Den Korte Avis | Danmark har indgået aftale med Tyskland om energiø Bornholm med store vindmølleparker – pengene ville være bedre brugt på atomkraft

Den Korte Avis | Danmark har indgået aftale med Tyskland om energiø Bornholm med store vindmølleparker – pengene ville være bedre brugt på atomkraft


I sin seneste nytårstale talte statsminister Mette Frederiksen ikke meget om kunst og kultur eller klima, miljø og natur, men der var mange undskyldninger og løfter til folk, og man blev klar over, at et folketingsvalg var nær, og at Mette F. ønskede, at folk skulle stemme på hende. Man fik indtryk af, at talen drejede sig mere om hende end om Danmark. I forhold til Kong Frederiks alvorlige nytårstale var Mette Frederiksens tale lidt sølle. Hun spillede ydmyg – men det virkede kunstigt.

 

Klimaet er stadig det største problem i verden med katastrofale klimaændringer fra Arktis til de mange øer i Oceanien, som er ved at forsvinde i havet. I USA har man taget det af programmet og vil fortsætte med at bruge fossile brændsler til skade for klimaet. I Danmark vil man kun satse på vind, sol o.a. som i det lange løb vil skade natur og miljø, mens atomkraft bliver fremtidens energiform, der bruger få ressourcer og er renere end andre energityper pga. energitætheden.

 

Dan Jørgensen, der blev udnævnt som EU-kommissær for energi og boliger i dec 2024 bl.a. ved at skulle promovere atomkraft, har brudt sit løfte og siger: ”Hvis jeg var den danske regering, ville jeg fortsætte ned ad den grønne vej.” Han har svigtet sin opgave og går videre med vind og sol til skade for klimaet. Tyskland fortsætter med at bruge fossile brændsler, fordi tidl. kansler Angela Merkel lukkede atomkraftværkerne, hvilket kansler Merz nu beklager, da det har skadet økonomien.

 

Danmark har indgået aftale med Tyskland o.a. om energiø Bornholm med store vindmølleparker, hvilket kan koste danske skatteydere 40-60 mia. kr., og Tyskland ca. det dobbelte – og så skal vinden stadig blæse, og der skal stadig være backup af træflis og gas, og begge er fossile brændsler. Flertallet af det danske folk er i dag for atomkraft, og Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics er klar til at producere i begyndelsen af 1930’erne, så folketingsbeslutningen af 1985 om forbud mod atomkraft i Danmark bør afskaffes. Copenhagen Atomics vil masseproducere thoriumreaktorer, så de bliver billige. Det vil gavne Danmark både mht. klima og økonomi, og Grønland har thorium.

 

Europa kan blive stort igen, og vi er på vej ved at genoprette det europæiske forsvar, hvilket er nødvendigt i en urolig verden, hvor man ikke længere kan regne med USA som vor allierede. Vi har gennem mange år haft tætte bånd, og i 1886 sendte Frankrig ligefrem en gave til USA for at fejre 100 året for USA’s uafhængighed (1776) og symbolisere fælles idealer om frihed og demokrati. Frihedsstatuen i New York var tegnet af den franske billedhugger Auguste Bartholdi. Med præsident Trump burde den returneres til Frankrig, da han ikke symboliserer idealer om frihed og demokrati.

 

Donald Trump undgik militærtjeneste i USA, men har hånet de danske veteraner, der kæmpede i Afghanistan (2002-2020) og satte livet på spil. Han mente ikke, de var nær fronten, men 44 danske soldater blev dræbt, over 200 såret i kamp eller ved ulykker, og et betydeligt antal soldater kom hjem med psykiske skader som fx PTSD. Det er let at håne andre, når man selv er en kujon!

 

Ved 2. verdenskrigs begyndelse lå skoleskibet ‘Danmark’ i USA og kunne ikke vende hjem men blev bortchartret til the Coast Guard for 1 dollar pr. år og brugt til uddannelse af 5000 amerikanske kadetter – så vi hjalp faktisk USA under krigen, selvom Trump mente, USA vandt krigen helt selv!

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk





Source link