ribe. Der har ikke siden været bygget megen kystsikring i vort lavtliggende Danmark.
Danmark kan lære af Holland mht. kystsikring for at sikre landet bedre mod havstigninger og oversvømmelser. Holland er på størrelse med Danmark, men har ca. 15 mio. indbyggere. En tredjedel af landet ligger under havniveau, og Schiphol lufthavn ved Amsterdam ligger 3 m under havets overflade. Hollænderne betaler gerne til diger og dæmninger langs kysten, floder og kanaler for at forhindre oversvømmelser og bevare deres land. Danskerne vil også gerne bevare deres land.
Navnet Holland stammer fra det gamle franske ord ‘holt-land’ (træ-land’), da landet som Danmark engang var dækket af skov. I dag importerer Danmark træ fra verdens skove bl.a. fra Amazonas og rydder skove til afbrænding som ‘grøn energi’ som backup for ustabil vind og sol, men træ udleder ved afbrænding næsten samme mængde CO2 som kul. Nu vil Københavns Kommune bevilge penge til at opsamle CO2 fra Amagerværkets træafbrænding. Når vi rydder verdens skove, forsvinder mange vilde arter af dyr og planter for altid. På 50 år er ca. halvdelen af vilde dyr forsvundet.
Energipolitik er klimapolitik, derfor bør atomkraft inkluderes i det danske energimix. Små modulære reaktorer (SMR) kan gøre EU uafhængig af Rusland og fri af fossile brændsler, der globalt dræber ca. 8,7 mio. mennesker årligt pga. forurening fra kul, olie, gas og træafbrænding. Teknologien eksisterer, og der er ikke tid til at vente, dertil er udviklingen af klimaet for alvorlig. Danskerne ønsker klimahandling, og flertallet ønsker atomkraft for at stoppe en global opvarmning.
I Danmark kan et firma som Copenhagen Atomics snart levere SMR, men vi kan ikke udnytte det, fordi vi stadig har folketingsbeslutningen fra 1985 om ikke at have atomkraft. Derfor kan vi ikke bruge en energi, der kunne give os stabil forsyningssikkerhed hele døgnet. EU kommissionens formand Ursula von der Leyen vil fremme ny atomteknologi, og måske vil Dan Jørgensen, der er imod atomkraft, som EU kommissær for energi få det som sin 1. opgave. Han bør sige det samme, som tidl. statsminister Jens Otto Krag sagde i 1967: Man har et standpunkt, til man tager et nyt!
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com