Den Korte Avis | Danmark er stadig verdens mindst korrupte land: Men udviklingen i USA minder os om, at tillid kan smuldre

Den Korte Avis | Danmark er stadig verdens mindst korrupte land: Men udviklingen i USA minder os om, at tillid kan smuldre


Det årlige korruptionsindeks fra Transparency International placerer igen Danmark i den globale top som det mindst korrupte land i verden. Sara Vergo, formand for Djøf, peger på, at et stærkt demokrati kræver robuste institutioner, klare spilleregler og en forvaltning, der står fast på faglighed og integritet.

 

Danmark ligger i toppen, fordi vi har et dygtigt og veldrevet embedsværk med stærk faglighed og integritet. Det er det, der gør, at både borgere og virksomheder kan stole på, at aftaler og regler formuleres og efterleves med en høj grad af professionalisme, siger Sara Vergo, formand for Djøf. Foto: Djøf
Udviklingen i USA og flere andre lande viser, at demokratiske institutioner kan komme under pres, og at tillid kan forsvinde hurtigere, end mange tror. Det er en påmindelse om, at et stærkt demokrati kræver robuste institutioner, klare spilleregler og en forvaltning, der står fast på faglighed og integritet.

 

Sara Vergo, formand for Djøf, udtaler:

“Når vi ser, hvordan tillid og institutioner for tiden udfordres i fx USA, bliver én ting tydelig: Demokratiet passer ikke sig selv. Vi skal værne om integriteten i forvaltningen og robustheden i vores institutioner.”

 

Danmark fastholder førstepladsen på Transparency Internationals Corruption Perceptions Index (CPI) for 2025 med 89 point, selv om scoren falder ét point fra året før. Topplaceringen afspejler et samfund med høj tillid, stærke institutioner og en offentlig forvaltning med høj faglighed.

 

Sara Vergo siger:

“Danmark ligger i toppen, fordi vi har et dygtigt og veldrevet embedsværk med stærk faglighed og integritet. Det er det, der gør, at både borgere og virksomheder kan stole på, at aftaler og regler formuleres og efterleves med en høj grad af professionalisme.”

 

Et mindre fald i scoren ændrer ikke, at Danmark stadig ligger helt i top. Men det er et signal, man skal tage alvorligt. Tillid er en styrkeposition for Danmark. Den skal holdes ved lige i hverdagen og under pres.

 

En del af forklaringen på faldet er, at nogle af de delmålinger, som bygger på vurderinger fra erhvervsledere, trækker Danmark lidt ned.

 

Sara Vergo peger på:

“Når erhvervslivets vurderinger trækker ned, skal vi lytte. Tillid og integritet er en del af Danmarks konkurrencekraft. Hvis tilliden svækkes, kan det blive en bremseklods for investeringer og vækst.”

 

Faktaboks: Om CPI

CPI måler opfattet korruption i den offentlige sektor

Indekset bygger på vurderinger fra blandt andet forretningsfolk og landeeksperter

CPI samler flere internationale datakilder og dækker blandt andet bestikkelse, misbrug af offentlige midler og interessekonflikter

CPI er et perceptionsindeks og beskriver ikke alle former for økonomisk kriminalitet

Faktaboks: Om internationale målinger af kvaliteten af embedsværk og institutioner

World Justice Project Rule of Law Index 2024: Måler retsstat på tværs af 8 faktorer (bl.a. begrænsning af statsmagt, fravær af korruption, åbenhed, rettigheder og retssystemets funktion). Danmark er nr. 1 ud af 142 lande i 2024 (World Justice Project).

Oxford University’s Blavatnik Index of Public Administration: Måler, hvordan centraladministrationer klarer sig på fire hovedområder: Strategi, policy, levering samt mennesker og processer. Danmark ligger samlet set på en delt 3. plads i 2024 (bsg.ox.ac.uk).

Worldwide Governance Indicators (Verdensbanken) – Government Effectiveness: Måler opfattelser af kvaliteten af offentlige ydelser, embedsværkets kvalitet og uafhængighed samt evnen til at udvikle og gennemføre politik. Danmark ligger i top 2 procent (databank.worldbank.org).

Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.

Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.

Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.

Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. ​

Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.​

 

Pressemeddelelse





Source link