Med Dan Jørgensen som klimaminister blev ”Klimaaftale for energi og industri mv. af 22 juni 2020” vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Det har siden vist sig, at aftalen hvilede på et helt utilstrækkeligt teknisk-økonomisk beslutningsgrundlag.
Vi taler om et projekt til 250 mia. kr. som sædvanlige projektbevilligende fora uden videre ville have kasseret. Det beslutningsgrundlag,som Dan Jørgensen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremlagde for Folketinget var endog særdeles mangelfuldt!
I mangel af tekniske og økonomiske analyser blev aftalen – som andre af Dan Jørgensen politiske projekter – anprist med fraser som: ”Vi skal have førertrøjen på” og ”Vi skal nu være førende i verden på dette område”.
Energiøerne
Projektet omfattede etablering af verdens første energiøer, ”markedsdrevet” udbygning af elforsyningen, brint, PtX, fangst og deponering af CO2 etc. Især de to såkaldte energiøer blev benævnt som verdens første med mange banebrydende ideer, som den daværende klimaminister rejste kloden rundt og belærte om.
Energiøerne har siden haft en krank skæbne, især fordi ingen anede eller havde beskrevet, hvad øerne skulle bruges og dimensioneres til.
Alligevel blev projektering, ansættelser og udgiftskrævende forundersøgelser igangsat.
Allerede for 4 måneder siden havde energiøerne kostet 1,5 mia. kr: ”Energinet har i perioden fra 2020 til den 1. oktober 2024 afholdt omkostninger til energiøerne og tværgående aktiviteter på i alt 1.494 mio. kr.,” oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i et svar til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg.
Energiø Nordsøen ”på pause”
Mens der fortsat er liv i Energiø Bornholm, som står til at rumme havvindmøller med en samlet effekt på op til 3,8 gigawatt (GW), blev Energiø Nordsøen sat på pause af klima- og energiministeren allerede i sommeren 2023 på grund af en ”udfordret økonomi”.
Regningen for eventyret med energiøerne (og mange af de andre projekter i klimaaftalen fra 2020) ender hos de danske skatteborgere og elforbrugere.
Fælles- og modningsudgifter i forbindelse med projekterne ender hos elkunderne via det statslige Energinets eltariffer, som opkræves for hver brugt kilowatt-time (kWh).
Energiø Bornholm
Omkring udviklingen af Energiø Bornholm har Energinet i første omgang betalt, men selv hvis projektet realiseres er det forventningen, at elkunderne ikke slipper for at bidrage til det kæmpe havmølleprojekt i Østersøen vest for Bornholm via betalingen for den producerede havvindstrøm, når energiøen endelig måtte være på plads.
Elforbrugere og skatteborgere betaler for høje strømpriser
Men energiøerne er langtfra de eneste projekter, der suger penge op af Energinets pengekasse, der især finansieres via tarifbetalinger fra store og små elkunder og elproducenter.
Kort før jul godkendte finansudvalget, at Energinet i 2025 kan låne op til 14,5 mia. kr. til nye energiprojekter.
Lånerammen er en del af en samlet investeringsplan for Energinet i perioden 2024-2027, som Lars Aagaard godkendte i april 2024: ”Den samlede godkendte investeringsramme for perioden 2024-2027 er på i alt 49,7 mia. kr.,” fremgår det af aktstykket.
De mange milliarder vil bl.a. blive brugt på et nyt elnet mellem Aarhus og Aabenraa med en forventet pris på 12,5 mia. kr.
Læs også en kritisk gennemgang af aftalen i Den Korte Avis he