For 10 år siden var jeg til møde i Vestjylland om vindmøllestøj. Der var fyldt i forsamlingshuset, hvor der var opsat en støjsender, der illustrerede, hvor voldsom lyden var. Alle syntes, det var forfærdeligt bortset fra en enkelt person, der sagde, at støjen ikke var et problem. Han var ansat hos Vestas! En landmand fortalte, at det lille samfund var splittet i spørgsmålet om de mange vindmøller rundt om landsbyen. Nogle var opsat af HOFOR i København for at pynte på deres klimaregnskab. Mandens nabo fik en vindmølle på sin jord og kunne med kompensationen betale sin gæld!
Der fås kompensation for at opsætte vindmøller i bestemte områder, men det splitter ofte samfund, hvor naboer bliver uvenner, og nogle må flytte. En opfordring fra Christiansborg via kommunen til borgerne med løfte om kompensation kan lokke til opsætning af vindmøller. Men man bør huske, at vindmøller dræber insekter og formindsker bestøvning, og at solceller ‘ødelægger’ landbrugsjord. Pga. global opvarmning kan der i fremtiden blive fødevaremangel, da der i Middelhavsområdet og andre steder vil blive flere tørkeperioder med mangel på vand – til skade for fødevareproduktion. Desuden vil der blive flere regnfulde perioder med oversvømmelser, der kan ødelægge en høst o.a.
Den grønne omstilling, der ifølge Erhvervslivets Tænketank koster os op mod 24 mia. kr. årligt, kræver flere vindmøller, og adm.dir. i Green Power Denmark Kristian Jensen ønsker bredere veje aht. vindmølleindustriens transport af møllekomponenter. Green Power Denmark er et talerør for vindindustrien. Hvornår gør danskerne oprør mod landets skamfering og konsekvensen ved at ødelægge landskabet. Den grønne trepart vil plante 1 mia. træer på 20 år (ca. 5.000 træer i timen i 20 år), samtidig med at vi importerer træ til at brænde af som biomasse til backup for vind og sol.
Klimaændringer påvirker vort liv med oversvømmelser, storme, tørke, naturbrande og stigende temperaturer, og i 2024 måltes den højeste temperatur nogensinde. Vi fortsætter dog med at bruge fossile brændstoffer som olie og gas, der netop skader klimaet. Danmark har 21 olie- og gasfelter i Nordsøen, og Energistyrelsen har 26.6.24 givet britiske kemivirksomhed INEOS (fossilgiganten) lov til at hente mere olie og gas op fra Hejre-feltet. Man regner med at hente ca. 25.000 tønder olie op om dagen frem til år 2047 fra Hejre-feltet, der ligger ca. 300 km fra den danske vestkyst.
Det næste halve år er Danmark formand for EU og bør promovere den nye teknologi af atomkraft, så EU kan blive mere konkurrencedygtig og uafhængig af russisk gas. Atomkraft bruger kun få ressourcer – inkl. arbejdskraft – og kan levere stabil energi 24/7. Copenhagen Atomics planlægger at sælge energi til en lavere pris end nogen anden energiteknologi og vil om få år kunne masseproducere de små thorium reaktorer, som kan bruge det allerede eksisterende el netværk.
Der er allerede bygget en reaktor prototype, og man planlægger den første test med brændsel på Paul Scherrer Institut i Schweiz i 2027, da man endnu ikke har lov til at gøre det i Danmark. CEO Thomas Jam Pedersen fra Copenhagen Atomics forventer, at mere end halvdelen af al global energi i år 2100 kommer fra thorium. Danmark bør derfor være med, da Copenhagen Atomics’ SMR (small modular reactor) er en gamechanger og kan genbruge noget af affaldet. De nye minireaktorer kan anvendes til næsten alt og overalt, og der er thorium ressourcer på Grønland til flere tusinde år. 1 ton thorium svarer energimæssigt til 200 tons uran eller 3.500.000 tons kul.
Danmark spiller klimapolitisk dobbeltspil ved at hente olie og gas fra Nordsøen til udledning af mere CO2 og vil med Carbon Capture Storage anbringe CO2 i de samme felter. Man regner med, at CCS-teknologien kan spille en rolle for at nå det danske klimamål. Et par borebisser på Esbjerg Banegård fortalte om arbejdet med at bore efter gas og olie i Nordsøen, og en fortvivlet landmand måtte opgive sit landbrug pga. vind og sol. Et stort batteri på Bornholm kan kun klare et strømsvigt i 1-2 timer, og Miljøministeriet har tilladt industrier at udlede giftigt spildevand i vandmiljøet. Vi mister tillid til det danske demokrati, når politikere tager eller glemmer at tage beslutninger uden at tænke på konsekvenserne. Det siges i en gammel vise: Det sku’ vær’ så godt, og så’ det faktisk skidt.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com