Det er nærmest en vittighed, når bandemedlemmer og andre hårde kriminelle får en udvisningsdom.
De blive anbrgt på Kærshovedgård, men kan ikke sendes hjem med tvang.
Derfor forsvinder nogle af dem og opholder sig fortsat i Danmark, hvor de fortsætter deres kriminelle aktiviteter.
Og det lider de især under i Aalborg.
Her render bandemedlemmer, der for længst er udvist, stadig rundt og begår hård kriminalitet.
Det skriver DR med Nordjyske som kilde.
Somaliere og mellemøstlige typer
I de seneste måneder har især en strid mellem to grupperinger skabt utryghed i Aalborg.
Det er grupperne A12, som er mellemøstlig og GT-gruppen, der er somalisk, og som politiet efter adskillige episoder med knivoverfald og skyderier i det offentlige rum nu kategoriserer som bander.
”Det, vi kan se er, at de her udviste kriminelle tyr til yderligheder. Det gælder både voldsom kriminalitet og grove voldshandlinger,” siger Aalborgs socialdemokratiske borgmester, Lasse Frimand Jensen, til DR og fortsætter:
”Vi har brug for at kunne styre deres aktiviteter og prøve at begrænse deres frihed, så de ikke frit kan forlade det udvisnenter, hvor de er placeret, og rende rundt heroppe i Nordjylland og begå kriminalitet.”
Over tre hundrede hårde kriminelle
En opgørelse dateret 18. januar viser, at i alt 311 kriminelle med ophold på Kærshovedgård har været forsvundet siden november 2024.
Det drejer sig blandt andet om dømte for drabsforsøg og vold for slet ikke at tale om røverier og seksualforbrydelser, fremgår det af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til DF’s integrationsordfører, Mikkel Bjørn.
Og en del af dem huserer altså nu i Aalborgs gader med bandevold og skyderier.
Søger om hjælp på Christiansborg
Med borgmester Lasse Frimand i spidsen søger Aalborg Kommune nu om hjælp på Christiansborg og hos regeringen for at få løst problemet med de udviste kriminelle og deres bandeslagsmål i Aalborgs gader.
Her har kommunen blandt andet fået ørenlyd hos De Konservatives Per Larsen.
”Det er et ganske alvorligt problem, derfor skal vi arbejde kontinuerligt og hårdt på at få problemet løst,” siger han til DR.
Per Larsen vil blandt andet arbejde videre med sit forslag om fodlænke, og så skal der kigges nærmere på konventionerne.
”Nogle konventioner er hindringer for at kunne udvise kriminelle udlændinge fra Danmark, dem er vi nødt til at kigge nærmere på,” siger Per Larsen til DR.
Men vi skal overholde konventionerne, lyder det fra borgmesteren
Ligeledes er kommunen i kontakt med justitsministeren og regeringen.
”De anerkender også problemet, så vi har en god dialog,” siger Lasse Frimand Jensen til DR, men understreger samtidig, at:
”Det er klart, at vi skal overholde de menneskerettigheder og konventioner, der er i forhold til at frihedsberøve mennesker, men når de udvisningsdømte kriminelle er så stort et problem, så skal vi virkelig have gjort noget ved det.”
Her overser Aalborg-borgmesteren i modsætning til Per Larsen åbenbart det faktum, at det først og fremmest er konventionerne, der spænder ben for en effektiv løsning på problevet.
Kilder til denne artikel:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/udviste-bandemedlemmer-haerger-fortsat-i-aalborg
https://www.tv2nord.dk/aalborg/her-er-de-to-nye-bander-i-nordjylland-saa-farlige-er-de
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/231/svar/2129611/3004937.pdf
Læs også: